fyrst og fremst

alt text

Veðrið í dag:

Hiti 6°C

Vindur 5.9m/s

Leita á in.fo

 12.02.2018 (12:19)

Jurist søges

Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat

Grønlands Selvstyre

 

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfik

Piniarnermut Aallaaniarnermullu Immikkoortortaqarfik

Departementet for Fiskeri og Fangst

Fangst- og Jagtafdeling

 

GENOPSLAG

 

1 Jurist søges

 

Departementet for Fiskeri og Fangst beskæftiger sig med forvaltningen af de levende ressourcer i Grønland indenfor følgende hovedområder: Fiskeri og fangst, erhvervsstøtte, kontrol- og inspektion samt veterinær- og fødevareområdet.

Departementet består af 5 afdelinger, hvor Fangst- og Jagtafdelingen består af otte medarbejdere samt en afdelingschef. Afdelingens vigtigste arbejdsopgaver er forvaltning, administration og beskyttelse af alle vilde dyr og landsatte dyr, herunder ajourføring, rådgivning og juridisk betjening om lovgivningen inden for fangst- og jagtområdet.

 

Stillingen som jurist i afdelingen omfatter bl.a.

·  Udarbejdelse og revision af love og bekendtgørelser m.v. i tæt samarbejde med de relevante sagsbehandlere,

·      Fortolkning af lovgivning,

·   Konkret juridisk sagsbehandling (f.eks. klagesager, sager om aktindsigt, politisager, ombudsmandssager), udarbejdelse af juridiske notater samt sagsbehandling i forhold til fangst- og jagt,

·      Interesse og kendskab til forvaltningsretlige/statsretlige og strafferetlige forhold,

·      Gennemsyn af resultatkontrakter, aftaler mv.,

·      Gennemsyn af bilaterale og regionale aftaler/konventioner om fangst og jagt

·      Udarbejdelse af svar til høringssager fra andre instanser og departementer.

 

Vi forventer, at du

  • Er uddannet cand. jur. eller anden tilsvarende uddannelse,
  • Kan begå dig i en politisk styret organisation og har interesse for offentlig administration,
  • Kan både samarbejde og arbejde selvstændigt,
  • Kan lide at favne fagligt bredt og er hurtigt til at sætte dig ind i nye problemstillinger,
  • Er indstillet på at udføre opgaver indenfor afdelingens samlede arbejdsområde, særligt under                                    spidsbelastningsperioder,
  • Kan holde dig løbende orienteret om udviklingen indenfor områderne.
  • Du skal være med til at styrke afdelingens juridiske arbejde, og vil derfor komme til at arbejde tæt sammen             med afdelingschefen og dine kollegaer i afdelingen og i andre afdelinger.

 

Vi ser gerne, at du

  • Har situationsfornemmelse og erfaring fra tidligere ansættelse,
  • Har danske- og engelske sprogkundskaber, grønlandsk er fordel, men ikke krav.
  • Har kendskab til grønlandske forhold og områderne.

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

 

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og relevant forhandlingsberettiget organisation.

 

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler.  Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

 

Ansøgning

Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt CV og kopi af eksa­mens­beviser fremsendes til:

 

Departementet for Fiskeri og Fangst

Postboks 269

3900 Nuuk

 

Ansøgninger bør fremsendes som A-post eller E-mail: amalie(at)nanoq.gl

 

Ansøgninger skal være Departementet i hænde senest d. 08.03.2018. Tiltrædelse snarest efter aftale.

 

Yderligere oplysninger kan indhentes hos afdelingschef Amalie Jessen tlf. +299 345304 / e-mail amalie(at)nanoq.gl, eller AC fuldmægtig Niels Lyberth nily(at)nanoq.gl 345000, eller AC fuldmægtig Nuka Møller Lund numl(at)nanoq.gl 345000.


Veitst tú eina góða søgu? Skriva til okkara á red(at)in.fo
Les ella lýs í Lýsingartorginum – trýst her


hava deilt hesa grein.