A. Guttormur Djurhuus
Einasti kápari síðan Magnus Heinason
Síðan dagar Magnus Heinasonar man ikki hava verið nakar rættuligur føroyskur kápari fyrr enn Mikkjal Müller ger vart við seg.
Hann varð føddur í Hvalba hin 30. apríl 1786. Sonur prestahjúnini Christopher Rasmussen Müller og Onnu Cathrinu Mikkelsdatter.
Longu um aldamótið fer hann av landinum út at sigla. Í 1807 tekur hann prógv sum stýrimaður og longu árið eftir fær hann sær kaparabræv. Napolionskríggini vóru í hæddini, og var Danmark í stríð bæði við Bretland og Svøríki.
Hevði egið káparafar
Frá 1808 til 1811 er hann við ymiskum káparaskipum. Sjálvur ognar hann sær 3 tons stóra farið "Røverfienden" skrásett í Keypmannahavn. "Røverfienden" hevði eina kanón og var manningartalið 10. Ikki nakað merkisvert krígsfar, men við tí tók hann mangt fíggindaskipið við farmi. Seinni sigldi hann sum yvirmaður í danska handilsflotanum.
Mikkjal rumpuhøggari
Frá káparatíð Mikkjal Müllers er mong søgan at siga frá. Ein hin merkisverdasta er hon, sum sigur, hvussu hann fekk eyknevnið "Mikkjal rumpuhøggari". Eiden Müller sigur frá í bók síni "Minnislýsingar": "Mikkjal bardist sum kunnugt móti fíggindum Danmarkar um hetta mundið, Onglandi og Svøríki, og einaferð bar tað so á, at hann kundi leggja "Røverfienden" upp á síðuna á einum svenskum krígsskipi. Manningin leyp øll yvir á svenskaran, Mikkjal dróg korðu sína og høgdi eftir svenska skiparanum - og kvetti rumpuna av honum! Og tá skuldi hann fáa navnið "Mikkjal rumpu-høggari"!" Í Svøríki livdi um nakað sama mundið gitin káparaskipari sum varð nevndur "Kapten Enballe". Hann hevði í stríð mist annan bøllan, so slík hending hevur kanski ikki verið so heilt óvanlig.
Kay Larsen, høvundur greiðir frá
Landstingsmaður Olivur Effersøe skrivar m. a. í brævi dagfest hin 18. novembur í 1927, til eitt systkinabarn: "Som omtalt er jeg i Besiddelse af nogle hist. Optegnelser vedr. vore Bedsteforældres Broder Kapt. og Kaper Michael Müller, som Forfatteren Kay Larsen i Hellerup har optegnet efter foreliggende Materiale fra Kapertiden."
Frágreiðingin hjá Kay Larsen, sum er hondskrivað, er somikið áhugaverd, at hon verður prentað her í fullum líki:
" Af Michael Møllers Kaperliv.
Meddelt af Kay Larsen
Kaldes i en Skibsrulle Micael Christophersen Møller
Født på Færøerne. Styrmand.
Indrulleredes i København 8. Juni 1808 som Kaptajn paa Kaperbaaden "Røverfjenden". Igen 26.Juli 08.
Kapertiden er udførligt beskrevet i min Bog: "Danmarks Kapervæsen 1807 - 14", Kbhvn. 1915. I denne Bogs III. Afsnit, S. 200 - 205 fortælles udførligt om "Røverfjenden's" og Makker, "Jægeren's" snilde Erobring af en Prise. En samtidig beskrivelse findes i "Berlinske Tidende" for 19. September 1808.
Kilderne er iøvrigt mangfoldige. Kun faa er trykte, mindst de 4/5 er utrykte,- Aktstykker fra Arkiverne; Skibsruller, Kaperbreve, Priseretssager, sømilitære Inberetninger, Auktioner m. m.
M. M. lod sig i Kbhvn. 17. Desember 1808 indrullere som Kaptajn paa Kaperkutteren "Peter Wessel". D. 21. Marts 1809 indrulleredes han som Prisemester paa Kaperbaaden "Søormen, d. 17. Juni 1809 (og 24. April 1810) som Kaptajn paa Kaperbaaden "Holdfast", d. 10. April 1811 som fører af Kaperkutteren "Tordenskjolds Minde" og d. 16. Oktober 1811 som III. Styrmand og Prisemester paa den landskendte Kaperskonnert "Mandal".
M. M. vendte tilbage til Færøerne og døde der.
Om de nævnte Kaperfartøjer og om Priserne kan følgende meddeles:
"Røverfjenden" havde 10 Mands Besætning og førte 1 Kanon. Rhederen var Købm. Issefjord. Rostocker Galeasen, som blev erobret i Fællig med "Jægeren", toges d. 7. September. Jeg har beskrevet det omstændeligt i "Maanedsmagasinet" for Februar 1913; Illustrationerne er Tegnerens fri Fantasi.
"Røverfjenden" gik d. 10. Septbr. 08 fra Bornholm op til Svenskekysten, hvor den Dagen efter tog en "dejlig ballastet Brig", som sendtes til Christiansø. Kaperen fortsatte Krydset og gjorde Jagt på en svensk Slup, der søgte at komme ind paa Stranden. Togtet skal have forløbet heldigt. "Røverfjenden" sattes til Auktion d. 28. Marts 1809.
