Når Føroya Symfoniorkestur i år fejrer sit 25 års jubilæum,går tankerne helt naturligt på strejftog op og ned gennem årene,der er gået.En egentlig historisk og kronologisk redegørelse vil jeg afholde mig fra,da jeg kun har opholdt mig på Færøerne i mindre en halvdelen af orkesterets levetid.Som daglig leder af Tórshavnar Musikkskúli falder det mig derimod mere naturligt at skrive nogle linjer om forholdet mellem symfoniorkesteret og musikskolen – et på mange måder symbiotisk forhold (ifølge fremmedordbogen er symbiose lig med ”samliv mellem organismer af forskellig art til indbyrdes gavn”!).
Intet orkester uden en forudgående skoling af dets medlemmer.Det vidste allerede Erik Petersen og daværende borgmester i Tórshavn M.A. Jacobsen,da de i 1942 satte en annonce i Dimmalætting,hvori de tilbød undervisning i violinspil og musikteori ”fyri at nøra um ansin fyri musikki,soleiðis at vit her heima eins og í øðrum londum so við og við kundu fingið eitt lið av ungum og hugagóðum fólki,sum vóru dugnalig til samanspæl”.Visionen var med andre ord allerede dengang at skabe et orkester,og Tórshavnar Musikkskúli var også i mange år synonymt med Erik Petersens kammerorkester,der med sine mange koncerter i Kommuneskolens aula satte sit særlige præg på Tórshavns musikliv.
En mere organiseret og landsdækkende musikskolevirksomhed med et bredere sigte så først dagens lys i starten af 80´erne,og da foregangsmanden Ólavur Hátun begyndte at ansætte konservatorieuddannede musikere fra ind- og udland som lærere i musikskolen,var grundlaget for at etablere et egentligt symfoniorkester tilstede.Og således kunne vi – op til dagen i dag – fortsætte med at udrede de bånd,som knytter symfoniorkester og musikskole sammen – ikke blot af praktiske årsager,men fordi de tilsammen danner et netværk af vitale nervetråde i det klassiske musikliv på Færøerne.
Selv om befolkningstallet rent statistisk taler imod det,og ressourcerne er alt for små,fremtræder Føroya Symfoniorkestur i dag som en velfungerende enhed af høj kunstnerisk standard og med endnu højere mål i sigte.Orkesterets semi-professionelle
struktur,som kunne ligne en af omstændighederne påtvungen nødvendighed,har vist sig at være en kæmpegevinst for musikskolen.Det er af altafgørende betydning,hvilket miljø vore unge og evnerige musikere vokser op i,og det faktum,at en dygtig musikskoleelev kan sidde i et symfoniorkester og spille ved siden af en topprofessionel musiker (måske endda hans/hendes egen lærer og rollemodel),skaber nogle vækstmuligheder,som det ellers er meget få unge mennesker forundt i dag.Antallet af musikskoleelever i orkesteret (og sommetider også som solister) har i de senere år været stadigt voksende,og det skyldes ikke mindst,at musikskolen for 3 år siden startede et konservatorieforberedende undervisningstilbud ”Miðnámsskeið Tórshavnar Musikkskúla”,som bevirker,at vi beholder de unge musikere 2-3 år længere i orkesteret,inden de rejser udenlands og videreuddanner sig.I øjeblikket studerer 10-15 unge færinger på diverse musikkonservatorier i udlandet,og formår vi om nogle år at lokke de samme unge færdiguddannede musikere hjem igen,har vi ikke blot etableret en fødekæde,men Føroya Symfoniorkestur vil om få år være selvforsynende med musikere på alle pladser.Der begynder at tegne sig konturerne af et færøsk landshold for musik!
Udlandets interesse for færøsk musikliv har også været mærkbart voksende i de senere år,og der er en stigende tendens til,at færøske kunstnere udvider territoriet og rejser udenlands for at optræde.Det positive ved dette er,at spotlighten rammer bredt.Det er ikke blot festivalerne,songwriterkometerne,det etniske særpræg og den nordatlantiske punkrock,der får opmærksomhed – det er også den klassiske musik. Musikskoleelever har i en årrække deltaget i udenlandske konkurrencer som f.eks. Steinway Piano Festival,Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence og DR´s ”Spil for livet” og har klaret sig godt – i nogle tilfælde bemærkelsesværdigt godt.Det har bl.a. medført,at nogle af de mest traditionsrige talentspejdere i dansk musikliv – Jacob Gade Fonden – på eget initiativ afholdt deres første legatoverrækkelse på Færøerne i september 2007,hvor såvel Føroya Symfoniorkestur som nogle af eleverne på ”Miðnámsskeið Tórshavnar Musikkskúla” blev tilgodeset.Denne anerkendelse er en tydelig tilkendegivelse af,at Jacob Gade Fonden til fulde forstår betydningen af et frugtbart samarbejde mellem symfoniorkester og musikskole.Og som krølle på historien tager Føroya Symfoniorkestur i august måned det første skridt ud i den store verden,idet de rejser til Danmark for at give en række koncerter.
Der har i de forløbne 25 år kun været mulighed for at samle orkesteret nogle få gange om året,og fordi der har været så få koncerter,har hver opførelse været noget særligt.Et fast publikum er blevet opbygget igennem årene,og da orkesteret i starten 90´erne indførte den årligt tilbagevendende nytårskoncert,lykkedes det via fjernsynet at komme ud til et bredere publikum.Uden at give afkald på musikkens kvalitet eller orkesterets niveau har Føroya Symfoniorkestur i de sidste par år oplevet et decideret folkeligt gennembrud med sine familiekoncerter til jul og koncerterne for børnehavebørn og skolebørn.Med disse koncerter er orkesteret med til at vække en interesse hos børnene,som sikrer musikskolen et klientel i mange år fremover – og så er vi vist tilbage ved symbiosen igen!
Såvel antallet af koncerter som bredden i orkesterets virke er således øget betydeligt i de senere år,og Føroya Symfoniorkestur står i dag stærkere i færøsk kulturliv end nogensinde før.Jeg vil derfor ønske ikke blot orkesteret og dets medlemmer,men også bestyrelsen og orkesterets dynamiske dirigent Bernarður Wilkinson et stort tillykke med de første 25 år.
Tórshavn 17. juni 2008
