Egil verður umvendur

4. partur

1. Januar 1918

Befandt mig godt hele Dagen, var oppe i godt 3 Timer. Om Eftermiddagen havde jeg besøg af Ingeborg Lützen, Olaf R. Joen­sen og Søren hjá Julinu. Søren og jeg sad og passiarede “í eina góða løtu um mangt og hvat.”

Om Aftenen var Johs og Faster til Nytaarsgalas hos Amtmanden “hesin góði hr. Rytter”.

Grønlands Johan

Olaf Reinert Joensen var sonur Amaliu og Johan Joensen, eisini kendur sum Grønlands-Johan. Hann varð kallaður so, tí hann var kolonistjóri í Grønlandi seinast í hini øldini. Amalia var dóttir gamla sýslumannin H.C. Müller. Tað er áhugavert, at tey vóru trý systkin, sum vóru í Grønlandi um hesa tíðina. Umframt Amaliu vóru tað beiggjar hennara Rasmus og Poul. Tað er komið undan kavi teirra brævaskifti frá hesi tíðini í Grønlandi, og komið verður aftur til hetta seinni.

Johan gjørdist rættuliga blind­­ur, og tá fluttu tey heim til Føroya og búsettust í Kristine­minde í Rættará í húsunum við teimum eyðkendu hvalatonnunum uttanfyri. Johan doyði í 1907, og Amalia fekk privatskúla í Havn. Olaf var so ein sonur teirra. Ein annar sonur var Villi, sum var amerikanskur heryvirmaður í Íslandi undir krígnum, og sum var heiðraður av Truman forseta aftaná kríggið.

Nógvur kuldi

Egil hevði 2. januar vitjan av Onnu og Jákup Haraldsen, sum var keypmaður og reiðari í Fuglafirði.

Fyrst á árinum var nógvur kuldi. Tann 8. januar vóru 10 kuldastig í Havn og heili 13 í Klaksvík. Dagin eftir vóru eisini 13 kuldastig Havn. Tá var best at vera í songini.

Tann 3. januar spælir Egil L’hombre við abban. “Abbi var rættuliga fittur.”

Tann 4. januar hevði Egil vitjan av millum øðrum Tofta Jógvan. “Hann kendi eitt sindur til.”

Tað er ein stuttlig søga um Tofta Jógvan, hvørs arbeiði var at tøma bukkur í Havn. Ein uppgáva hjá fútanum var at steðga dansinum leygarkvøld, so ikki varð dansað inn í sunnudagin. Tá skuldi Tofta Jógvan eina ferð kvøða: “Hvis fuden ikke lader dansen gaa, so vil Tofta Jógvan lade fudens bukke staa.”

Tað er framvegis sera kalt, og Egil liggur framvegis í songini

11. januar

Befandt mig meget godt hele Dagen. Om Eftermiddagen havde jeg besøg af Frk. og Fru Müller. Fik lige­ledes Besøg af Jógvan Hús­garð, der var kommet hertil med Mælke­baaden af samme Grund. Jeg havde længe ventet ham.

Húsgarð

Jógvan gjørdist kendur sum stjóri á Royndarstøðini í Hoyvík.

Sum tað sæst seinni var sera væl millum tey í Húsgarði, størsta garð í Gøtu og kanska eisini í oynni, og Faktorin. Ein kendur maður á garðinum var Líggjas, sum gjørdist bóndi. Hann var í Noregi og lærdi landmáting og stóð fyri nógv av hesum arbeiði í landinum. Hann var eisini íðin í politikki

12. januar

Da jeg vaagnede við Kl. 6-7 Tiden hørte jeg Musikkens ømme og gennemtrængende Toner bruse frem, og jeg blev meget forbauset, thi jeg tænke ikke i Øjeblikket paa, at det var Consul Olsens Sølvbryllup. Men da jeg saa kiggede ud af Vinduet, kom jeg naturligvis straks til Klarhed, thi ovre hos “bróður” lyste det ud af hver Vraa. Da det jo snart var ½ Aar siden, jeg havde hørt Musik, var det jo en ren Fornøjelse at høre paa de faa Melodier, som blev spillet derovre.

