Danmarkar ríki eigur at býtast í trý

Sjúrður Skaale setir fýra spurningar til nýggja danska uttanríkisráðharran

Sjúrður Skaale setir fýra spurningar til nýggja danska uttanríkisráðharran

 

Nýggj stjórn er skipað í Danmark, og nýggjur uttanríkisráðharri er Anders Samuelsen. Hann fer at fáa nógv at gera við føroysk viðurskifti - og til tess beinanvegin at fáa tað á dagsskrá, hevur Sjúrður Skaale sett honum fýra spurningar.

 

Tað sigur Sjúrður Skaale, fólkatingsmaður í tíðindaskrivi í dag:

 

Tað mest ítøkiliga snýr seg um uttanríkispolitisku heimildarlógina. Her er støða Danmarkar, at Føroyar og Grønland í altjóða felagsskapum mugu tosa við einari rødd - eisini, tá londini eru ósamd. Grundgevingin er, at Danmarkar ríki ikki kann býtast sundur og at tey, sum formliga umboða hetta ríkið í uttanríkispolitikki tí mugu mæla við somu tungu.

 

Hetta er bara ikki rætt. Í felagsskapinum NEACF, sum snýr seg um umsiting av fiskastovnum í útrnyrðingspartinum av Atlantshavinum, umboða Føroyar og Grønland í felag formliga Danmarkar Ríki - men Danmark sjálvt verður umboðað av ES. Ríkið er altso býtt sundur í tvey - og tí kann tað sjálvsagt eisini býtast í trý, heldur Sjúrður Skaale.

 

Aðrir spurningar snúgva seg um Brexit og Arktis.  

 

Sjúrður fer eisini at taka spurningarnar upp undir orðaskiftinum á Fólkatingi, sum verður í morgin í sambandi við, at nýggj stjórn er skipað. 

 

---

 

Spurningarnir eru hesir:

 

§20 spørgsmål til udenrigsministeren

Hvad er ministerens holdning til den udenrigspolitiske fuldmagtslov og Færøernes ønske om at revurdere den?

 

Begrundelse:

Den færøske regering har i sit regeringsgrundlag udformet et ønske om at revurdere den udenrigspolitiske fuldmagtslov. Den såkaldte DFG-ordning ("Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland") kan skabe problemer på flere områder - mest oplagt inden for fiskeriforvaltning - fordi en eller flere af de tre dele af Kongeriget ikke har samme holdning.

 

--

 

§20 spørgsmål til udenrigsministeren

Hvad er ministerens indstilling til en mulig revurdering af den såkaldte DFG-ordning med den hensigt at ændre den således, at Grønland og Færøerne behøver indtage samme holdning i fx NEAFC (North East Atlantic Fisheries Commission).  

 

Begrundelse

En af grundene til, at regeringen ikke tillader Færøerne og Grønland at indtage hver sin holdning i internationale organisationer er, at Kongeriget kun kan tale med een stemme. Men DFG-ordningen gør i sig selv, at Riget taler med mere end en stemme - Danmarks og Færøernes/Grønlands. Spørgsmålet er blot om stemmerne kan være to eller tre. I NEAFC har Færøerne og Grønland een fælles stemme, mens Danmark er repræsenteret af EU. Derfor forekommer det ulogisk, at Færøerne og Grønland ikke kan have hver sin stemme - specielt da der ikke har været modstand mod denne tanke fra andre medlemslande.

 

-- 

 

§20 spørgsmål til udenrigsministeren

Hvad er ministerens holdning i forhold til Færøernes muligheder i de kommende Brexit forhandlinger og hvordan vil han arbejde for at de færøske interesser også bliver tilgodeset?

 

Begrundelse:

I det nye regeringsgrundlag bliver det nævnt, at regeringen vil arbejde for at hele rigsfællesskabets interesser, herunder Færøernes og Grønlands interesser, bliver tilgodeset i de kommende Brexit forhandlinger, men ikke hvordan regeringen vil arbejde for dette.

 

--

 

§20 spørgsmål til udenrigsministeren

Hvad er ministerens holdning til Færøernes position i Arktis og muligheden for at tiltrække internationale investeringer?

 

Begrundelse:

Kongerigets Arktiske Strategi beskriver at de nye muligheder for økonomisk udvikling i Arktis og den stigende interesse fra internationale investorer i området bør udnyttes i tæt samarbejde med erhvervslivet, og at der skal skabes optimale rammevilkår for eksport og investeringer.