Under overskriften »Kongen af Færøerne« serverede Politiken mandag 18. august en artikel af Morten Rubin. Det drejer sig om Ulla Boje Rasmussens film »Færøerne.dk«, der handler om Landsstyrets forhandlinger med Regeringen om løsrivelse. Men artiklen fokuserer alligevel mest på Vicelagmand Hoydals gøren og laden denne aften.
Det er ikke småting af superlativer og svulstige sammenligninger Rubin kommer med, når denne nationalistiske vicelagmand skal beskrives. »Selvstændighedsdrømmen lyser i hans øjne«, »Færøernes Tony Blair«, »urystelig, nærmest religiøs tro på egne evner«. Vicelagmand Hoydal er en velbegavet, arbejdsom ung politiker, som især har udmærket sig ved altid at finde et eller andet positivt, reelt eller ej, i de mange tilbageslag, han har været ude for. Måske har netop hans arbejdsomhed og iver taget pusten fra mange »gamle« politikere.
Man skal huske, at Løsrivelsespartiet kun har opbakning af 20-25% af vælgerne. Af Rubins artikel kunne man få det indtryk, at færinger er enige om en fælles kurs mod løsrivelse. Det er slet ikke tilfældet.
»Selvstændighed er et emne, færinger har talt om i et århundrede«. Hvis der havde stået »selvstyre« havde det været delvis rigtigt. Der gives ingen antydning af at ca. halvdelen af befolkningen ikke har ønsket selvstændighed eller løsrivelse. Men alle ønsker i dag mere selvstyre. Kan økonomien klare det, er man rede til at overtage flere ansvarsområder. Men det er ikke lig med støtte til Hoydals løsrivelsesiver.
Rasmussens film siges at »understrege Danmarks rolle som ufølsom kolonimagt«. Men Færøerne har aldrig været en koloni, hverken formelt eller reelt. Da grundloven skulle skrives i 1849, betragtedes Island og Færøerne som nordiske broderfolk, medens Grønland og de Vestindiske Øer var kolonier. Færøerne er i det store og hele blevet behandlet mildt og nænsomt. Der har i høj grad været taget hensyn til færøske ønsker, hvis færingerne ellers kunne blive enige.
Danmark har jo været en mærkelig »kolonimagt«, som har støttet udviklingen af øerne frem til et velfungerende samfund. Alligevel er det blevet en myte, at bloktilskuddet ødelæggert den færøske økonomi. Hvis den færøske økonomi i 80-erne udviklede sig uheldigt, var ikke bloktilskuddets skyld, men kortsynede, konfliktsky færøske politikere, der forvaltede de mange penge på en horribel måde. En ordentlig forvaltning af bloktilskuddet vil selvfølgelig kunne skabe større samfundsmæssig rigdom.
Men jeg glæder mig til filmen.
