Søskende, som hun bor samman med. Disse tre søskendes Alder er sammenlagt 240 Aar. Men Amalia er lige saa munter og frimodig, som hun altid har været, og hun gaar stadigt paa Fiskearbejde, skønt hun er naaet

mill­um annað, at ”det var en mild Aand, der boede i dette afsjælede Legeme, en stille og fredelig Aand, saa vrede og ukærlige Ord lige som døde paa ens Læber i hans nærværelse.” Prestakonan varð skíggjað Kona

Forsamling i Thors­havns skole, hvorved flere Famile­fædre komme overens om at bespise fattige Børn, saa at intet trygleri maatte finde Sted. Der blev valgt en Bestyrelse: Lützen, Wenningsted, Gregersen og

Bord og omkom. Den 22de blev det bjærg­ede Mandskab op­­taget af Skonnerten »Johanne,« og de havde saa­ledes i 5 Dage opholdt sig paa Vraget. Den 25de blev de efter Om­stændighederne velbeholdne ilandsat

og bryder med gammel Tradition og Uskik. Naar man nu kaster et Tilbageblik over de svundne 50 Aar, saa er der vel næppe mange, som ikke vil indrømme, at 20. Oktober 1878 maa betegnes som en Mærkedag for

den til Fabrikationen anvendende uld være vel udvasket og renligt behandlet; Traaden jævn spundet og saa fin, at gidset, tilbørligt tæt virket, kan svare til bestemte Maal og Vægt, paa det at Uldgodset saaledes

Mandskab. Joen Jacob Petersen stamm­er fra Gøte, men hører til Nybygg­erne i Ridevig, der har fostret saa mange gæve Fiskere og Skibsførere. Úr Ólastovu Greinin er helst skrivað av prest­­­inum Absalon Joensen [...] øverste, skal han trække alle de andre paa Søen, inden han kan komme til sin egen, da Afsatsen er saa smal, at det er umuligt at komme udenom. Der er kun ét af to at gøre: Enten maa han tage en af de nederste

sanatoriinum, eg var tó í sjey mánaðir har.”) Jeg var imidlertid i godt Hum­ør, thi det passede akkurat saa­ledes, at jeg fik Brev hjemme­fra til­ligemed 25 Kroner i fødsels­dags­gave, foruden en stor pakke [...] og føldi seg væl. Knappliga fór hann at upp at skelva og føldi, at hann hevði nógvan fepur. “Gik saa lige op paa Sove­stuen i Haab om at træffe Reserve­lægen, da jeg vidste han endnu ikke havde været [...] for Øjeblikket var paa Sanatoriet. Siden talte jeg med Overlægen hen paa Eftermiddagen, og vi blev saa enige om, at jeg skulde tage af sted fra Sanatoriet den 12. September. Derpaa ringede jeg til Moder

Tabet af en Fader, en Broder, en Søn, hvem de i det gamle Aar saa for sidste Gang. For vore Øer blev 1920 jo mest af alt Ulykkernes Aar; saa frygtelige som vel ingensinde før har de ramt den Stand, vore [...] men hele det færøske Folk skal mindes dem i Taknemlighed og Beundring, thi de døde for deres Land saa godt som nogen Soldat paa den blodvædede Slagmark. Havet er vor store Krigergrav. Skaðagrindin í Sandvík

grundgeving, tá hann grundgav fyri hesi plakatini við orðunum: »For at vedligehold den for Sundheden saa nødvendige Reenlighed.« Plakatin gjørdi tað til eina skyldu hjá øllum húsa­eigarum ella leigarum at