fríggjadagin gevur granskingarforlagið Multivers í Keypmannahavn út bókina Færingernes land - Historien om den færøske nutids oprindelse eftir Hans Jacob Debes, dr. Phil. Bókin er skrivað á donskum til lesarar

politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område og af de aktiviteter, der var baggrund for denne virksomhed«. Hetta er uppskot, sum Høgni Hoydal, landsstýrismaður, legði fyri tingið 8. oktober. En

14 til 16. Í tíðindaskrivi og frágreiðing um hesa framsýning sigur James J. Nierras soleiðis: – På denne kunstudstilling kan du forvente at opleve en kunstnerisk åbenbaring, hvor det færøske landskab bliver

Sámal Matras Kristiansen og Hanus Joensen. Manskórið vitjar Studenter-Sangforeningen í Keypmannahavn, Den norske Studentersangforening í Oslo og Orphei Drängar við heimstaði í Uppsala. Tó vitjar Tórshavnar

nære formål at skaffe kjøtt og fett til en lang vinter. Den hval, som vi kalder grindehval, er en art af tanhval, som lever i Nordatlanten, hvor den gerne færdes i flokke fra 100…. Det hænder, at flokken [...] bet er færingernes tyrefægtning. Ligeså rolige og vektige som færinger er at vise sine følelser i den daglige omgang, ligeså voldsom og ubendig bliver de i grindedrabets besettelse. Men til forskel fra [...] tid af er der gjort mange love og forskrifter for grindedrabet. Bedre end noget andet viser dette den betydning, fangsten har haft gennem tiderna. Øerne er delte op i distrikter med grindeformand for hver

Jacob Debes nevnir ikki Panum við einum orði, hvørki í tí nýggju: "Færingernes land ? Historien om den færøske nutids oprindelse", ella t.d. bøkur sum: "Politiska søga Føroya 1814 til 1906", hava Panum [...] føroyska søgu. Heldur ikki John West hevur eitt orð at siga um Panum í bókini: "Færøerne ? En nation og dens historie". Hetta er tó nevnt í onkrum leksikonverki, so sum hjá Heina Madsen: "Færøerne i 1000 år" [...] um føroyska søgu og søgufatan. Eftir Panum útgav bók sína í 1847, og Erslev skrivaði um Føroyar í: "Den Danske Stat" í 1857 kunnu vit síggja fleiri modernað perspektiv í hesum. Vit føroyingar hava altíð

Hammershaimbs hånd. Den unge teologiske student fik nu af Rafn stillet den opgave: på grundlag af Jón Sigurðssons “islandificerede” tekst, N. M. Petersens bemærkninger til denne samt – selvfølgelig – [...] – Pløyens “svaboske” manuskript at finde frem til en ortografi, der kunde godkendes af den færøske sagkundskab. Det var således en bunden opgave, der blev stillet Hammershaimb, og i det store og hele blev

er en lov der er givet ud fra den forudsætning, at den trufne ordning er forenelig med den gældende grundlov, og der ses ikke at være nogen anledning til at opgive denne forudsætning« Av tí sama bleiv

er en lov der er givet ud fra den forudsætning, at den trufne ordning er forenelig med den gældende grundlov, og der ses ikke at være nogen anledning til at opgive denne forudsætning« Av tí sama bleiv

Kirkeby [blaðmaður úr Politiken] sneg sig en Nat efter ham og opdagede, at den gamle Fyr, der havde Udseende omtrent som den evige skomager fremstilles paa Kongelige i Hostrups "Genboerne", luskede ind [...] ludfattig, gammel Stakkel med langt Haar og Skæg, som aldrig blev klippet; om Dagen listede han sig om i den indre Bys Gaarde og rodede efter kasserede Sager i Skarnspandene, ganske som Rotterne; om Natten forsvandt [...] faldefærdigt Lokum...dér sad han og sov med Sækken mellem Knæerne og det trætte, gamle Hoved hvilende paa den." (Carl Henning Clemmensen: Mit København, 1939) Tá Politiken hevði skrivað um Niels fóru fólk í býnum