Buddhismen, og især zenbuddhismen, har en noget diffus og forfriskende uhøjtidlig indfaldsvinkel til metafysiske hardcore-spekulationer og diverse teser og antiteser om nødvendigheden af det eviges eksistens. Måske deraf den store interesse, vestens intellektuelle altid har vist denne østens perle udi det mentalhygiejniske.
Nu ved jeg ikke, om den ypperste repræsentant for Syddannmarks intellektuelle, den yderst velopdragne og hemmningsløst sofistikerede statsminister Poul N. Rasmussen, har flirtet med noget så kinky som østens religioner. Næppe. Hans indremissionske rødder in mente.
Nyrup Rasmussen er dog overraskelsernes mand. Ingen tvivl om det. MEN når først overraskelserne er blevet en fast forankret ingrediens i den politiske hverdag, er disse ikke længere for overraskelser at regne, men snarere noget helt andet. Som begynder med ?d?, og ender med ?hed?...
Igennem hele sin regeringstid, har Nyrup mesterligt lavet den ene latterlige bommert efter den anden.
Og nu, som den forløbigt sidste af slagsen: den forplumprede og ufolkelige behandling af den færøeske delegation, der drog ned til det syddanske i én overordnet hensigt ? AT få den, af danskerne selv, så berømmede solidariske, altid etisk-orienterede og noget så menneskevenlige, danske regering i tale! Denne repræsentation for det ypperste i folkestyrets velsignelser; denne manifestation af elyseisk herlighed og paradis på jord: den syddanske regering og i dens kølevand ? det socialdemokratiske samfund.
Ned til alle disse fortræffeligheder kom der en dag en delegation fra de små, stormsumsuste Færøerne. Hvad de ville? Jo, forhandle med den danske regering om en nedsættelse!!!! af den økonomiske ydelse, Syddanmark årligt pumper ind i den færøske samfund.. Og om en suveræn færøsk stat. Det skulle da være guf for de altid politiskt korrekte danske socialdemokrater! Hvor var de ikke fortørnede ? sammen med de borgerlige ? dengang daværende Sovjetunionen truede de baltiske landes selvstændighedstrang. Og hvor var de dog glade og velfornøjede ? alle disse skandinaviske solidaritetseksperter ? da imperialismens åg blev kastet, og frihedens tøjleløse solstråler beskinnede det afrikanske kontinent!
Men nu er det slut med Sofies kærlighed! Syddanmarks populære statsminister, der har givet ordene ?arrogance uden substans? et helt nyt indhold, slår nu næven i bordet!. Nu skal den muntre søn fra det ramsaltede vestjyske indremissionske, rigtigt vise dem! Nu skal alle de andre inden- som udenrigspolitiske fiaskoer i glemmebogen. Statsministeren vejrer morgenluft. En letkøbt sejr over de ødsle gullashbaroner i det nordatlantiske! Til formålet bestilte redegørelser fra Finansministeriet om udgifter af færinger, der er bosatte i det syddanske, bliver loyalt genfortalt af papegøjerne i de danske medier! Diverse aviser laver folkeafstemmning via Internettet! Et sus af sammenhold svejser pludselig hele det politiske spektrum i Danmark sammen. Sovs og frikadeller! Og det er et yndigt land!
Men hvad er det så, Nyrup Rasmussen har opnået? En Phyrrussejr af dimensioner! Oppe på Færøerne kommer hans tro følgesvende ? de solidariske mennesker i den Socialdemokratiske pendant på Færøerne, Javnaðarflokkurin ? i vanskeligheder. For at sige det mildt. Fordi den geniale streteg, Poul N. Rasmussen, åbenbart fuldstændigt har forregnet sig i forhold til den færøske nationalkarakter. Fra nu af står den på sammenhold oppe i det færøske!
Nyrup har gjort det igen! Dummet sig, altså!! Og vi der ønsker Fullveldi_, må være ydmyge nu! Og takke denne mærkelige danske statsminister for hjælpen!
Det er sandelig en kunst at være statsleder. Og Nyrup Rasmussen kan den altså ikke!
Jens Chr. Carlsson
Torshavn
Færøerne
