Åbningsdebatten oktober 1998.
Rigsfællesskabet og en fremtidig reform:
Den del jeg vil koncentrere mig om, fylder ikke så meget og har overskriften ?Rigsfællesskabet?. Den er til at overskue, men det er ikke noget nyt budskab i forhold til det, som statsministeren allerede sagde under sit besøg på Færøerne i sidste måned både til landsstyret, Lagtinget, på vores partikongres og til den færøske presse.
Dog var der en ting, som statsministeren ikke havde med i sin redegørelse, men som var med i de politiske udmeldinger under besøget på Færøerne. Det var, at statsministeren opfordrede til et bredt politisk flertal og en bred folkelig opbakning bag de ændringer, der nu skal ske i forholdet mellem Færøerne og Danmark.
Men denne udelukkelse kan jo skyldes, at statsministeren har taget Lagtingets beslutning i fredags til efterretning. Da besluttede Lagtinget jo med 18 stemmer for og 12 stemmer imod at gå i gang med forberedelserne til, at Færøerne får status som suveræn stat. Det færøske Socialdemokrati stemte imod landsstyrets beslutningforslag, og viste i stedet for til partiets forslag om nedsættelse af en forfatningskommision, således at det nødvendige udredningdarbejde foreligger, før der i Lagtinget træffes en endelig afgørelse af selvstændighedskonceptet.
Det er en historisk begivenhed, at samtlige partier i Lagtinget ønsker ændringer af relationerne til Danmark, selv om der er gradsforskelle mellem, hvor radikale ændringer, de forskellige partier ønsker. Men landsstyrets kurs er suverænitet.
Om det på et senere tidpunkt vil vise sig muligt at få en bredere politisk tilslutning til landsstyrets selvstændighedspolitik, kan kun tiden vise, men det kommer så i hvertfald til at kræve, at der sker væsentlige modikikationer af det vedtagne beslutningsforslag. Men den krystalklare forudsætning for et bredt politisk forlig er til stede, da samtlige partier ønsker ændringer. Men på nuværende tidspunkt har vi så ikke bevist vores kunnen, når det drejer sig om politikkens fornemme kunst at opnå brede forlig.
Det færøske Socialdemokrati siger, at det er nødvendigt, at hjemmestyreordningen bliver afløst af en ny lov - en selvstyrelov, som fastsætter:
?at rigsfællesskabet bygger på en aftale mellem to jævnbyrdige nationer
?at samtlige sagsområder kan komme under færøsk administration og ansvar, når dette sker med en færøsk lovgivning, d.v.s. at samtlige anliggender principielt skal være særanliggender, der kan overtages
?at aftalen kan opsiges, og hvordan vi skal forholde os, dersom ønsket om fuldt selvstyre er til stede.
Jeg har noteret mig statsministerens udtalelse om de øknomiske relationer. Såvel under statsministerens besøg på Færøerne som i redegørelsen er udmeldingen kontant. Jo, mere selvstændighed, man fra færøsk side ønsker, jo mindre bliver den økonomiske støtte fra Danmark. Der kan ikke herske tvivl om statsministerens budskab. Og det er så en politisk og økonomisk realitet, som vi på Færøerne må og bør forholde os til.
Hele denne proces har selvfølgelig en tidshorisont, men jeg fornemmer dog, at man fra landsstyrtets side agter at handle relativt hurtigt. Man vil smede, mens jernet endnu er varmt.
Men verden står ikke stille imens, og som medlem af dette høje ting, finder jeg det naturligt at tage frem nogle problemstillinger, som jeg rent faktisk mener, at landsstyret og regeringen burde finde løsninger på hurtigere, end det kommer til at gå med selvstyrereformen. Sagsområder, som hurtigst muligt burde overdrages til Færøerne.
Udlændingepolitikken:
Før sommerferien var der en stor debat her i Folketinget om udlændingepolitikken. Dette sagsområde ligger for Færøernes vedkommende hos de danske myndigheder.
Når der er tale om arbejdstilladelser, skal politimesteren indhente en udtalelse fra landsstyret, som han har tradition for at følge. Men når det drejer sig om opholdstilladelser, så sker det uden at færøske myndigheder har udtalelsesret eller udtalelsespligt.
