Michael Feldballe
????
Ifølge den almindelige opfattelse, var det af praktiske årsager, Struensee i 1770 fik udarbejdet en forordning, der skulle udskifte en lang række religiøse dage med en enkelt dag: Dýri Biðidagur. Normalt bliver dette udlagt som en handling, der skulle afspejle den initiativrige tyskers ønske om, at effektivisere arbejdslivet og derved adskille arbejde fra de religi-øse forpligtigelser. Dette har medført den i Danmark kendte tradition om varme hveder; hvedebrød der spises aftenen før helligdagen.
Med lagtingets lovforslag om, at bagere, kiosker og benzinstationer skal holde lukket mellem klokken 10 og 14 på helligdage, er der nu mulighed for, at de færøske bagere kan tage et nyt initiativ. Det kunne være "bag-selv" rundstykker, som forbrugerne kan købe lørdag, og så selv sætte i ovnen søndag formiddag. Så skulle muligheden for at debatten om den bede-tids korrigerede liberale lukkelov kan flytte fokus fra rundstykkerne.
Spøg til side. Lovgivning der utidigt blander politik og religion, er som en gammel ost: Uden fasthed og ilde lugtende. En liberal lukkelov der, støttet af religiøse eksperter, skal lovgive om at holde tankstationer og mindre butikker lukket mellem klokken 10 og 14 hver søndag og helligdage er uheldig. Den er et udtryk for utidig og dobbeltmoralsk sammen-blanding af politik og religion. Den klæder hverken den seriøse politik eller den kristne tro, hvis dogme om at man skal komme helligdagen i hu, bliver til en diskussion om retten til at købe rundstykker.
De politikere der vælger at gå ind for denne regu-lering af den færøske borgers ret til selv at bestemme, bør tænke sig godt om. For hvad er det for en politisk tæft man derved viser fra lagtingets side. Man ønsker på den ene side at Danmark skal offentliggøre det færøske folks selvbestemmelsesret, der vil give betydning for landet i internationale fora. Og med samme hånd ønsker man at lægge et bånd på landets egne borgere, der skal regulere retten til at bestemme, hvad man ønsker at foretage sig og hvornår man ønsker det. Det er en uheldig udvikling for et samfund der ønsker at være demokratisk. Dette uanset at lovforslaget dækker sig ind under den færøske befolknings tradition for at komme hviledagen i hu.
Det er klart at landets politikere ønsker at gøre det bedste for landets borg-ere. Tænk bare: Hvad skulle være i vejen for, at næste skridt er bestemte spisetider for landets familier, for at bevare kernefamilien og give familien fred. For der kan da ikke være tvivl om, at mange færøske familier føler sig stressede eller føler at tiden ikke kan slå til i hverdagen. Alene de mange skilsmisser kan jo tyde på dette.
Alligevel kan målet med at forbedre enkelte personer liv eller redde potentielle familiers krise, ikke forsvare det middel man kunne benytte: At lovgive sig ud af problemerne ved at regulere det enkelte individs ret til at bestemme over eget liv og egne muligheder.
Nu er der ikke tale om regulering af spisetider, men derimod et formynderisk forsøg på at skabe de bedste forhold for "nogen" i det færøske samfund. Og som det allerede har været fremme i debatten omkring lovforslaget, så er der flere forskellige trossamfund i dette land. Derfor er politik der lovgiver for retten for de mange, tilsvarende en politik der uanfægtet undertrykker de få, og det er ikke de bedste demokratiske forhold i et samfund, der så brændende ønsker sig retten til selvbestemmelse.
Fakta: Iøvrigt er det en almindelig fejltagelse af betragte Struensee som ophavsmand for Dýri Biðidagur. Den blev indstiftet ved lov i 1686 på initiativ af Sjællands biskop Hans Bagger ene og alene af religiøst motiverede årsager.)
