50 ár á trónuni

Tá hennara Hátign, Margretha Drotning, sum nú hevur sitið á trónuni í 50 ár, vitjaði í Føroyum í summar, fekk hon handað málningin ”De kom som et lys – og er en Varde”, sum listakvinnan Sigrun Gunnarsdóttir hevur málað.

Handanin fór fram í Kongshøll, sum var karmur um hátíðarhaldið, ið Tórshavnar býráð skipaði fyri.

 

Stjórin á Listasavni Føroya, Karen Lykke Grand, gjørdi hesa lýsing av málninginum, sum Drotningin alment segði seg vera bæði hugtikin av og glað fyri.:

 

Portræt af H.M. Dronningen, 2021

 

Maleriet forestiller en rygvendt H.M. Dronningen, der skuer ud over et færøsk landskab. Udsigten, som H.M. Dronningen har vendt blikket mod, kan lokaliseres til de to sagnomspundne stensøjler, der går under navnene Kæmpen og Kællingen – beliggende ud for Eiðis nordlige, ikoniske kyst. Et af de flotteste områder på Færøerne.

 

Af andre færøske særkender ses en stenvarde. Varder har der altid været mange af på Færøerne, da de har hjulpet lokale med at finde vej over fjeldene og mellem bygderne. For kunstneren Sigrun Gunnarsdóttir er varden et repræsentativt og positivt symbol på H.M. Dronningen: Man kan trygt følge varderne, der viser vej. Det samme kan siges om H.M. Dronningen.

 

Den lille spurv, der sidder på toppen af varden, ser i samme retning som H.M. Dronningen. Spurven er for Sigrun Gunnarsdóttir et religiøst symbol. “Ikke en spurv falder til jorden, uden at Gud er med den”, står der at læse i Matthæusevangeliet. Referencen hentyder til, at ingen skal blive forladt eller falde uden for omsorgens rækkevidde. Det samme kan siges om H.M. Dronningen i sin omsorg for Rigsfællesskabet og for sin nære familie. På den grønne bakke ses nemlig tre personer. Den er ifølge Sigrun Gunnarsdóttir H.M. Dronningens to sønner og Prinsgemalen, der altid har været og er omfattet af H.M. Dronningens omsorg.

 

##med2##

 

Familiære referencer er der flere af i billedet. Under H.M. Dronningen ses en gylden og besmykket hestesko med reference til netop den hestesko-broche, som H.M. Dronningen fik af sin fader, Kong Frederik d. 9, som ung, og som H.M. Dronningen bar til sin faders begravelse. Den vender med åbningen opad, hvorved den holder på ejerens lykke.

 

I maleriet træder vi endvidere tilbage i historien til H.M. Dronningens tid som nyfødt. Liggende i vuggen i april 1940, hvor Danmark lige var blevet besat, tolker Sigrun Gunnarsdóttir H.M. Dronningen som en, der kom som et lys i en mørk tid. Soldaterhjelmene i forgrunden, der symmetrisk omgiver vuggen, er reference til Danmark under Anden Verdenskrig. Hjelmene er synlige, truende og dominerende, men vuggen og tiltroen til det lille barn overskygger det mørke og giver lys til billedet – og til livet for andre – ifølge kunstneren.

 

Samlet set afbilder maleriet, hvordan nedslag i livets faser kan forenes i én scene via et symbolistisk billedsprog og en leg med størrelsesforhold. Karakteristisk for Sigrun Gunnarsdóttirs malerier er, at de holder sig til få farver og ikke lader som om, at lærredet er uendeligt eller tredimensionelt. Med andre ord så forholder værket sig meget til fladen, til lærredet, og herigennem gør kunstneren os opmærksom på, at det ikke er den rene virkelighed, vi ser på, men at det er  en fortælling; en kunstfortælling med et dybere budskab.