Dette har gennem tiderne skabt nogle problemer, da man fra udlændingestyrelsen ikke tager de lokale hensyn. Dette skaber nogle alvorlige forståelsesproblemer, da vi gerne taler om mennesker, der er medborgere i meget små fællesskaber. Man bliver meget hurtigt intergreret i et lille bygdesamfund, hvad man ikke gør i en storby. Vi taler her om samfund, hvor alle kender alle. Det kan selvfølgelig både have sine fordele og sine ulemper.
Derfor ville jeg mene, at man fra færøsk side hurtigst muligt som det allermindste fik en forpligtende udtalelsesret, også når det drejer sig om opholdstilladelser. Jeg vil endda mene, at man fra færøsk side med rimelige fornuftige argumenter burde få dette sagsområde overdraget til Færøerne meget hurtigt.
Intergrationspolitikken i et lille afsidesliggende samfund behøver ikke at være identisk med intergrationspolitikken i et efter vores forhold stort samfund, der er hele Verdens nabo.
Pasproblemerne på Réunion:
Som en sag med modsat fortegn til den, jeg lige har nævnt, vil jeg gerne takke det danske udenrigsministerium for dets indsats for at få udleveret pas til de to tilbegeholdne færøske fiskere, der blev tilbageholdt på den franske ø Réunion. Begge er nu vendt hjem til Færøerne, den ene efter syv måneders tilbageholdelse. Det er meget chokerende, at et fremstående land indenfor EU kan stå som eksponent for syv måneders frihedsberøvelse. Tak til udenrigsministeriet for dets indsats i disse to sager.
Et færøsk retsvæsen:
Jeg har nævnt det før, men vil gerne gentage det. På Færøerene er retsforholdene danske. D.v.s. anklagemyndighed, domstol og politi er danske anliggender.
Når vi taler om et færøsk ønske om suverænitet, så må det også betyde, at vores samfund er i stand til at varetage de funktioner, som kendetegner ethvert moderne demokrati med en lovgivevende, en udførende og en dømmende magt.
Derfor ville det for mig at se være et perspektiv i, at man allerede nu gik i gang med forberedelserne til en overdragesle af hele retssystemet til de færøske myndigheder. Men det kræver en stor lovforberedende, politisk og administrativ indsats. Derfor kunne der være fornuft i, at man fik nedsat en retskommision til at gå i gang med disse forberedelserne, således at vi fik et færøsk retssystem inden for en rimelig kort tid, mens vi fortsat kan samarbejde om højesteret.
Den danske beredskab ved Færøerne:
Den danske søinspektion har nu gennem en lang årrække varetaget inspektionen i de færøske farvande. I den forbindelse har der nu også i mange år været et beredskab, hvor den helikopter, der har været tilknyttet inspektionsskibet, har udført en uvurderlig indsats. Dette har specielt gjort sig gældende i forbindelse med transport af patienter fra områderne uden for Torshavn og fra fiskesibe i færøske farvand. En tjeneste, der er blevet udført pligtopfyldende og uden de mange ord, men som mange på Færøerne og specielt færøske fiskere har været utroligt glade for.
Her i sommer var der planer om, at man ville indstille helikopterflyvningen ved Færøerne p.g.a. rekrutteringsproblemer med kvalificerede piloter.
Dette udløste så, at såvel landsstyret som andre, der sad med muligheden for politisk indflydelse, gik i gang med at få denne afgørelse omstøbt. Det blev den, og jeg vil gerne kvittere til både statsministeren og forsvarsministeren for denne afgørelse.
Forureningen i de færøske farvande:
I spørgetimen i går rejste jeg et problem, som er betydelig større end, hvad man kan diskutere i den meget afgrænsede tid, der gives ved spørgerunden.
En nylig afsluttet undersøgelse, udført på Færøerne, viser bl.a., at WHO?s tidligere kendte grænseværdi for, hvornår kviksølv er uskadeligt, har ligget for højt. Fra at have ligget på 10-20 ppm, så viser undersøgelsen, at den rigtige grænseværdi bør liggge under de 10 ppm eller helst under 5 ppm. En artikel i New Scientist, der omhandler denne undersøgelse, konkluderer, at USA bør ofre de 70 milliarder, det vil koste at opsætte renseordninger til alle deres el-værker. Det mener artiklens forfatter ikke er en for høj pris at betale for at beskytte verdens børn imod hjerneskader.
