Til hr. Finnbogi Ísakson

Desværre, var det ikke muligt, at komme i snak med dig i »fimmarin« så jeg tager chancen, og gør det nu.

Autoritetstro som vi almindelige dødelige jo er, sad jeg og ventede på dine argumenter, for den astronomiske lønforhøjelse, du har fremlagt forslag om, og jeg skal da også indrømme, at jeg et lille øjeblik troede, at når det kom fra dig så måtte der være en god grund, du er jo, for pokker da ikke Hr. Hvesomhelst, du er trods alt Tingformaður, og endda Tjóðveldismaður.

Du gode Gud, hvor blev jeg skuffet. At du ikke skammer dig. Din begrundelse for lønforhøjelsen var, så vidt jeg forstod, at jeres arbejdsopgave var blevet større.

Kære ven. De sidste mange år, er arbejdsopgaven vokset for os alle os timelønte, sømændene, alle håndværkerne, som blev tvunget ud af landet, p.g.a. arbejdsløsheden, osv.osv. Glem ikke, at mens i sidder på måsen indendørs står størstedelen af dette lands befolkning ude på dækket, ude på kajen, eller ligger oppe mellem spærrene i en bygning udendørs, hvis de da ikke står på en filetfabrik og fryser røven i laser.

Vores arbejdsopgaver er vokset op der, hvor du og din slags, aldrig kommer. Og alligevel vidste vi så godt »samfelagssinni«, og solidaritet mod samfundet, at vores krav har været minimale de sidste 6-8-10 år.

Vi fik at vide, at hvis vi krævede mere i løn, så røg det hele på røven.

Så vi udviste troskab og holdt os i skindet.

Føj for den, hvor blev vi snydt. En timelønt arbejder, kan tjene 159.000 kr. om året m. fritidsløn, altså 13.300 kr. um måneden. Det er meget, meget få af os timelønte, som tjener en fuld månedsløn. (Hvis du møder en, så ønsk ham held og lykke fra mig), rent faktisk har jeg ikke mødt nogen endnu. Du tror da ikke for alvor, at vi finder os i det, som du nu serverer, for det gør vi ikke.

Ville det ikke være passende, at gøre det med jeres løn, som i gør mod pensionisterne, bed om 160 kr. mere om måneden, det er jeg sikker på, at de fleste ville synes, var rimeligt, gør mod din næste, som du ønsker, han ville gøre mod dig selv.

Jeg har og mange med mig, svært ved at tage dig i alvor i øjeblikket.

Helt ærligt, Finnbogi Isakson, tag dig sammen, og kom ned på jorden, stik en finger ned i den, føl temperaturen, før du kommer med den slags gas igen.


Venlig hilsen

Randi í Jógvanstovu,

Leirvík 16.12.98