Om Eftermiddagen havde jeg besøg af Dr. Hansen. Han mente, at jeg skule fra nu af prøve at være oppe i fire Timers Tid. “Tyren” var jo meget Pæn.

Petra og Jens Olsen

Umrødda silvurbrúðleypið var hjá Petru og Jens Olsen, sum var norskur konsul, og hetta var ikki hissini heiti at hava tá í tíðini. Petra var dóttir sýslumannin H.C. Müller, og var tískil systir Amaliu hjá Grønlands-Johan.

Jens var ein av teimum, sum skrivaðu undir inkallingina til jóla­fundin í 1888. Hann gjørdist ein av teimum stóru vinnumonnunum tá íð tíðini.

Hann var millum annað leiðari av handilsforeiningini í Havn. Handil­in var har Kafe Natúr er í dag.

Jens og Petra búðu yvuri í Trøð ta megin Skansabrekkuna, sum nú er sprongd burtur. Tí er tað, at Egil hevur sæð húsini beint hinumegin vágna. Hetta vóru heldur ikki hissini hús. Her búðu tey bæði saman við einastu dótrini Gudrid, sum doyði ógift.

Tey hava verið umrødd í røðini Hendur ið Sleptu.

13. Januar

Det var overmaade koldt, dog var jeg oppe godt 4 Timer, hvilket gik meget godt, dog havde jeg én Opkastning.

Seinnapartin hevði Egil vitjan av Poul Jensen og konuni. Poul var ein kendur avgjørdur stjóri í kommunuskúlanum í Havn.

14. Januar

Om Morgenen tog Jógvan Hús­garð afsted med “Mælkeheksen”.

Man nakar vita, hví Ruth verður nevnd soleiðis?

Nú gekk eisini ein tíð, tá Egil var uppi fýra tímar um dagin og hevði tað hampuliga gott. Tað er líggjari aftur og 20. Januar skrivar hann, at “endelig var Isen Smeltet væk fra Vinduerne.”

Men longu dagin eftir eru aftur 12 kuldastig. Tað gongur aftur betri við heilsuni, og nú er hann uppi seks tímar um dagin.

Skjótt er aftur nógv regn, og kavin hvørvur aftur.

27. Januar

Befandt mig meget godt hele Dagen, dog kastede jeg to Gange op. Var for første Gang, siden jeg kom Hjem, ned paa Apoteket. Det gik meget godt med at gaa op og ned af Trapperne. Jens Evensen var dernede, saa jeg fik en lille Passiar med ham.

Om Eftermiddagen havde jeg Besøg af Johan í Grótinum. Vi spillede to Partier Skak. Begge blev + (pluss) for mit vedkommende. Lagde mig til Ro Kl. godt 9. En fransk visit af Sannegrethe (Kjelnæs.)

28. januar

Fik Telegram om, at Bedstemoder var død. Hun døde om Aftenen den 25. af Lungebetændelse. Hun var jo en rask gammel en, da jeg tog fra København i September. Ove og Edith havde afsendt Telegrammet.

Nú gongur aftur niður á bakka, og Egil liggur heilar dagar í seingini.

2. Februar

I Dag er det nu et Aar siden jeg kom paa Faxinge Sanatorium. Det eneste Resultat, jeg har haft af at indlægge mig paa sligt et Sanatorium, er, at jeg er blevet meget værre, end da jeg kom til Sanatoriet. Men jeg maa ogsaa give min Onkel (frá mammuni) Postmester Andersen lidt Skyld derfor. Havde han ikke opført sig saa herskende overfor mig (hvilket han ingen Ret havde til) vilde det maaske være anderledes.

Da jeg stadig følte mig sløj, laa jeg i sengen hele Dagen, havde en Opkastning tilligemed Hovedpine. Om Aftenen havde jeg en fransk visit af Sannegrethe Kjælnes.

7. Februar

Om Aftenen ved 10 Tiden fik jeg et Prøvemaaltid, der bestod af et bestemt Kvantum Kød, 10 Svedsker, en Teskefuld Tyttebær, et bestemt Kvantum Franskbrød, og en Kop Havresuppe. Det kneb til slut med at faa alt puttet ned i “Mausen”.

