Leif Jacobsen, Eiði
I mindet om Harriett Nahanee…og det barn hun så blive myrdet…og tusinder som dem…afholdtes søndag den 15. april 2007 den tredje årlige *Aboriginal Holocaust Remembrance Day* udenfor St. James Angelican Church i Vancouver. Overlevende fra missionsskoler og andre vidner til folkedrabet begået af de anglikanske og katolske kirker, og United Church talte og krævede at få svar på:
Hvor er 50.000 indianske skolebørn begravet?
Hvordan døde de?
Hvornår vil kirkerne returnere deres rester?
Arrangørerne sagde: Ingen forsoning uden fuldstændig afsløring!
Lignende mindehøjtideligheder og protester blev holdt udenfor disse kirker i syv canadiske byer samme dag.
Harriett Nahanee (1935-2007) sagde en gang til en gruppe af overlevende fra kristen terrorisme: ”Jeg plejede at være et offer. Nu er jeg en trussel!” Denne trussel blev endelig bragt til tavshed eller sådan syntes det at se ud lørdag aften den 25. februar, da Harriett døde på St. Paul’s Hospital i Vancouver, hvor så mange af hendes lige er myrdet.
Harriett blev myrdet af dommer Brenda Brown, som dømte hende, en 72 år gammel kvinde med alvorlig astma, til fængsel i to uger i en kold, usund fængselscelle for ”forbrydelsen” at forsvare sit land. Harriett blev lovligt slået ihjel af det samme koloniale system, som fængslede og torturerede hende i en alder af ti på United Church’s Alberni missionsskole. Dette system har endelig lukket munden på hende; men som Harriett så ofte mindede sine fæller om, var det ikke i stand til at gøre krav på hendes sjæl.
Det samme kan ikke siges om de såkaldte Squamish Nation høvdinge, som Harriett forsøgte at sagsøge, da hun så pludseligt døde, i et forsøg på at stoppe deres ulovlige afståelse af Squamish forfædrenes land til 2010 Olympiademaskineriet: de samme høvdinge, som i årevis forsøgte at tvinge Harriett væk fra deres reservat, idet de anså hende for at være en konstant trussel mod deres forbrydelser, og som lige efter hendes død meddelte, at de ikke ville tilbyde en penny i støtte til Harriett’s efterladte familie.
”Der er kun to slags indianere tilbage: slaverne og forræderne” fortalte Harriett præsten Kevin Annett ved en protestaktion i december 1995. ”Det er, hvad missionsskolerne gjorde mod os.”
Harriett var hverken en slave eller en forræder, derfor blev hun myrdet. Harrietts liv begyndte i landsbyen Clo-ost på vestkysten af, hvad hendes mordere kalder, Vancouver Island: en landsby næsten udryddet af bakteriologisk krigsførelse iværksat af kristne missionærer i 1870-erne.
”Vores folketal faldt fra 3.400 ned til 44 på kun tyve år” fortalte Harriett til Kevin Annett ved deres første møde. ”De tog derefter de overlevende børn, og forsøgte at gøre det af med dem i missionsskolerne.”
Harriett huskede tydeligt dagen hendes hoved blev barberet, den kvælende DDT, pryglene og gruppevoldtægterne og maddike-fuldt grød, som var daglig kost i United Church’s missionsskole i Port Alberni. Hun var transporteret dertil i 1945, kun ti år gammel, i en Royal Canadian Mounted Police kanonbåd proppet med skrigende og opkastende børn røvet fra deres landsbyer. Nogle af dem døde og blev smidt overbord af the Mounties. Ikke engang halvdelen overlevede rædslerne, som ventede dem på Alberni missionsskole.
Et af børnene, som døde der, var den fjorten år gamle Maisie Shaw fra Port Renfrew. Harriett så dette mord, og indtil ugen Harriett selv døde, holdt hun aldrig op med at snakke om, hvad hun så den nat.
“Hun stod øverst på trappen og råbte efter sin mor. Så sparkede forstanderen hende. Hun faldt ned af trappen. Hun lå der bare. Hun trak ikke vejret; hun bevægede sig ikke. Vi så hende aldrig igen.” Harriett fortalte denne historie til reportere den 18. december 1995, da hun sammen med Kevin Annett deltog i en protest udenfor United Church’s hovedkvarter i Vancouver. Historien blev trykt, men kun en gang, i lokale aviser. Men Harriett og Kevin Annett og nogle få andre fortsatte med at tale om Maisie Shaw og tusinder som hende.
Ikke mange ønsker at høre disse historier. Men at fortælle, hvad vi ved er sandt, er hvad, der gør os frie. Harriett Nahanee var en fri sjæl og derfor holdt hun aldrig op med at fortælle, hvad hun vidste – i modsætning til de fleste.
Kilde: www.hiddenfromhistory.org
Hør Harriett Nahanee fortælle om sit liv i denne optagelse og vidne om mordet på den 14 år gamle Maisie Shaw: www.hiddenfromhistory.org/Harriett_Nahanee.mp3
Se også den gribende prisbelønnede film:
UNREPENTANT: Kevin Annett and Canada's Genocide video.google.com/videoplay
