I Hvalvik-Streymnes har vi i årevis kæmpet med et stort miljømæssigt problem: Ósanum mellem Hvalvik og Streymnes.
Dette stykke billige natur har i århundrede knækket ryggen på mangen god mand. Først blev det ryddet for sten, drænet, gødet og så voksede der Gud hjælpe mig helt umotiveret græs op, der med møje og ofte i øsende regnvejr skulle og stadig skal slåes. Dette plagsomme ideoti har haft en tendens til at gentage sig år efter år.
Mange brave mænd har mistet livet i de rituelle Klanmord om retten til hver millimeter jord, skelpæle er flyttet frem og tilbage om natten, retsager er ført og konflikter, der får Mellemøsten til at blegne, ligger stadig og ulmer.
Om våren ligger voksne mænd, med fare for liv og helbred, på knæ og lægger kartofler ned. Direkte sundhedsfarligt, men givtigt. Det frugtbare land, velgødet af Bugtens samlede lokummer giver god høst og en meget særegen aroma på stille sommeraftener ? men helt ærlig ? når man nu kan købe pæne sterile celofanpakkede kartofler i Inn?
Endvidere er Ósanum legeplads for Bugtens børn. Uhørt! For det første er børnene ikke stuerene, når de kommer ind og for det andet, er der ikke et eneste stykke seriøst, arkitekttegnet legetøj til at kvæle ethvert initiativ i fødslen. Der er heller ingen pædagogisk vejledning eller anden manipulation ? kort sagt det rene ustrukturerede anarki, der i sidste ende vil resultere i at børnene, når de kommer til skelsår og alder, vil stemme på Folkeflokken eller et andet sted til højre for Solkongen.
Så er der mændene med fluer i hat og hoved, der i timevis står og venter på laksen, de alligevel mister lige inden den kommer på land. Ren kolbøttefabrik. Behøver jeg at nævne det? ? ønskelaksen får kunstigt oppumpet, medicinstruttende og tilsat erotisk fristende rødt farvestof i ethvert suppemarket.
Og så er der alle dyrene! At fårene kan købes billigere fra New Zealand, gider jeg slet ikke nævne, de kan trods alt ædes ? nej, det er mere alle de totalt unødvendige dyr, hvoraf nogle ganske vist er sjældne. Svaner, hejrer og hjejler. Og trækfulge ? bare navnet giver associationer til anden umoral, trækkerdrenge, kvinder, der trækker. Føj! Desuden er der selvfølgelig et utal af discount fugle som strandskader, måger og gråspurve. Fælles for dem alle er, at de griser, når de laver puha på vores nypolerede biler.
Man kan blive ved i samme spor ? så derfor er det mig en stor glæde, at vi i vort beskedne kongedømme har fået visionære mænd ved roret, der radikalt har taget fat på problemet og fortsætter den gode særfærøske tradition med at lægge indmarken under betong. Ganske vist vil det nye alderdomshjem kun beslaglægge en 10-15% av Ósanum, men sammen med den nye kirkegård, er det da en hæderlig begyndelse. Det er som bekendt al begyndelse, der er svær, senere glider det lettere, og hvis vi er heldige, vil vort miljøproblem være lagt under asfalt om få år.
Vi må ikke glemme at takke miljøstyrelsen for deres inkompetance og ønske dem fortsat god søvn. Tænk um de var vågnet og havde forstyrret idyllen med tågesnak om unikt miljø, fredning og andre virkelighedsfjerne abstraktioner.
Skynd dig kom ? om føje år ? Jylland som en kornmark står (H. C. Andersen).
Skynd dig kom ? om føje år ? Osanum under asfalt ligger (H. J. Jensen).
Nu ser jeg frem til, at jeg om et par år, når jeg døsigt slubrer min morgenkaffe, i stedet for det irriterende fugleliv, vil kunne betragte den fredfyldte røg stige til himmels fra krematoriet i Streymnes. Skulle der drysse lidt støv ned, er det en smal sag for de motoriserede kommunale støvsugere.
