Viðv.: Mund- og klovesyge
Med henvisning til mund- og klovesyge situationen i England opfordres der til:
1) at rederier, luftfartsselskaber, og havne- og lufthavnsmyndigheder arrangerer et fodbad med 1% citronsyre til fodtøj på passagerer og besætninger, som ankommer med fly eller skib fra England (se vejledningen nedenfor).
2) at personer, som ankommer fra England, ikke kommer i kontakt med kvæg og får de første 3 døgn efter ankomsten til Færøerne.
3) at personer, som efter d. 19. februar 2001 har aflagt besøg på engelske farme, kontakter Landsdyrlægen (tlf. 322600 eller 211311) med henblik på vurdering af, om der i det enkelte tilfælde er behov for særlige forholdsregler.
4) at bønder er opmærksomme på symptomer, som kan give anledning til mistanke om mund- og klovesyge. Ved mistanke skal der straks rettes henvendelse til Djóralæknatænastan (tlf. 315273) eller Landsdyrlægen (tlf. 322600 eller 211311).
Følgende symptomer hos kvæg og får, som hurtigt spreder sig til flere dyr, giver anledning til mistanke om mund- og klovesyge:
- pludselig høj feber
- nedsat ædelyst
- nedsat mælkeydelse (køer)
- savlen og ømbenethed
- blærer på tunge, mundslimhinde, klovrand og klovspalte, patter og yver
NB. Ofter er Symptomerne hos får ikke så udtalte som hos kvæg.
Fodbad til desinfektion af fodtøj på passagerer og besætningsmedlemmer, som ankommer med fly eller skib fra England
Fodbad til fodtøj Fodbad til fodtøj kan indrettes med to plasticbaljer, som forsynes med en ca. 2 cm tyk skumgummiplader i bunden, og som fyldes med 0,1 % citronsyre opløsning indtil skumgummiet lige er dækket.
Citronsyre opløsningen i fodbadene skal skiftes jævnligt, dvs. for hver 50 passagere.