Af mine forældre kan mange sikkert stadig huske min far, Petur Skeel Jacobsen, der var meteorolog på Færøerne i mange år. Min mor hed Malla og stammede fra Rituvik. Jeg blev født i oktober 1958 i Thorshavn. Færøsk er mit modersmål, og jeg har altid gjort hvad jeg kunne for at holde det vedlige. Vi talte færøsk i hjemmet, også efter at vi flyttede til Danmark i sommeren 1962, fordi far og mor havde brug for en ny start efter min fars tuberkulose-operation i efteråret 1961. Desværre har udviklingen på Færøerne efterhånden berøvet mig mit modersmål.
##med2##
Jeg er helt med på at sprog udvikler sig. Nye ord optages i sproget, og gamle ord glider stille ud. Sådan sker det i hvert fald i Danmark. Det er en naturlig udvikling. På Færøerne er det lidt anderledes. Her sker der en decideret etnisk udrensning af alle ord, der oprindelig stammer fra dansk eller engelsk. Færøsk skal åbenbart være så færøsk, at kun færinger kan forstå det - altså kun rigtige færinger. Ikke færinger der er flyttet til Danmark.
Det begyndte for alvor i firserne og halvfemserne. Når vi kom på ferie, så havde familien altid en joke med hvilke ord man nu havde fundet på at udskifte. Der er mange eksempler, men lad mig nøjes med at nævne ordet 'politi'. At kalde politiet for Politi er en god ide, for så kan alle være med og forstå ordet. Det hedder jo 'Polis' i Sverige, 'Police' i England, 'Polizei' i Tyskland, osv. Med andre ord er det et ord som alle vil kunne forstå. Men nej - 'Politi' er et dansk ord, så nu skulle det hedde Løgreglan. Det blev der selvfølgelig også lavet en joke om. Man sagde at alle politibilerne nu skulle være stationcars, fordi ellers kunne man ikke skrive 'Løgregla-akfør' på siden af dem. (Undskyld hvis det ikke er stavet korrekt).
Faren ved denne udvikling er, at Færøerne lukker sig sammen om sig selv, og bliver navlebeskuende. Færøerne er et lille samfund på 50.000 mennesker, og alligevel gør man alt hvad man kan, for at ingen andre end færinger kan forstå hvad man siger. Ikke engang en som mig, der er født på Færøerne, og som har færøsk som modersmål.
Jeg har en DAB-radio, og jeg lytter også til ùtvarpet en gang i mellem, men jeg forstår ikke hvad de snakker om. Jeg kan simpelthen ikke nå at oversætte alle de nye ord hurtigt nok til at jeg rigtig forstår hvad de snakker om. Jeg lytter til mit modersmål, og jeg forstår ikke hvad de siger...
Har Færøerne en lov om at man ikke må oversætte hjemmesider til dansk, eller er det bare en intern forståelse? En slags hemmelig aftale. Jeg kan huske da far lå på plejehjem i Thorshavn, og jeg skulle bruge nogle oplysninger. Jeg gik optimistisk ind på hjemmesiden, men det var 100% færøsk, og jeg måtte opgive. Så gik jeg ind på kommunens hjemmeside, men det var endnu værre. Nogle af siderne havde de oversat, men det var ikke til dansk. Jeg er ellers rimelig til at læse færøsk, selvom jeg ikke har lært det i skolen, men jeg har kunnet læse det fordi jeg kunne snakke det. Det går ikke så godt længere.
Hvorfor skriver jeg alt dette?
For det første så er det svært at se sit modersmål forsvinde. Det har været en svær proces, men nu er det et faktum - mit modersmål eksisterer ikke længere.
For det andet så er vi jo på vej til Færøerne, og for et par dage siden fik jeg en mail om at vi kunne tjekke ind online. Det gjorde jeg så, og hjemmesiden var selvfølgelig på færøsk. Jeg trykkede på 'Mál' for at skifte til dansk, men det kunne jeg ikke! Jeg kunne vælge mellem færøsk, engelsk og islandsk!! Jeg troede ikke mine egne øjne, men sådan var det. (Det skal retfærdigvis siges, at selve hjemmesiden atlantic.fo stadig har dansk som valgmulighed, men det er måske bare et spørgsmål om tid?)
Hvad er der mere at sige? Ikke så meget. Vi glæder os. Vi ser frem til to uger i familie og venners selskab. Om fem timer letter vi fra Billund, og to timer senere lander vi i Vagar,og så lyder det i højttaleren, 'Valkomin heim!". Tak!
David Lamhauge, Tistrup