Men det er desværre ikke kun kviksølvet, der er et problem for de befolkninger, der bl.a. lever af de store havpattedyr. Kviksølvet er en forurening, der er ikke alene er menneskeskabt, da vi ved, at en del også stammer fra naturen. Men når det gælder PCB, så er denne forurening alene menneskeskabt. Disse hober sig op på toppen af vores klode, og kommer særligt til syne øverst i fødekæden som f. eks. hos grindehvaler og sæler, men det kan sandelig også spores i andre fødevarer.
Undersøgelsen afslører, at indeholdet i modermælken hos færøske mødre er på ca. 2 ppm. Dette er nogenlunde samme værdi som hos grønlændere og inuitter, men det er fem til ti gange så meget, som vi ser hos befolkninger, der ikke spiser havpattedyr.
PCB?en har en uheldig indflydelse på børns udviklingsmuligheder, men desuden er der en mistanke om, at PCB også kan virke som et kønshormon f. eks. østrogen, og det hænger sammen med den faldende sædkvalitet i den vestlige verden.
Undersøgelsen har medført, at de nyeste kostanbefalinger på Færøerne tydeligt griber ind i en mere end tusind år gammel tradition med at spise grindekød og spæk..
Nu må gravide kvinder og kvinder, der engang i fremtiden ønsker en graviditet, slet ikke spise grindekød, mens vi andre højst må spise det en til to gange om måneden.
Miljøorganisationer har nu i længere tid kritiseret os færinger, fordi vi dræber grindehvaler. Vores modargumenter har været, at grindehvalen ikke er en truet art, og at vi videnskabeligt kan bevise det med nogle af verdens ældste statiske opgørelser. Men miljøorganisationerne har næsten givet disse dyr menneskelige egenskaber og rettigheder.
Den nordatlantiske bestand består af 100.000 hvaler. Færingerne sætter ca. 1-1,5 % af denne bestand til livs om året. Dette truer på ingen måde grindehvalen.
Den globale forurening i form af kviksølv, PCB og lignende stoffer, der rammer hele bestanden, truer derimod med at udrydde arten. Derfor bør også miljøorganisationerne lægge deres strategi om, således at vi som befolkning sammen med organsiationerne oplyser om denne udvikling og påvirker regeringerne i de forskellige lande til aktivt at gå i krig imod denne forurening.
Derfor endnu en opfordring til den danske regerings miljøminister om en ihærdig indsats.
Overtage miljøansvaret til søs:
Miljøpolitikken på land er et overtaget område, mens miljøpolitikken til søs er et dansk ansvarsområde. Dette virker lidt paradoksalt for mig, at en nation, der baserer sit erhvervsliv på ressourcerne fra havet, ikke også har ansvaret for dette miljø. En del af vores markedsføring går jo på, at vi har verdens reneste havmiljø, som dog denne undersøgelse punkterer, når det gælder de store pattedyr.
Og ser vi en fremtidig færøsk oljeindustri som en realistisk mulighed, desto mere relevant er det for mig at se, at vi tager ansvaret for dette miljø. Også selv om dette for en stor del er reguleret med internationale konventioner.
Afsluttende bemærkning:
Statsministerens lovkatolog gør det lidt mere overskueligt for mig at finde mine satsningsområder. Disse vil jeg vise min store interesse, mens jeg som hidtil vil forsøge ikke at blande mig i de interne danske problemer.
Derfor er jeg endnu lidt skuffet over, at Venstres ordfører ikke kan forholde sig til det præcise, men i stedet for generaliserer, hvis man kan sige det om verdens mindste flertal, nemlig de to færøske folketingsmedlemmer, når hun siger, at 2 mia. kr. blev sendt til Færøerne for at skaffe et politisk flertal for pinsepakken. Min opførsel her i Folketingssalen ændrede ikke form af den grund.
Ellers kan jeg tilføje her til slut, at det er nemlig denne holdning, som Venstres ordfører giver til kende, som absolut forstærker ønsket om den totale løsrivelse fra Danmark. Hver gang man sætter kroner og ører på rigsfællesskabet, slår man endnu et søm i rigsfællesskabets ligkiste.
Jóannes Eidesgaard, MF
