Jørn Astrup Hansen
Klokken er 06:00, da kaptajnen vækker os over skibets intercom anlæg. Der er på 72 grader nord og 5 grader øst (det er nord for Nordkappen, min far!) konstateret forekomster af fisk. Vi er på vej op mod Jupiter, som hidtil har været uden for synsvidde. Efter at vi i to dage ikke har set et skib til nogen af siderne, er der pludseligt masser af skibe at se. Som en varm kokasse, der trækker fluer til, har fiskestimen trukket en hoben af skibe til sig. At dømme efter radiotrafikken er der mange islandske og hollandske skibe. Men der er også landsmænd iblandt - Høgaberg og Krúnborg.
Kl. 07:30 sætter Jupiter trawlet ud. Finnur Fríði går tæt op på Jupiter. Afstanden er vel mindre end 20 meter, da vi skyder en line over til Jupiter. Vi får fat i et par tovender, der fastgøres til Finnur Fríði. Vi sejler med lange liner - 1.300 meter, og trawlet ligger således dybt i vandet, 300 - 400 meter.
Kl. 13:45 beslutter Jupiter at hale trawlet ind. Der er omkring 320 ton fisk i posen. Det er en forfærdeligt masse sild, når man tænker over det. Der bliver da heller ikke gjort så meget ud af den personlige velkomst ombord. Efter et par timer har alle sildene fået anvist indkvartering på Jupiter, der snart er klar til at gøre et nyt forsøg.
Kl. 17:25 sætter Jupiter trawlet ud på ny. Finnur Friði har ikke rigtigt del i løjerne. Det er Jupiter, der sætter takten; Finnur fungerer blot som trækdyr. Men vi er ikke de eneste, der partrawler. Det samme gør Høgaberg og Krúnborg; også et par danske skibe partrawler. Men de fleste trawler solo. Heriblandt det islandske skib Engey. Det er et kæmpeskib på 7.805 BRT med syv dæk. Engey, der er 105 meter langt og 20 meter bredt, får Næraberg til at ligne en forlænget trolbåd.
Fiskeriet er et stærkt konkur-rencepræget erhverv. Skibene kappes om den samme fisk. Den fisk, som vi ikke tager i dag, tager et andet skib i morgen. Det er det forhold, som - uden en forstandig regulering - fra tid til anden fører til overfiskning. Der råder skibene imellem et lettere ambivalent forhold. Vist så, mandskaberne ombord på de andre skibe, er da en slags kolleger. Men de er også konkurrenter! Hvis en af skibene i området melder om en sindur af fisk, skal udsagnet ikke uden videre tages for pålydende. Det kan sagtens betyde, at der er så mange fisk, at man kan gå på vandet. Gode nyheder er bedst, så længe man ikke deler dem med andre!
På denne baggrund er det jo næsten hjertevarmende at se to skibe tilhørende forskellige rederier partrawle.
(onsdag)
Lidt efter midnat kommer fra broen meldingen over intercom: Hála, hála. Dialekten er fra Klaksvík. Jeg er netop tørnet ind og mener i min søvndrukne tilstand at høre kokken annoncere natmaden: Halal, halal. Jeg skal sgu' ikke ikke have nogen halal. Jeg vender mig om på den anden side og sover snart fast. Man sover godt, når man er til søs. Noget kunne tyde på, at jeg sover for godt.
Da jeg torsdag morgen kommer ned i messen, erfarer jeg, at mandskabet har været i gang hele natten. Først med at bringe fangsten om bord. 80 ton. Det var skuffende. Dernæst med at sætte trawlet ud. Kl. 04:40 fisker Jupiter og Finnur Friði igen, og besætningen tørner ind. Klokken er godt 10, da Sámal purrer mandskabet ud: Hála, hála.
Klokken er nu 13:30, og de pumper stadig på Jupiter. Der gættes på fangstens størrelse - 300, måske 400 ton. Der er blandt mandskabet på Finnur Fríði - og hos skibshunden - en svag utålmodighed at spore. Det er meget godt, at Jupiter får fisk om bord. Vi deler i porten. Men det havde nu været nok så rart, om fisken kom om bord på Finnur Fríði. Tróndur í Gøtu er på vej op mod os. Det er meningen, at vi skal partrawle med Tróndur, medens Jupiter sejler sin last i havn. Og så er det vores tur til at modtage fisken.
Det bliver til endnu et træk. Men kl. 22:50 haler vi for sidste gang trawlet ind sammen med Jupiter. Når fisken er kommet ombord går Jupiter sydpå med kurs mod Færøerne. Tróndur har fulgt os som en skygge. Om lidt skal Finnur Fríði sætte trawlet ud. Det er vores tur.
