USA, Israel, Mikronesien og Marshall-øerne var ene om at stemme imod, da FN?s generalforsamling forleden de facto anerkendte staten Palæstina.
Afstemningen betyder nemlig, at Yassir Arafats palæstinensiske selvstyre bliver medlem uden stemmeret i FN, hvilket er næstsidste skridt inden fuld anerkendelse.
Denne afgørelse er endnu et eksempel på, at udviklingen er på Arafats side. Før eller senere vil han få sin stat, og ? for nu at ihukomme en omdiskuteret dansk dokumentarfilm fra 70?erne ? det undertrykte folk vil omsider få ret. I hvert fald delvist, så vist som at Arafats gamle trussel om at kaste israelerne i havet er lige så urealistisk, som at palæstinenserne til evig tid vil være fædrelandsløse.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er fuldkommen klar over, at udviklingen vil overhale hans modstand mod en palæstinensisk stat. Det er i det lys, hans manøvrer omkring Jerusalems udvidelse og den trevne tilbagetræk-ning fra Vestbredden skal ses. Han vil have så mange kort på hånden som muligt, når ? og hvis ? Yassir Ara-fat gør alvor af sin trussel om ensidigt at udråbe den palæstinensiske nationalstat den 4. maj næste år ? den dato, der i Oslo-aftalerne er fastsat som deadline for en forhandlingsløsning.
Arafat har intet at miste: Hans trussel har til formål at gøre israelerne mere forhandlingsvillige i forhold til at opnå et resultat inden maj 1999 ? og lykkes det ikke (hvad alt for tiden tyder på er tilfældet), vil han være sikker på bred anerkendelse fra den øvrige verden.
Spørgsmålet er, om Netanyahus taktik med at forhale fredsprocessen alligevel vil virke. Den israelske offentlighed er delt på mid-ten i synet på de sikkerhedsrisici, oprettelse af en pa-læstinensisk stat vil betyde for Israel. En voldsom israelsk reaktion ? d.v.s. en militær ? på et ensidigt arabisk skridt, kan yderligere splitte israelerne.
Som ugerne går, risikerer Israel desuden at sætte de allerede opnåede fredsresultater over styr. Egypten slås i stigende grad med indre islamiske fjender, der bruger Israel som skræmmebillede.
Kong Hussein i Jordan er ligeledes under pres fra radikale kredse. Det bekymrer USA, som ser uderligere destabilisering brede sig i regionen. Og det er bekymrende. For Israel er tiden inde til at bøje af og indlede reelle forhandlinger ? inden realiteterne gør dem overflødige.
