Føroyska fólkakirkjan eigur at gera nýtslu av internetinum í sínum arbeiði, men tað er ikki alt av prestaarbeiðnum, sum hóskar seg til internetið, har maskinan er ímillum prest og fólk.
Hetta eru presturin, Bergur Debes Joensen, og Hans Jacob Joensen, bispur, samdir um.
? Fólkakirkjan er, sum heitið eisini leggur upp til, ein kirkja fyri fólkið. Hon skal royna at koma út við boðskapinum, og hetta ber til at gera rættiliga beinleiðis gjøgnum internetið. Men tá hugsað verður um beinleiðis sálarrøkt, so mæli eg framhaldandi til at brúka samtaluna í einarúmi, sigur Bergur Debes Joensen, prestur í Havn.
Bispur er samdur við Bergi um, at sálarrøkt helst skal fara fram við beinleiðis sambandi við fólk og prest.
? Í fyrstu atløgu eri eg ivasamur viðvíkjandi sálarrøkt umvegis internet og teldupost. Tað er er avgjørt best, at fólk og prestur sita andlit til andlit, tá tey hava týðandi viðurskifti at tosa um, sigur Hans Jacob Joensen.
? Eg stúri fyri, at tað kemur avstandur millum fólk og prest, um internetið skal brúkast til slíkt, og so rýkur samstundis gamla fatanin av, at tú hevur ein ávísan prest, sum er tín prestur, og sum tú altíð kanst venda tær til, sigur bispur.
Bispur ivasamur
Internetið hevur skapt óteljandi nýggjar møguleikar, tá talan er um samskifti, og aðrastaðni hevur kirkjan gjørt sær dælt av hesum møguleikum.
Í Danmark bjóðar fólkakirkjan á triðja ári sálarrøkt umvegis internetið, og alsamt fleiri brúka hendan møguleika. Danir hava eisini ein sokallaðan webprest, sum tekur sær av at samskipa arbeiðið á netinum.
Føroyska fólkakirkjan hevur eisini eina heimasíðu, men hon bjóðar ikki fólki nakra tænastu, sum kann líknast saman við tí donsku. Eitt kjakforum er á heimasíðuni, har áhuga kunnu kjakast um andalig viðurskifti, men tað ber sum so ikki til at venda sær til kirkjuna á internetinum.
? Vit eru nakrir prestar, sum brúka teldu, internet og teldupost sum er, og um fólk hava hug at venda sær til okkara á hendan hátt, so eru tey eisini vælkomin til tað. Tá tað snýr seg um vanligar fyrispurningar ella ivamál, so er kann hetta vera ein góður máti at samskifta, sigur Bergur Debes Joensen, prestur.
Hans Jacob Joensen, bispur, er ivasamur mótvegis internetinum. Hann heldur, at tað kann vera vandi á ferð, um avstandur kemur millum prest og fólkið.
? Vit hava tosað um internetið á onkrum bispafundum, og tað hava verið sera ymiskar meiningar um hetta. Eg dugi væl at síggja møguleikarnar í at brúka internetið, men tað eru eisini vansar við tí, sigur bispur.
? Tað kann vera ein fyrimunur, at fólk kunnu venda sær anonymt til prest og fáa ráð ella vegleiðing, men tá missur tú gomlu fatanina av, at tú hevur ein ávísan prest, sum tú kanst venda tær til.
Tørvurin fer at vaksa
Bergur Debes Joensen heldur, at tað er tørvur á ymiskum tænastum í kirkjuni ? til dømis diakoni, familjuterapi og internettænastu.
? Eg rokni við, at tørvurin á eini internettænastu í kirkjuni fer bara at vaksa, tí fleiri og fleiri fólk hava teldu og brúka internetið. Tí er tað upplagt, at tey eisini kunnu leita sær ráð og vegleiðing umvegis internetið, sigur høvuðsstaðarpresturin.
Hann heldur, at tað hevði verið eitt gott hugskot at samskipa eina kirkjuliga tænastu á internetinum, men um tað skal koma áðrenn ein diakon ella familjuterapeut er ein spurningur um raðfesting, heldur hann.
? Tað er í hvussu so er týdningarmikið, at alt samskifti millum fólk og prest fer fram í trúnaði, men tað eigur at lata seg gera við telduposti.
Bergur Debes Joensen heldur, at tá fólk brúka so nógva tíð á internetinum og gjarna vilja møtast har, so verður kirkjan eisini noydd at brúka hendan møguleika, um tað er tað, sum fólkið vil.
? Tað ber væl til at brúka internetið og teldupost til allar vanligar fyrispurningar og ráðgeving, men eg dugi illa at síggja, at tað skal bera til at hava beinleiðis sálarrøkt umvegis internetið. Tá haldi eg, at beinleiðis samband millum fólk og prest er týdningarmikið, sigur hann.
