vildsomme hav? Ak, tusinde farer i skummende trav! Man véd kun to havne, bekendte af navn: Dene ene vor vugge, Den anden vor grav. Jóanes  

deroppe, men de måtte ned igen, og både Peter og Jakob mistede livet, fordi de holdt fast på Jesus som den, der uden betingelser tager skylden fra mennesker og dermed åbner Himlen. Det var noget af et vovestykke [...] sjælen vil sulte, og det opleves som tomhed, meningsløshed og fattigdom i en ellers smykket tilværelse. Den, som har mod til at leve alene på Jesu ord, som vil lægge livet i Hans hænder, og leve det ud i dagligdagen

ovenstående vil jeg hermed venligst anmode dig om at rette henvendelse til den brittiske premierminister, Tony Blair, således, at denne for Færøerne yderst vitale sag bliver genstand for drøftelse på højeste

ovenstående vil jeg hermed venligst anmode dig om at rette henvendelse til den brittiske premierminister, Tony Blair, således, at denne for Færøerne yderst vitale sag bliver genstand for drøftelse på højeste

ninar, sum forsætismálaráðharrarnir undan honum. "Hann" skrivar m.a. at "den nye ordning.... mellem Færøernes landsstyre og den danske regering som ligeværdige parter ". Men hyggja vit so at hesum "nye

kompensera fyri? Tó so, kendi danski poeturin, Piet Hein sigur, at: »Den som låner vid og sjæl fra anden, forskriver sig til Fanden; thi den som ikke er sig selv, er heller ingen anden«. Men »vit eru føroyingar

billede af, hvor rædselsfuld og umoralsk løgn er? Vi kommunikerer ene og alene ved hjælp af ord, og den der forfalsker ordet forråder samfundet. Ordet er det eneste redskab, vi har til at meddele vore ønsker [...] modsatte af hvad løgneren siger for rigtigt. Men sandhedens skyggeside har tusindvis af ansigter, og dens virkefelt er uendeligt«. Lítil uggi er tað kanska at vita, at nevndu »skyggesider« kunnu liggja í

Føroyskur samleiki Sjálvt heitið á ritgerðini er ?Den færøske litteratur og medvirkningen af nationalfølelsen på Færøerne?. Við arbeiðsyvirskriftini: Hvordan den færøske identitet kommer til udtryk i litteraturen

blaðnum 18. desember sigur hann: - Hvis ikke det skulle lykkes i denne omgang at få folkekirken under færøsk selvbestemmelse i forhold til den danske folkekirke, så tror jeg, at yderligere overgang til se

evnaveiku. Í 1976 kom út bók hennara um sonin Calla, har hon í fororðunum skrivar: Jeg har skrevet denne bog dels fordi jeg ikke kunne lade være, og dels fordi jeg har følt det som en pligt at give min viden [...] videre, bl.a. til de forældre, hvis verden mere eller mindre er styrtet i grus ved konfrontationen med den kendsgerning, at deres barn aldrig vil blive som andre. Umframt elsta sonin so var ættleidda dóttirin