Tillad en almindelig iagttagende dansker med et nordisk/europæisk politisk syn at gøre en bemærkning til Færøernes ønske om selvstændighed og uafhængighed af Danmark.
Jeg synes, jeres lagmand opfører sig som et forkælet barn, når han er vred over, at forhandlingerne med Danmark ikke kan køre bag lukkede døre. Forhandlingerne angår også mig som dansk statsborger og skatteyder. Jeg vil have besked.
Faktisk ville jeg også gerne have direkte indflydelse ? sådan som der er lagt op til, at statsborgere og skatteydere på Færøerne skal have det gennem en folkeafstemning.
Jeg er enig i den holdning, Poul Nyrup Rasmussen på Danmarks vegne har givet udryk for. Og jeg er forbavset over, at man på Færøerne er forundrede. I har ikke hørt efter i timen. Allerede i sin åbningstale i oktober 1999 til den ny folketingssamling var statsministeren på Danmarks vegne usædvanlig klar.
Mit problem er, at Nyrup nogle gange tidligere er endt med en politik, der ligger en del fra hans åbningserklæringer. Det bør han ikke gøre denne gang. Jeg tror, det er en udbredt opfattelse i Danmark. Derfor bør vi hernede også have en folkeafstemning. Spørgsmålet på stemmesedlen kunne lyde: Skal overgangsperioden være længere end tre år ? ja eller nej? Jeg tror, I på Færøerne skal være tilfredse med en sådan dansk folkeafstemning. Der er efterhånden kredse i Danmark som hellere ser spørgsmålet formuleret sådan: Ønsker vi fra dansk side rigsfællesskabet opretholdt ? ja eller nej?
Jeg synes, det er trist, det er kommet hertil. Jeg skal og vil ikke forsvare Den Danske Bank på Færøerne. Det vil de færreste danske gøre. Men de fleste vil alligevel, tror jeg, stemme nej til flere milliarder til Færøerne. Banksagen er jo meget langt fra eneste årsag til de forskellige økonomiske kriser på øerne ? og de situationer, hvor danske skatteyderne har måttet rykke ud med lån og kontanter.
Selvstændighed og økonomisk eget-ansvar følges ad. Sådan er det. Lad os alle få lov at stemme.
Jørgen Lund Christiansen, Alléen 52, 8660 Skanderborg, DK Dannmark