8. Februar

Kl. godt 9 kom Dr. Hansen, og siden begyndte “Komedien”. Han skyllede Maven ud, hvilket var alt andet end morsomt. Jeg følte bestemt, at jeg blev kvalt, hvilket dog ikke skete, hvad disse Linjer altsaa er Bevis for. Ved ud­­­­skylningen viste det sig, at der intet var i vejen med Maven. Maden var godt fordøjet, til trods for at jeg ingen Saltsyre havde taget den foregaaende Aften. Men derfor skal jeg dog blive ved med Saltsyren, blot nogle Draaber mindre hver Dag. Lagde mig til Ro Kl. godt ni. Fik til­ladelse til at være oppe fra kl. 10-7.

Annars nýtur Egil nógv tíð til at lesa, m.a. detektivromanir. Tann 13. fær hann vitjan af “Fru Olsen í Trø”, sum júst hevur havt silvurbrúðleyp. Hendan dagin vóru “Faster og Josh” í føðingardag hjá Jens Evensen. Dagin eftir hevur Jens Olsen, av Egil kallaður “bróður”, føðingardag, og tá eru tey í føðingardag hjá honum. “Abbi var rættuliga fittur.”

16. Februar

Havde besøg af Ejnar Nicolajsen. Han saa vældig godt ud, tyk og fed. Vi sad og passiarede eina løtu.

Tvey sum vitja ofta eru Maria og Ejnar Nicolajsen. Tey vóru børn hjá Jóhannes Nicolajsen, sum var kendur havnarmeistari í Havn. Tey bæði fluttu seinni til Danmarkar.

I Aften blev jeg i meget godt humør. Jeg fik nemlig brev fra min bedste Ven, som jeg havde, da jeg var nede paa Kuranstalten Sultenborg = Faxinge Kuranstalt. Samtidig fik jeg billeder af ham selv. Siden fik jeg et hæfte af Bacillen. (Hetta man hava verið eitt sjúklingablað.)

17. Februar

Da jeg endnu var lidt Sløj og det tillige var meget daarligt Vejr, Regn og Storm, laa jeg atter i Sengen hele Dagen. Til trods for, at det var Søndag, var der ikke “ein kjaftur” og besøgte mig.

Men tann 19. var aftur vitjan av gudsoninum Albert, og teir fingu eitt prát saman. Seinnapartin kom Jacob Kjelnæs, og teir telvaðu saman, úrslitið var remis. Og aftur dagin eftir er Hedvig Restorff inni á gólvinum. Hon var mostir William Heinesen. Seinni búði hon í Keypmannahavn og giftist ikki. Tey hava verið væl og eru avmyndaði saman.

Tann 21. februar fær Egil boð frá læknanum, at nú skal hann royna at koma út fyri dyr eitt korter um dagin. Um kvøldið er vitjan av Mourits Winther, verson Nichels Lützen, og hann er nú við at reka fyritøkuna í Klaksvík saman við Andreas, son Nickels Lützen.

24. Februar

Egil hevði vitjan av Lavus Jacob­sen við konu og dóttir. Lavus var ættaður av Húsum í Havn. Hann var kendur sum telefonverkstjóri. Tá telefonin kom í 1906 var hon inni í Geil, síðan flytur hon niðan til Anthon Degn við Tinghúsvegin. Men tá Hans Olavus Jacobsen tekur við sum stjóri í 1912, fóru teir at byggja nýtt hús til støðina. Tá ið tey fluttu niðan, var tann tekniska útgerðin ikki meira enn so, at Sámal í Gong, pápi Petur, bar alt í bakinum í senn.

Lavus flutti seinni til Danmark­ar og gjørdist 85 ára gamal. Hann var telefonverkstjóri fram til 1936. Hann var varisligur í pengamálum, og royndi at gera telefonverkið fíggjarliga sjálvberandi. Men partur av tí peningi, sum hann legði til síðis var síðan av løgtinginum nýtt til onnur endamál.

1. Marts

Havde besøg af fru Hansen af Mikladal og fru Jacobsen fra Gøte.

Tað er ikki lætt at vita, hvør fru Hansen hevur verið. Men tað kann roknast við, at fru Jacobsen frá Gøtu man hava verið Inga, kona Absalon Jacobsen, kendur seinni sum Absalon á Skála. Hann hevði nevniliga úthandil fyri Faktorin í Syðrugøtu, og tí hevur kennskapur verið millum tey.

