Sum nakrir ólukkufangar Fólk tey flenna tá vit koma framvid Aldrin er tad nakar sum situr vid okkara lid Nidurlag: Vit búgva á Herberginum Vit hava eina heila madrass í part Vit gingu einaferd í skúla Men [...] Tá eggini eru klár Fólk tey flenna tá teir koma framvid Aldrin er tad nakar sum situr vid teirra lid
overfor Gud finder vi mennesker, som ligner os selv ? mennesker med stærke og svage sider, i glæde og lidelse, håb og frygt, tro og tvivl. Alle disse facetter af den menneskelige natur omsætter Mendelssohn i
der Natten mellem den 28de og 29de f. M. paa Østsiden af Skuøe indstrandet et med Tømmer og et lidet Parti Hvede ladet Skib, som af Brændingen straks blev ituslaaet. Af dets indehavde Ladning er paa
innskrift, sum Søren Kierkegaard setti á sín - hann hevði eisini lisið somu skriftstøð sum tú: Det er en liden tid, så har jeg vunden, så er den ganske strid med eet forsvunden, så kan jeg hvile mig i rosensale
felagsskapir eru í Nólsoy, og vit mugu bara ásanna orðini hjá Pløyen enn eina ferð: »Nolsinger kan man lide på, de tiden ej monne spilde«. Nú ræður um, at Tórshavnar kommuna ger sína skyldu ordiliga og røkir
man ikke kan leve frit og ærligt. Et fængsel, hvor mennesker vi kender og holder af, i hemmelighed lider og nogle gange kun kan se én udvej af det fængsel. Enten at forlade deres hjemland, eller i de værste
enhver ejer af ejendom, som støder op til vejen eller ligger så nær ved den, at han udsættes for at lide skade ved ved mangel af hegn, kræve hegn mod vejen. Hegnspligten påhviler alle disse ejere samt de
mest intetsigende menneske, grænseløs selvglad … Sådanne mennesker føler sig næsten altid sårede, de lider under tidligere tiders fiaskoer… deres selvfølelse er som en byld, hvorfra der ved den blotte berøring
