Den 7. desember blev Hilmar Heinesen 90 år. Han er samtidig den ældste nulevende døve person på Færøerne. Han har det meste af sit liv boet på Færøerne og man kan sige, at han har haft et positivt, sundt og spændende liv. Han voksede op i Miðvágur. Hvor han boede indtil han som 8-årig rejste til Danmark for at gå i skole. I årene fra 1918 til 1926 kom han aldrig til Færøerne. I 1926 blev han konfirmeret i Danmark.
Men dette år kom han også til Færøerne. Han begyndte med det samme at arbejde som snedker. Kort tid efter begyndte han forskelligt fiskearbejde. I 1930 blev han sømand og i 1937 rejste han tilbage til Danmark, hvor han arbejdede som landmand på en gård (Stendgården ved Haderslev), hvor andre døve også arbejdede.
Her arbejdede han indtil ca. 1941, hvor han flyttede til Nyborg og der begyndte han at arbejde ved Hjemmet for Døve Mænd. Fra denne tid, har Hilmar fortalt mange historier, bl.a. at i ca. 1943 var Hilmar og en ven ude at gå en tur. Vennen hørte råb og larm rundt om sig. De opdagede, at der kom en lastbil med ?stikkere? ombord. De skød alle mennesker, som de mødte. Men Hilmar og vennen nåede heldigvis at stikke af.
En anden gang var han en cykeltur sammen med en døv ven. De mødte to tyske soldater, som råbte: ?Stands!?. Hilmar prøvede at forklare soldaten, at de var døve og kunne ikke høre. Tyskerne bad om legimation. Endelig forstod Hilmar og vennen, hvad soldaten sagde og viste deres legimation frem. Legimationen viste, at de var døve. Til sidst var det i orden og de kunne passere og slap med livet i behold. Men Hilmar har sagt, at selve oplevelsen var forfærdelig!
1949 var året, hvor han permanent flyttede hjem til Færøerne. Her fik han med det samme arbejde ombord i en skonnert. Han har sejlet mange steder f.eks. Grønland, Island, Nordnorge osv. og kommunikationsproblemerne var få.
Skonnerten som han sejlede med, var som oftest fuld af fisk. Skonnertene dengang havde små både ombord, som de brugte til at sejle ud og fiske med, dvs. skonnerten var hovedbåden med de her småbåde. Hilmars båd var den som altid var fuldlastet. Det var kun fordi han var døv og arbejdede som en hest, uden at afbryde arbejdet for at snakke med de andre.
I gamle dage havde skibene ikke den samme teknologi, som de har nu til dags. De klarede sig uden, og Hilmar plejede at stå foran og dirigere båden væk fra skærene, fordi øjnene havde han gode.
I 1960?erne skete et uheld med skonnerten, den sank i Grønland. Imens sad Hilmar nedenunder i Kabyssen og drak kaffe. Pludselig rystede skonnerten og Hilmar løb ovenpå og spurgte de andre, hvad der skete. Da begyndte skibet at kæntre. Ingen havde tid til at tage sine ting med, men tænkte kun om at komme i redningsbådene og de var meget heldige, da en anden skonnert var lige i nærheden og alle mændene blev reddet ombord på denne skonnert. De, samt Hilmar, så skonnerten forsvinde ned i havet.
Hilmar var sømand til 1972. Men det betød absolut ikke, at han holdt op med at arbejde. Han begyndte at arbejde som altmuligmand ? rundt omkring på Færøerne (specielt i Gøtu ? bygd i Eysturoy).
Hilmar har ikke holdt sig udenfor døveverdenen. Nej, han er faktisk den, der er mest aktivt for at møde op i vores Døvehus. Hvis en af os spørger han, om hans tid som sømand eller tiden i Danmark, er han altid åben og vil gerne fortælle os om den spændende tid.
Også har han været os en meget god støtte at sælge lodsedler og andet som han mener er til gavn for os døve og giver aldrig op.
I 1994 blev Hilmar Deyvafelag Føroya?s første æresmedlem. At blive æresmedlem var for ham en stor ære. Og det betyder samtidigt, at Hilmar får alt gratis. I den første tid havde han svært ved at acceptere at få alt gratis, som de andre medlemmer betalte for.
Selv om Hilmar har nået den høje alder, møder han altid op i Døvehuset, det som måske kan holde ham tilbage er vejret. Den næstældste døve er Hermundur - 63 år gammel. Selv om det kan være ensomt oppe på ?toppen?, har det ikke været noget problem for Hilmar og Hermundur at befinde sig godt imellem os andre, hvor den yngste er 13 år.
Kære Hilmar ? Vi alle her på Færøernes Døveforening ønsker dig hjertelig tillykke med din 90 år fødselsdag og håber at du får en god dag sammen med din familie, døve og venner. Vi håber, at vi får mange gode og spændende år fremover sammen med dig. Tak for alt, hvad du er for os og har givet os. Herren velsigne din fremtid.
De kæreste hilsener
Deyvafelag Føroya m/ Maria Ellefsen,
formand