Her skal vera komið eitt sindur inn á hendan úthandil. Hann byrjaði so tíðliga sum í 1860, tvey ár eftir, at Faktorin tók við í Klaksvík. Tvey tey fyrstu árini var hann rikin av Gregorius Johannesen, vanliga kallaður Grækaris á Gørðum, í Syðrugøtu. Hann hevði bert handilin í tvey ár, tá hann fór av knóranum.

Grækaris var ein heilt sjáld­samur maður. Hann var bóndi, luttók í almenna kjakinum og var eisini løgtingsmaður. Mest kendur er hann fyri sín skaldskap, og hann fer at verða umrøddur í eini komandi Miðviku.

Men tað sum hevur áhuga í hesum sambandinum er, at hann eisini yrkti um Faktorin, og sigast kann, at henda yrking ikki er tað sum í dag kallast ja-lig. Kanska hevur hann havt agg, tí hann hevur mist úthandilin.

Her skal verða endurtikið okkurt brot í vísuni:

Jeg raader for alt

Og hersker alene med Magt og Gevalt,

Den hele Maskine, den driver med mig

Som jeg stiller Uhret, saa skal det gaae

Ej viges derfra.

Anvendes kan her

Hvad Ludvig den Fjortende sagde om sig

At Staten i Frankerig: dette er mig

Jeg har og i Haand alle Tøjler af Magt

Som jeg med Foragt.

Men som jeg sad glad

Og drømte hvor fast jeg i Sadelen sad

Da greb en Tanke saa pludselig fat

Den nemlig: Du kan bortøde din Skat

Thi Lykken kan muligen vende dig Ryg

Tro dig ej for tryg.

Tað tykist sum at Grækaris metir Faktorin fyri at vera ein ov maktfullan mann, og tað hevur hann kanska eisini verið sæð hjá onkrum.

Aftaná Grækaris verður tað Skúla-Jógvan, sum rekur handilin. Sum tað liggur í orðinum hevur hann eisini verið lærari, tann fyrsti í Gøtu. Hann var føddur 21. september 1820 og var giftur við Onnu Johannesdatter f. 17. augustt 1825. Hann byrjaði at undirvísa í juni mánaða 1839.

Millum hansara ættarfólk eru tey í Bartalstovu í Gøtu.

Men í 1897 er tað Absalon Jacobsen, sum tekur við. Hann var ættaður av Dunganum í Syðrugøtu, og hann giftist við Ingu, sum var ættað av Toftum.

Við tí sambandi, sum tey hava havt við Faktorin, hava tey eisini kent Egil og hansara lagnu, og Inga er so farin til Havnar, har hon hevur vitjað hann.

Absalon flutti seinni yvir á Skála, har hann rættuliga kom at gera vart við seg sum vnnulívsmaður fram til 1930-ini. Hann átti skip og virkir og kom at merkja nógv fyri Skála. Hann var kendur sum ein serstakligur heiðursmaður. Ein abbadóttir er Anna, kona Poul Mohr, og eina abbasonur er Absalon Djurhuus, fyrrverandi lærari.

Tað er partur av hesi søgur, at Anna Maria, einkjan eftir son Absalon, Dánjal Pauli, giftist við Jógvan Húsgarð, sum fyrr er umrøddur.

2. Marts

Da Faster havde Kortparti om Aftenen havde jeg som følge deraf en fransk Visit af Sanna Kjelnæs og fru Evensen. Fru Evensen fortalte mig lidt angaa­ende det hollandske Skib. De have sikkert troet, at de skulde gaa under.

Havi roynt at hugt í bløðunum eftir meira um hesa hending, men havi einki funnið.

3. Marts

Egil var hendan dagin fyrstu ferð, síðan hann kom heim úr Danmark, úti í túninum. Hann fekk eitt prát við tey undir Klettti, sum fortaldu, at tað var ikki nøkur vón fyri Jóhan í Ólastovu, sum var innlagdur á Øresund hospitalinum (tuberkladeildini).

Johan var beiggi Kristian Djurhuus, sum seinni gjørdist løgmaður. Hann uppkallaði eisini ein son eftir honum. Hesin gjørdist ein virdur skrivstovustjóri í landsstýrinum í mong ár.

