Lovforslaget vil ifølge fíggjarnevndin medføre at AMEG kommer til at opfylde betingelserne i omtalte konvention. Dette til trods for, at man i bemærkningerne til lovforslaget, slet intet finder vedrørende henvisning til internationale aftaler tiltrådt af Færøerne. Fíggjarnevndin ser det således som lovændringens fornemste opgave, at opfylde betingelser, som lovforslaget slet ikke henviser til.
Hvad lovforslaget derimod gør, er at indføre en radikal ændring i retten til AMEG. I dag er det således, at retten til AMEG følger to kriterier: 1) Man skal være fyldt 67 år og 2) man skal være bosiddende på Færøerne. Dermed er færøske pensionister sikret retten til AMEG, som tilskud til folkepensionen.
Lovforslaget indbærer en ændring af denne rettighed. Lovforslaget medfører, at man ikke skal være bosiddende på Færøerne for at kunne modtage AMEG. Fíggarnevndin nævner i sin betænkning, at dette gør det muligt for færøske pensionister at tage deres AMEG med, hvis de flytter væk fra Færøerne.
Lovforslaget har en yderligere radikal ændring, der gør at man opsparer ret til AMEG, ved bosiddelse og folkeregistrering på Færøerne. Således vil alle der kommer til Færøerne og bosætter sig i mindst 3 år, opnå ret til AMEG. Udbetaling af AMEG fra det fyldte 67. år følger af, hvor mange år man har boet på Færøerne mellem det 15. og 67. år. Dog højst 40 år.
Lovforslaget bliver dermed globalt solidarisk – eller hvad?
Forslaget har en indbygget defekt som vil komme færinger til fortræd. Retten til AMEG bliver fremover udmålt i rater af 1/40 dele, hvis man har været bosiddende udenfor Færøerne i mere end 12 år. Dette følger af et simpelt regnestykke: 67 år – 15 år = 52 år. Dette er det maksimale antal år man kan bo på Færøerne. Men det er kun højst 40 år der tæller. Har man således været bosiddende udenfor landet i mere end 52 år – 40 år = 12 år, så bliver retten til AMEG udmålt i rater af 1/40 dele.
Lovforslaget indeholder ikke en tidsfrist, fra hvornår denne udregning skal finde sted. Hvis lovforslaget vedtages, vil det træder i kraft pr. 1. juli 2009. Det vil betyder at alle herboende færinger, som i øjeblikket ikke modtager AMEG, efter 1. juli 2009 vil få deres ret til AMEG udmålt efter lovforslaget.
Det medfører at bosiddelse udenfor Færøerne før 1988, da ordningen trådte i kraft, vil blive medregnet i fraværet fra Færøerne. Færinger der således gennem sit voksenliv, fra det 15. år, har bosat sig i mere end 12 år udenfor Færøerne, mister med et retten til fuld AMEG. Her skal bemærkes, at bopælstiden opgøres ved sammenlægning af alle tidspunkter med bosættelse udenfor Færøerne.
Da lovforslaget ikke henviser til bopælskriteriet i den færøske lov om almannapensioner, betyder det, at færinger der har bosat sig i udlandet i forbindelse med: Arbejde for færøske myndigheder og virksomheder, forhyring på færøske skibe samt studerende, kan blive ramt af 12 års grænsen og dermed miste retten til fuld AMEG. Eksempelvis vil knap 60 % af de færinger, der deltog i undersøgelsen foretaget af Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget, allerede d. 1. juli have mistet retten til fuld AMEG.
I bemærkningerne til lovforslaget betegner styret for samhaldsfasti, at AMEG vil komme til at minde om dansk ATP. Det skulle være et argument for at gennemføre lovforslaget.
Sikkert er det dog at man ved udformningen af lovforslaget direkte rammer en særlig målgruppe på Færøerne: De studerende. Det er nemlig således, at de ved at tage en videregående uddannelse udenfor Færøerne (hvilke landsstyre og lagting er meget opsatte på) starter med at tage 5 år i udlandet, hvor de samtidig ikke opsparer ATP, skulle de tage uddannelsen i Danmark. Man skal efter gældende regler arbejde mindst 9 timer om ugen, for at kunne opspare ATP. SU henregnes ikke som løn i den forbindelse.
Lovforslaget henviser ikke til Nordisk Konvention om Social Sikring. Men da der er tale om en bopælsbetinget pension, ville den jf. definitionen i Nordisk Konvention, henføre til en grundpension. Grundpension kan ifølge artikel 9 i konventionen, kun medtages til et EU/EØS land når retten er givet til en nordisk statsborger.
Lovforslaget skulle imidlertid give alle ret til AMEG, også selvom personen kommer udenfor EU/EØS. Dette kan imidlertid være vanskeligt at genneføre jf. konventionen. Ifølge lagtingets tiltrædelse af nordisk konvention – underlagt det danske forbehold i konventionen – medfører det, at retten til pension kun gælder for nordiske statsborgere. Dette følger af det danske EU-forbehold vedrørende 3. landes borgere.
Mit indledende spørgsmål: Bliver AMEG mere solidarisk? Ja, for alle andre nordiske statsborgere, end færinger.
