Tórbjørn Jacobsen
MF for Tjóðveldisflokkurin og medlem af den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget
??????????????????????????????????????????????????????????????????
Politiska- búskaparliga nevndin í fólkatinginum, sum fekk uppskotið hjá Tórbirni Jacobsen um føroyskan sjálvsavgerðarrætt til viðgerðar, hevur boðað frá, at hon ikki klárar at skriva álit í málinum áðrenn fólkatingi gevst tann 31. mai. Tað merkir, at onnur viðgerð og atkvøðugreiðslan fellur burtur í hesum umfari.
Men málið verður ikki slept fyri tað. Tað verður tikið upp aftur í heyst. Tórbjørn Jacobsen hevur í tí sambandi sent øllum limunum í Politisku- búskaparligu nevndini hjálagda bræv:
»Jeg tillader mig hermed at skrive til dig som medlem af det Politisk-Økonomiske Udvalg.
Mit forslag til folketingsbeslutning angående det færøske folks selvbestemmelsesret, er henvist til dette udvalg. Men da udvalget, pga. den travle kalender i denne måned, næppe vil nå behandle spørgsmålet i et møde, vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at redegøre for nogle forhold.
I den ellers udmærkede debat om forslaget i folketingssalen var der en del misforståelser, som jeg gerne vil benytte denne lejlighed til at få rettet:
Dette forslag drejer sig ikke om færøsk "løsrivelse", som en del ordførere under debatten syntes at mene. Det drejer sig udelukkende om, at Danmark internationalt skal give det færøske folk den nationale anerkendelse, som et overvældende flertal på Færøerne mener sig at have krav på.
På Færøerne anses dette ikke bare for at have politisk, men først og fremmest kulturel betydning.
Hvis folketinget anerkender, at færinger er et eget folk (og dette må betegnes som et ubestrideligt faktum), så er folkerettens bestemmelser om folkenes selvbestemmelsesret også gældende for det færøske folk.
Det er dette, forslagsstilleren mener, at regeringen bør meddele FN. Grunden er, at den danske stat de sidste år er blevet anklaget for at nægte at anerkende, at det færøske folk er et eget folk med selvbestemmelsesret.
Dette kan det danske politiske system ikke leve med, dette kan det færøske politiske system ikke leve med, og dette kan forholdet mellem Danmark og Færøerne heller ikke leve med. Hvis ikke Danmark gør ganske klart, at man anerkender, at færinger er et folk med selvbestemmelsesret, er man på kollisionskurs med et overvældende flertal af det færøske folks opfattelse, og med fem ud af seks partier i Lagtinget. Denne sag kan dermed blive en årsag til, at de opslidende stridigheder mellem landene, som vi har oplevet de seneste år, fortsætter.
Visse personer har fremført, at grundlovens § 19 skal være til hinder for, at Danmark internationalt anerkender, at færinger er et folk med selvbestemmelsesret. Dette er ikke rigtigt. I tilfælde af, at et flertal på Færøerne på et tidspunkt måtte beslutte sig for selvstændighed, er der naturligvis visse grundlovsbestemmelser, der skal overholdes internt i Danmark. Men dette hindrer ingenlunde Folketinget i at beslutte, at afgørelsen er det færøske folks.
Dertil er det et faktum, at det færøske folk aldrig har vedtaget den danske grundlov som sin egen grundlov. Derfor er der i henhold til folkeretten ingen tvivl om, at det er det færøske folk - og ikke folketinget - der har bestemmelsesretten i denne sag. (At ca. 7 % av det færøske folk stemte i forbindelse med grundlovsændringen i 1953 kan ikke betegnes som en færøsk anerkendelse af, at det færøske folk har vedtaget den danske grundlov som sin egen grundlov).
At folketinget i sidste samling vedtog, at et færøske ønske om suverænitet skal efterkommes af folketinget, er ikke det samme som en anerkendelse af det færøske folks selvbestemmelsesret. At anerkende selvbestemmelsesretten er at anerkende, at det er det færøske folk - ikke den danske stat - der er øverste myndighed i denne sag.
Men at folketing og regering gang på gang har understreget, at man, i tilfælde af at det færøske folk ved en folkeafstemning måtte vælge selvstændigheden, ville imødekomme dette ønske, er dog meget vigtigt: Hvis Danmark alligevel vil acceptere et færøsk ønske, er der jo reelt ingen begrundelse for ikke at vedtage dette forslag.
Men som sagt: Dette forslag drejer sig ikke om færøsk suverænitet. Det drejer sig om, at Danmark skal give det færøske folk den nationale anerkendelse, som dette folk har krav på.
Visse ordførere mente også, at dette er en sag, der skal behandles på Færøerne og ikke i Danmark. Det er heller ikke korrekt. Da det er danske - og ikke færøske - myndigheder, der repræsenterer det færøske folk internationalt, må det være Danmark, der giver FN denne meddelelse.
Jeg vil til sidst erindre om, at de to grønlandske folketingsmedlemmer mener, at også det grønlandske folk har krav på national anerkendelse og anerkendelse af selvbestemmelsesretten.
Det vil derfor være et meget uheldigt signal fra folketinget til både Grønland, Færøerne og det internationale samfund, hvis Folketinget nægter at give denne anerkendelse.
Da man både på Færøerne og i Grønland mener sig at have krav på anerkendelsen, er dette naturligvis en sag, der vil blive taget op igen og igen. Jo hurtigere Folketinget tager ønsket til efterretning, jo bedre for forholdet mellem de tre lande.«