"Peter Wessel" var en Kutter paa 6 Kom. Læster og 21 Mand. Den menes at have ført 4 Kanoner. Rheder var Urtekræmmer F. C. Brock, som havde mange kapere ude. "Peter Wessel" var med til at opbringe Skibet "Britannia" (180 Kom. Læst.) i isen i Sundet d. 9. Jan. 1809. Ladningen udlossedes paa Stevns, men bragtes senere til Kbhvn., hvor den blev solgt for 24400 Rdlr. (d. 22. Septr.). Den bestod af 1800 Skpd. Hamp, 5050 Stænger Jærn, 900 Maatter og 250 Planker. Kaperkutteren sattes til Auktion d. 17. Aug. 1809.
D. 21. Marts 1809 overtog M. M. Prisemesterbestillingen paa en anden af Brocks Kapere, "Søormen", der var paa 2½ Kom. Læster, havde 12 Mands Besætning og førte 1 Kanon. Han gik over til en anden Rheder: Kapt. P. F. Behr, hos hvem han fik "Hold fast" at føre.
Det var en aaben Baad paa 1 kom. Læst og med 1 Svingbasse. Besætningen var 12 Mand. Deres Kaperbrev var af 14. Juni. M. M. tog med den Kuffen "Resolution" (50 Kom. L.), som prisedømtes og solgtes ved Auktion i Rønne 15. Desbr. 1809. Ladningen, som solgtes 23. Jan. 1810, bestod af 850 Skpd. ren Hamp, 50 Skpd. Hør og 400 Stænger Jærn.
"Hold fast" udrustedes 1810 af Kapt. Søren Abell og lagde igen ud under M. M. (indrulleringsdatoerne er nævnt paa 1. Blad). Baaden førte nu to Svingbasser. Tog paa dette Kryds i Forbindelse med Kaperbaaden "Maria" Briggen "Fisker Ames" paa 240 Tons; Briggen prisedømtes og solgtes 26. Oktbr. 1810. Ladningen bestod af 2500 Tdr. spansk Salt.
Paa egen Haand tog M. M. med "Hold fast" Galeasen "Wilhelmine" (41 Kom. L,), der ligeledes prisedømtes; den hed forhen "Baron Rantzau Lehn". Ladningen var c. 850 Tdr. Hørfrø og 78 Pakker Hør; Auktion 24. Decbr. 1810. Prisepenge for begge disse Skibe udbetaltes paa Skippernes Laugshus 30. Marts 1811
"Tordenskjolds Minde" var en Kutter paa 8½ Kom. Læster; den havde 2 trepundige Kanoner og 24 Mands Besætning. Kaperbrevet var af 10. April 1811. Rheder: Købm. H. Haagen.
Kaperskonnerten "Mandal", som M. M. Efteraaret 1811 blev Styrmand og Prisemester paa, var forskelligt armeret paa de forskellige Togter. I 1809 havde den 66 mand og 8 lange Firepundiger, i 1810: 45 mand og 10 Kanoner. Føreren hed paa den tid, M. M. var ombord Jens P. J. Finch. Skonnertens Drægtighed var 15 Kom. Læster.
Hellerup, d. 16. Juli 1927
Kay Larsen"
Longdist heim
Sum so mangur útiseti longdist Mikkjali heim. Og á vári 1926 flutti hann heimaftur til Føroya at vera. Her fekk hann sluppina Thorshavn, sum sigldi millum oyggjarnar við farmi, at føra. Eisini varð Thorshavn nýtt til royndarfiskiskap. Tá ið á stóð varð heitt á hann at veita ráð. Tá ið "Boom" av Glasgow fór á land í Saksun (Saksunarskipið), varð Mikkjal boðsendur at fáa skipið at liggja so at lastin við timburi kundi bjargast sum frægast. Av tí lastini varð smíðjað hópin av kirkjum, men tað er ein onnur søga.
Bygdi uppí løgtingshúsini
Hann var ein hin mest týðandi mentamaðurin í tátíðar umhvørvinum í Havnini og tók saman við Jens Davidsen stig til, at landsbókasavn varð sett á stovn.
Hann læt byggja uppí sunnara endan av gomlu løgtingshúsunum, har sum Landsbankin nú heldur til. Har setti hann sær kúgveyga í veggin út móti eystaru vág, omanfyri koyggjuplassið hjá sær. Har kundi hann so njóta sítt otium og droyma seg út á bráttar bylgjur og sjósløg, meðan landsynningsstormurin leikaði í uttanfyri.
Regin Olsen sigur í samrøðu við undirritaða, at tá farið varð undir at rudda upp, aftaná at Sjóvinnubankin hevði keypt húsini, vóru týðulig merki at síggja á bróstinum undir kúgveyganum, sum vísti at har hevði seingjarlega verið.
Mikkjal Müller doyði hin 25. mars 1849 í Havn.
Orðagreiningar:
Svingbasse = lítil skipskanón
Kuf = lítið seglskip
Prentaðar keldur:
Páll Nolsøe: Siglingarsøgan 1, 2. útgáva.
Eiden Müller: Minnislýsingar.
Kay Larsen: Danmarks Kapervæsen 1807 - 14.
Finnur Johansen: Müllersfólkini í Havn.
