Bjørn Harlou
Landsdyrlæge
På vegne af styringsgruppen
I et interview med Dagur og Vika d. 16.08.2005 gav Herman D. Oskarsson, búskaparfrøðingur, blandt andet udtryk for, at markedskræfterne ville sørge for, at udenlandsk kapital og know-how af sig selv ville komme til Færøerne for at forske, hvis den så nogen basis herfor - underforstået at der ikke på Færøerne er nogen basis for erhvervsrettet forskning - og at det i øvrigt ikke er en offentlig opgave at drive erhvervsrettet forskning inden for bioteknologi og bioinformatik. Tilsvarende synspunkter fremføres af Johnny í Grótinum, formaður í Búskaparráðnum, i en artikkel i Sosialurin d. 17.08.2005. Det anføres blandt andet, at det offenlige skal holde sig fra at styre og finansiere erhvervsforskning. I stedet for skal myndighederne oplyse om mulighederne på Færøerne og skabe gode rammer for forskning og så overlade det til erhvervet selv at finansiere og afgøre hvad der skal forskes i.
Den nævnte kritik af situationen for den erhvervsrettede forskning på Færøerne rammer plet og deles fuldt ud af den styringsgruppe, som har stået for udarbejdelsen af "Frágreiðing og tilmæli í sambandi við stovnsetan av granskarapark". Det er et problem, at der stort set ikke foregår erhvervsrettet forskning på Færøerne, som kan tiltrække udenlandsk kapital og know-how. Der er ingen grund til at forvente at udenlandske investorer og forskere af sig selv skulle få øje på mulighederne på Færøerne, når der i forvejen findes andre lettere tilgængelige og mere attraktive forskningsmiljøer i Europa, USA og Japan.
Men styringsgruppen har den opfattelse, at der kan og bør gøres noget ved problemet, hvis Færøerne ikke skal fortsætte med at være leverandør af uforædlede bulkvarer. Efter styringsgruppens opfattelse vil en forskerpark kunne medvirke til at løse problemet ved at skabe de fysiske rammer for opbygning af et vidensmiljø inden for bioteknologi og bioinformatik, og hermed sætte Færøerne på landkortet.
Forskning - både grundforskning og anvendt forskning - forudsætter tilstedeværelsen af brains, briks and capital. Hvis der skabes gode fysiske rammer (laboratoriefaciliteter) og gode finansieringsmuligheder (privat og offentlig kapital) vil det være muligt at tiltrække højt kvalificerede forskere (know-how) også til Færøerne.
Forskerparkens opgave er at tilbyde gode faciliteter (laboratorier og kontorer) for forskere og virksomheder, som har ideer der kan kommercialiseres. Forskerparkens opgaver kunne billedligt sammenlignes med Norðlandahúsið. Det er ikke Norðlandahúsið, som fremfører symfonikoncerter, opfører skuespil eller maler udstillede malerier, men Norðlandahúsið danner den fysiske ramme for symfonikoncerter, skuespil, udstillinger og andre kulturarrangement med både færøske og udenlandske medvirkende. Uden Norðlandahúsið ville kulturelle arrangementer have vanskeligere vilkår, og det ville være svært at tiltrække større udenlandske kulturelle arrangementer til Færøerne. Forskerparken skal ligesom Norðlandahúsið stå for de fysiske rammer for forskningen, men ikke selv udføre forskningen i laboratorierne.
I "Frágreiðing og tilmæli í sambandi við stovnsetan av granskarapark" forslås det, at der ansættes tre internationale anerkendte forskningsprofessorer inden for henholdsvis human genforskning, industriel bioteknologi og dyregenforskning. Formålet med de tre forsknings-professorater er, at de skal medvirke til kickstarte forskningen i forskerparken. Når der lægges vægt på, at de tre forskningsprofessore skal være internationale kapaciteter inden for deres områder, er det for at sikre, at de foruden deres færøske forskningsmidler kan tiltrække udenlandsk kapital og know-how til deres forskningsprojekter og herigennem skabe spinoff til det færøske forskningsmiljø. Det forslås, at de tre forskningsprofessorater gøres tidsbegrænset til 5 år, hvorefter det forventes, at det færøske forskningsmiljø i og omkring forskerparken er blevet så velrenommeret også internationalt, at det i stor udstrækning selv er i stand til at tiltrække risikovillig kapital og forskere fra både Færøerne og udlandet.
Forskerparken opgave er således at skabe nogle gode fysiske rammer, som det offentlige stiller til rådighed for forskningen, der skal betale for leje af laboratorielokaler og kontorer og for andre service ydelser, som forskerparken kan tilbyde på markedsvilkår. Finansieringen af den forskning, som skal foregå i forskerparken, kan være offentlig eller privat afhængig af om det drejer sig om grundforskning eller anvendt forskning. Det er således misforståelse, når forskerparken opfattes som offentlig erhvervsforskning.
Det er ligeledes en misforståelse, når forskerparken opfattes som et ønske om offentlig styring af den erhvervsrettede forskning. Der er tale om en offentlig prioritering forskning inden for disse fagområder, fordi Færøerne har nogle naturlige ressourcer - humane gener og fisk - som har et potentiale for kommercialisering i bioteknologisk sammenhæng. Indholdet og styringen af den forskning inden for bioteknologi og bioinformatik, som skal foregå i forskerparken, vil suverænt være bestemt af de forskere og de virksomheder, som etablere sig i forskerparken. De fysiske rammer - laboratorier og kontorer i forskerparken - stilles af det offentlige til rådighed for forskningen på markedsvilkår. Ledelsen af forskerparken vil ikke få nogen indflydelse på forskningen udover at sørge for at udlejningen foregår til projekter inden for områderne bioteknologi og bioinformatik.