Hans Jacob Joensen, bispur, sigur, at tað eru ongar ítøkiligar ætlanir um at fáa í lag nakra veruliga tænastu umvegis internetið.
? Prestur eigur ongantíð at vera so langt burturi, at fólk ikki kunnu ringja til hann og fáa eina tíð hjá honum. Men kanska eiga vit at umhugsa at brúka internetið afturat teimum møguleikum, sum frammanundan eru í kirkjuni. Men at fara at seta ein internetprest burturav er ikki grundarlag fyri, heldur bispur.
? Tað er eisini týdningarmikið, at ein internettænasta verður røkt væl, tí verður hon ikki tað, so tíma fólk ikki at brúka hana. Tí er tað eisini umráðandi, at kirkjan hugsar seg væl um, áðrenn hon ger av at brúka internetið meira. Tað verður altíð ein spurningur um orku og raðfesting, sigur Hans Jacob Joensen.bes, men have evigt liv. Man må jo sige, at det er et godt parti: Himlens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber tilbyder kærlighedsforhold og ægteskab.
Bruden, menneskene, folket afviser som bekendt denne mægler og slår ham endda ihjel ved at hænge ham op på et kors, som vi hørte i påsken. Men gammel kærlighed ruster ikke, og Guds kærlighed er så skinnende som aldrig tidligere. Han er så ung og så stærk som nogensinde og her i pinsen går han til sagen som ingensinde før. Han kommer krybende på sine knæ. Han kommer med forelskelsens stormvejr og tildækker sin brud med kys og kærtegn, så hun bliver ganske ør. Apostlene bliver så medrevet af Guds brændende kys, at de begynder at tale i tunger og sige mærkelige ord på fremmede sprog. Og det er dog ikke så underligt, da kærlighedens sprog er internationalt. Det kan enhver forstå. Og det gjorde de da også, som vi hørte det i kirken igår: medere, partere, elamiter og folk som hørte hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens egne, romere, jøde og proselytter, kretere og arabere. Er man forelsket i pigen, kan man tale med hende, ligegyldigt, hvor hun kommer fra.
Men kan man nu tro på alle hans søde ord? Er denne Gud ikke lidt påtrængende? En ærbar pige skal ikke falde for den første den bedste. Men det er svært at lade være. De fleste mennesker kan stå for meget undtaget smiger og søde ord. Og med rette, for det er normalt tegn på at nogen vil én det godt. Man tror nu engang på den der er kærlig, tillidvækkende og troværdig. Og en sådan opvartning, et sådan stormløb, som vi er vidne til her i pinsen fra Vorherres side, er vanskeligt at stå i mod. At tro på en, der vil os det godt, er ikke vanskeligt. Man skal faktisk være meget standhaftig for ikke at gøre det.
Hermed er også sagt noget vigtigt om tro. Tro er ikke noget man kan mande sig op til, hvis man har en stærk vilja eller er særlig from. Man tror, fordi man ikke kan lade være. Sådan er det inde i kirken ? og sådan er det udenfor: Når vi møder et troværdigt og tillidvækkende menneske, så tror vi på ham uden at bestemme det selv. Det er tværtimod den andens troværdighed, som gør udslaget. Er han troværdig, må vi tro på ham, er han det ikke, kan vi ikke tro på ham. På akkurat samme måde er det med den kristne tro. Og derfor kan vi nøjes med at tage hatten af, når vi går i kirke. Vi behøver ikke også at tage hovedet af. Men det kan måske lykkes at lade være med at indlade sig som da døgnfluehunnen sagde til døgnfluehannen i en af verdenslitteraturens korteste tragedier: ikke lige i aften, kære, jeg har hovedpine.
Den som tror på ham, dømmes ikke; den som ikke tror, er alleree dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Ja, den som ikke lader sig besnære og forføre af en så overvældende kærlighed fra Vorherres side, som vi møder her i pinsen og iøvrigt kirkeåret igennem, er allerede dømt. Dømt til at være den åndelig talt evige gammeljomfru, der lever i sit eget selvvalgte fængsel, hvor helvede er de andre. Dømt til at være sig selv nok. Det er en streng dom, hvis det er på livstid. Og dømt til at stå på sidelinien, mens der bydes op til dans. Men Vorherre drømmer stadig om sin brud. Han nægter at tage et nej for et nej. Selvom Han ved, at Hans udkårne hader lyset og ikke kommer til lyset, for at hendes gerninger ikke skal afsløres, så bærer han hende alligevel på hænder og fødder.
Hvem har en sådan elsker? Det har vi. AMEN.
