Ergo, er Morlille en Steen? (Nille græder.) MONTANUS. Hvorfor græder Moorlille? NILLE. Ach jeg er saa bange, at jeg blir til Steen, mine Been begynder alt at blive kolde. MONTANUS. Gif jer tilfreds Morlille [...] Raad jeg kand give jer, er, at I arbeyder paa at glemme og rødde af jer Hoved det som I har anvendt saa mangen Natte-vægt paa at lære, og at I tager jer nogen Handtering for, hvorved I kand bane jer Vey

kultur ikke er vildtvoksende og uforudsigelig, er det ikke kultur, men kulturkontrol. I taleboble: Og saa var det Middelmaadig-Wich med sin myndatóls-grafiske-kolik sin gestik sin betragtelig megalofysik sin

godt. Man var for­bauset, da man for ganske kort Tid siden erfarede, at han havde passeret de 80 Aar, saa rank og ung han færdedes iblandt os, aands­frisk og munter i daglig Omgang. Tidligt i Livet mødte der

i Tværaa i nogle Uger. Til Tveraa og Barn­doms­hjemmet knytter mine tidlig­este Erindr­inger sig, saa det er let at forstaa, at jeg glædede mig til at gense det alt sammen. Rejsen til Suderø varede 7 timer [...] ind i den lille Salon. Da der manglede Spytbakker, kastede de stakkels Syge op paa Gulvet derinde, saa dette var et værre Søle. Til Bygden Vaag tog jeg en Søndag, da der var almindelig Udflugt dertil. [...] Mænd­­ene, der ellers var en øvet Fjeldgænger, snublede og gled under Nedstigningen. I nogle Sekunder saa det ud, som han skulde styrte paa Hovedet ned, men han klar­ede sig dog og genvandt det tabte Fodfæste

uden Provst.(...) Der har været for få Præster paa Færøerne i disse Aar. Og da Rejseforholdene er saa besværlige(...) har det nødvendigvis medført, at paa den ene Side enkelte Præster har haft uforholdsmæssig [...] uforholdsmæssig meget at gøre, og paa den anden Side, at Betjeningen ikke i alle Forhold har kunnet blive saa fyldestgørende som ellers.« Bretar tóku missiónshús Bretska hersetingarvaldið gjørdi ikki stór inntriv

Hesin nevnir seg ?deltager?. Hann skrivar um stóru skrúðgonguna millum onnur hesi orð: ?Det er ikke saa ofte, at der fra Kirkens Side bliver gjort noget for at henlede Opmærksomheden paa sig, men engang [...] har dybe rødder i Eders Hjerter. Hvor er det Folk paa Jorden paa størrelse med Eders, der har bygget saa mange Kirker? Det er Vidnesbyrd om Kærlighed til Fædrenes Kirke. Denne skønne Kirke vidner om det samme

bygges smalle Landeveje? De to Automobilulykker paa Vejstrækningen Fuglefjord – Solmundefjord, er af saa alvorlig Karakter, det det er slaaet fast en Gang for alle, at de smalle Landeveje er Dødsveje« (24

Bestyr­else og var Foreningens første Kasserer. B.A. Sam­uelsen var meget national, men lededes i saa Hen­seende af Kærlighed til sine Fødeøer og færøsk Sprog. Derimod nærede han aldrig Uvilje, langt mindre

en Klippe, der ragede op af Vandet. Heldigvis havde man observert Ulykken inde fra Land, og der kom saa en “Ottemandsfarer” ud og bjergede dem. Senere blev Jørgen gift og fik en seks, syv Sønner, og en af [...] længere Tur og gamle Jørgen var med, sang han altid en Salme, naar vi stødte fra Land. “I Jesu Navn saa farer vi”. Medens den blev sunget, sad Jørgen og de andre Roere med blottet Hoved. Det var saadan en

bygger os en lille Bolig, der hvor Nattergalen sine Triller slaar, Triller slaar, og Maanen den smiler saa fortrolig…” Hesi orð prentaðu seg so fast í okkum, og mangan hava vit flent síðani at teimum. Máttu [...] at tala um allar teir gomlu klassikararnar – at sovorð­num infanum poesi, at “Maan­­en den smiler saa fortrolig…” Tað var so ringt, at vit ikki kundu ilsk­ast, einans flenna. Stakkals Viktor, at hann fann