mange lykkelige Aar for sig. Trods sin høje Alder er hun saa rask og rørig og saa levende interesseret i alt, at hendes Livsaften tegner lige saa harmonisk smuk, som hendes Liv har været det. Tað var sjáldsamt
havde sjældent nødig at vente. Der har været Tider, hvor han 120 Døgn igennem har gjort 88 Rejser, saa at sige i et køre, samtidigt med at han passede sin Konsultation hjemme og alt Hospitalstilsyn. Ret [...] begyndte da ogsaa at føle sig træt. I Søndags stedtes han til den sidste Hvile under en Deltagelse saa talrig fra nær og fjern, som kun bliver de færreste til Del. Og som aldrig før mødte man her de synlige
Forslag er ikke vedtaget og er saaledes bortfaldet. Samtidig er der ved Folkeafstemningen konstateret saa stor Modstand mod at afbryde Samhørsforholdet med Danmark, at ogsaa dette Spørgsmaal maa betragtes
som maatte vort Hjerte røre. De var altid hinanden saa kær, de tre havde samme Vugge. Den Vugge for min Bevidsthed staar til mine øjne sig slukke. Saa mangen Mand dem berømmet har, som de var sammen med [...] Pauli misti: En Sørge-Sang jeg nu synge vil om mine to Sønner kære, som drog til Island i Februar, jeg saa dem ikke mere. Som Blomster skønne de voksed op, mig til stor Glæde og Fryd. Al deres Godhed og rene [...] Nu ere de kaldte fra Jordens Møje til Himlens Herlighed. For mine Øjne den Vugge staar, jeg ser den saa mangen Stund. Den samme grav fandt de Venner tre ved Havets kolde Bund. Der gik Uger og Maaneder tre
stjórnin higartil avvíst. Mikukvøldið skal Michel Barnier kunna leiðararnar í teimum 27 ES londunum. Saa dag verður toppfundur í Brússel, har bretski forsætisráðharrin, Teresa may, verur við. Arbeitt verður
Mitens, (3 Sagførere, Sorenskriveren, Landfogden og saa Bankdirktør Hessersmidt.) Derefter et hold af Skibsførere og et andet af Venner. Alt var saa smukt og højtideligt. Efter Begravelsen gik vi hjem [...] holdt Heerup, landslæknin, en Mindetale, et Farvel til Hans, som han endte med at bede Fadervor, og saa sang de ”Den store Mester kommer.” Provsten var syg, derfor var det Heerup som talte. Da vi kom op [...] blev sunget ”Herrens Venner ingen sinde.” Der var mange Mennesker. Vi fik selv Nøglerne til Kirken, saa jeg kunde gaa derop, naar jeg vilde. Selve Begravelsen var kl. 1. Til den var provsten (Jacob Dahl)
á skrivstovu mína á Christiansborg. Pluk ikke frugten, førend den er moden. Skal ukrudt luges op, saa glem ej roden. Edmund Joensen Fólkatingsmaður fyri Sambandsflokkin
Hukommelse. Hun er som Regel oven Senge. Saa sent som for en Maaneds Tid siden var hun paa Besøg i den nye Præstebolig i Midvaag, tilbragte nogen Timer der og gik saa hjem igen (ca. 10 Minutters Gang.) let [...] Juli er det den med saa megen forventning imødesete Olajdag. Da er Thorshavn Samlingsstedet for mange af Øernes Beboere. Tilstrømningen i 1921 var noget mindre end ellers, da saa mange havde været der [...] sammen med nogle Kammerater. Paa det tidspunkt dansede kun faa Mennesker ude paa Salens store Gulv, saa jeg vovede mig trøstigt med i Kredsen, der dansedes nemlig færøsk Dans. Dansen fortsatte uden ophør
hansara almenna virki, at “Effersøe var en stærkt indadvendt Mand, for hvem Hjemmet og hans Kære betød saa overordentligt meget. Det levede han i, og der hentede han sin Kraft og Glæde. Men det var ogsaa der [...] til gravar í dag. A. Samuelsen segði á grøvini, at hann vildi ganga í hansara politisku fótaspor “saa længe Forudsætningerne er tilstede.” Hann lítur ikki ov nógv á sambandið!” Gjørdist Oliver ov sambandskur [...] imod din Broder Gudmund, som nu hviler ved Siden af Fader, og mod din Søster Sigrid, som opholder sig saa mange Mil herfra (í San Francisco í USA), men som er hos dig i Tankerne. Aarene gaar, og Minderne vil
meget forbauset, thi jeg tænke ikke i Øjeblikket paa, at det var Consul Olsens Sølvbryllup. Men da jeg saa kiggede ud af Vinduet, kom jeg naturligvis straks til Klarhed, thi ovre hos “bróður” lyste det ud af [...] ned paa Apoteket. Det gik meget godt med at gaa op og ned af Trapperne. Jens Evensen var dernede, saa jeg fik en lille Passiar med ham. Om Eftermiddagen havde jeg Besøg af Johan í Grótinum. Vi spillede [...] ogsaa give min Onkel (frá mammuni) Postmester Andersen lidt Skyld derfor. Havde han ikke opført sig saa herskende overfor mig (hvilket han ingen Ret havde til) vilde det maaske være anderledes. Da jeg stadig
