Í brævi til grønlendsku landsstýriskvinnuna í mentamálum, Lise Skifte Lennert, harmast fráfarandi føroyski landsstýrismaðurin í mentamálum, Tórbjørn Jacobsen, um viðferðina, grølendska málið fær av dønum.
Tórbjørn Jacobsen er argur inn á eini grein í danska blaðnum Jyllands-Posten 10 juni í ár, sum snýr seg um grønlendska málið. Og hann heldur, at danir niðurgera grønlendska málið, eins og tað føroyska.
Tórbjørn Jacobsen skrivar soleiðis til grønlendsku landsstýriskvinnuna:
Kære Lise!
Jeg skriver til dig efter at jeg i danske medier (Jyllands Posten, 10.06.01) har set en helt uhørt behandling af den grønlandske sprogpolitik i skolevæsenet. Det helt naturlige folkeretlige krav om grønlandsk sprog i den grønlandske skole bliver belyst som ?nationalisme? og ?racisme? mod danske børn i Grønland.
Jeg har sejlet langs Grønlands kyster i mange år. Jeg kender hver bygd og hver by og har mange grønlandske og danske venner i Grønland. Jeg har stor respekt for grønlandsk sprog og kultur, og det sårer mig derfor meget at se den nedgørelse, som Jyllands Posten og deres informanter giver udtryk for.
Jeg skriver også til dig, fordi vi er i samme båd. Vi er underlagt samme statsmagt - hvilket jo også er grunden til, at jeg skriver til dig på dansk.
Også på Færøerne har vi mange gange oplevet, at danske myndigheder nedvurderer vores sprog.
Og denne undertykkelse sker stadigvæk. Så sent som i fjor blev det færøske (og det grønlandske) sprog i internationale konventioner rubriceret som ?mindretalssprog? eller ?regionalsprog? af danske myndigheder ? på trods af kraftige protester fra færøsk side.
Jeg kan oplyse, at jeg flere gange personligt har skrevet til den danske kulturminister i et forsøg på at få en forklaring på hvorfor danske myndigheder handler stik imod de færøske ønsker i dette spørgsmål, men kulturministeren har på arrogant vis blankt afvist at indgå i en dialog om sagen.
For os, som kender både den færøske og grønlandske historie, forekommer det derfor helt absurd, at der fra dansk side nu tales om grønlandsk racisme og nationalisme. Op igennem hele sidste århundrede har vi jo kæmpet en sprog- og kulturkamp i vore lande, hvor vore sprog har været undertrykt i den danske stat.
Et resultat af denne undertrykkelse, er det danske sprogs dominans i store dele af den grønlandske skole. Jeg ved om færøske børn, der efter flere år i Grønland ikke har lært et eneste ord grønlandsk. De lærte kun dansk, fordi skolen fuldt og helt var dansk. På Færøerne vækker det undren, at grønlandsk kan være så tilsidesat i Grønland, og det er naturligvis helt uacceptebelt. At man i Grønland nu forsøger at rette op på dette, er ikke nationalisme. At modsætte sig at grønlandsk får sine helt naturlige rettigheder i Grønland, er tværtimod tegn på en holdning, som der kan sættes mange mindre pæne betegnelser på.
At virkeligheden nu bliver vendt på hovedet og at grønlandske myndigheder bliver beskyldt for ?nationalisme? og ?racisme? i sprogspørgsmålet, er derfor under grænsen for, hvad der kan accepteres. Og jeg forstår godt, hvis det vækker en vis vrede.
Hele debatten minder jo om baggrunden for ?fødestedskriteriet?, der indtil for få år siden udgjorde en lovmæssig forskelsbehandling, hvor alle, der ikke var født i Grønland, fik bedre løn og privilegier i forhold til dem, der var født i Grønland.
Til slut vil jeg sige, at jeg ikke håber at I grønlændere vil falde i samme grøft som de danske medier og myndigheder, der nu omtaler jer med de omtalte nedværdigende betegnelser. Vi bør give både danskere og andre nationaliteter ligebehandling i vort samfund og i vort skolesystem - og vi må aldrig finde på at nedgøre andre nationaliteter.
Dette handler om folkelig ligestilling, og de grønlandske skolemyndigheder har ikke bare ret, men også pligt til at gøre det, de gør.
Jeg støtter helhjertet jeres lange kamp for at skabe en grønlandsk skole.
Med venlig hilsen,
Tórbjørn Jacobsen
Kulturminister
Føroyar
