kampfæller i den 20-årige skyttegravskrig i den færøske kunstverden. Deres våben peger kun mod de andre folk, aldrig mod hinanden, uanset krigsforbrydelserne. Jeg har altid været rummelig overfor skæve eksistenser

nåde og fra Dine barmhjertigheds skyer, det som vil glæde Dine tjeneres hjerter, som har vendt sig mod Dig og hjulpet Din Sag." (Bahá'u'lláh). Hvorfor, må man spørge sig selv, venter mange kristne så på [...] til Jerusalems genopbyggelse og året 1844). Året 1844 kom og gik, adventisterne holdt øjnene rettet mod himlen, men de så intet, der mindede om hvad de forventede, året blev kendt som "skuffelsens år". Hvad

Margrethe? Mange gør status nytårsaften. Hvad tager vi med fra året, der er gået, og hvad ser vi frem mod i året, der kommer? Jeg tager særligt én dag med mig. Den 14. januar. Turen gennem Københavns gader [...] til orde hver især. Gang på gang imponerer de med deres forståelse for sig selv og for andre. De er modige i mine øjne. Fordi de tør vise sårbarhed og ser det som en styrke. Nutidens unge står ved sig selv

Hjertelig velkommen til Tórshavn. Her mødes den magiske, foranderlige og poetiske verden med det nye og moderne. Her har vi en stærk identitet, som vi er meget bevidste om i denne evige foranderlige verden. William

først. I givet fald vil flere nok følge efter. Jóna burde følge sin samvittighed, men hun har ikke modet. Så Bárður, Rósa og/eller Alfred burde gå ind som de erfarne og erkende, at det er gået for vidt.

men har tilgang direkte fra Nordsjøen. Den nye fergeterminalen ligger i tilknytning til en stor moderne frakteterminal. Dette legger til rette for handel mellom Færøyene og Norge. Videre vil anløp av Stavanger

Poulsen) og jeg var bardomsveninder, og jeg var hver dag oppe hos hende eller hun hos mig. Bødkerens moder boede der dengang og sad gerne ved ovnen og vuggede børnene, og imens fortalte hun os børn sagn og

Under et Besøg, Fængselskasserer Åge Jacobsen (Moders Morbroder) engang i Tiderne aflagde sin Barndoms By, Thorshavn, var han en Dag nede i Frederiksvaag (Vágsbotni) for at hilse på sin Fætter Frants.

hos den unge Kolportør. Han fik Overfart med et Fiskerskib, men mødte straks en Skuffelse i Forbudet mod at sælge de medbragte danske Bibler. Senere udtraadte han af Selskabets Tjeneste for at have frie Hænder

opvartning, et sådan stormløb, som vi er vidne til her i pinsen fra Vorherres side, er vanskeligt at stå i mod. At tro på en, der vil os det godt, er ikke vanskeligt. Man skal faktisk være meget standhaftig for