Longu tann 26. Mars 1918 er soljóðandi lýsing í Dimmalætting:

Dødsfald

At vor kære elskede Søn

Johan er afgaaet ved Døden den 10. Marts d.A. paa Øresundshospitalet i København bekendtgøres herved for Slægt og Venner.

Ellen og H.A. Djurhuus

Johan gjørdist bert 22 ára gamal og varð jarðaður 21. mars 1918 í gamla kirkjugarði. Her liggur hann saman við foreldrum sínum, sum eru umrødd í røðini Hendur í Sleptu. Hann var bert ein av teimum mongu ungu, sum doyðu í hesum tíðum.

5. Marts

Egil var tvær ferðir úti fyri dyr í eitt korter hvørja ferð. Hittti Jens Evensen og Edvard Bærentsen og fekk eitt prát við teir.

Havde om Eftermiddagen besøg af Magnus fra Viderejde. Om Aftenen tog Tjaldur afsted. Arnedal og Bretling rejste “við alla.” Hvørjir munnu teir hava verið?

6. Marts

Sama Dimma

Da det er “føðingardagur” hos min moder og Ove den 8. denne maaned sendte Johs telegram afsted.

Eftir at hava telvað við Johan í Grótinum “laa jeg og læste Krossurin og Dimmalætting. Krossurin var meget god, men Dimmalætting var den samme uforbedrelige Dimma som altid.” Egil hevur opinbart havt eina greiða politisku støðu!

7. Marts

Da jeg atter befandt mig godt, var jeg oppe i nogen Timer. Om morgenen var jeg en lille Spadseretur for første gang oppe paa Brúgv. Fik en passiar med Sunnegrethe, Poul og Ogga. Siden var jeg inde hos Just Jacobsen. Han var meget gæstfri “blíður”. Vi drak et Glas portvin sammen (fra Morgenstunden af). Siden fulgte han mig hjem. Da det var første Gang, siden jeg kom hjem, at jeg havde vovet mig saa langt, maatte jeg selvfølgelig blive meget forpustet. Og da det tillige var op ad Bakke, maatte det jo anstrænge mig en del. Bedre lykke næste gang, lad os haabe det!

8. Marts

Om Formiddagen havde jeg besøg af Binu fra Klaksvig. Vi sad og passiarede “eina góða løtu.” Hun fortalte mig mangt og meget fra Klaksvig.

13. Marts

Da det var Fasters Fødselsdag, have hun nogle faa til Chokolade om Eftermiddagen. Tað var ein hópur av fólki inni á gólvinum hendan dagin.

Befandt mig meget godt hele Dagen. Havde “mærkeligt nok” ingen Opkastning.

15. marts

Var oppe hele dagen, befandt mig meget godt. Spadserede to gange. Om Morgenen var jeg ovre hos Evensens og om Eftermiddagen “uppi hjá” Herluf Lützen. Paa hjemvejen fik jeg mig en lille Passiar med Maria hjá Justines og Sigrid, Nancy (Svendsen) og Katrina (Christiansen). Siden hilste jeg lige paa Katrina á Verthúsinum (einkjan eftir Christian Edvard Djurhuus, sum tók við hotellinum eftir pápabeiggjan Hans Andreas Djurhus,) Hans C. Müller, Jens Mohr, Gudrid Olsen og Frederikka hjá Jens. Det var forresten “rættuliga fittligt at ganga úti.”

Botnia var nyligt kommet fra København. Der var en masse islændere med. Vejret var meget pænt hele dagen.

19. Marts

Om Eftermiddagen havde Faster Dameselskab, og som følge deraf havde jeg mange Besøgende. Først var Ingeborg Lützen. Vi sad og passiarede “eina góða løtu.”

Derpaa havde jeg besøg af Ammelena á Heygnum, der fortalte mig mangt og meget fra Klaksvig.

Om Aftenen havde jeg Besøg af fru Olivia Andreassen, Fru (Olavus) Jacobsen og Frk. Berg frá Sanatoriet.

Dagin eftir hevur fasturin Magdalena aftur “Dameselskab” við øðrum vitjanum.

Tey á Heygnum

Ammalena er vermóður Søren á Krákusteini og harvið omma Albert, gudsonin hjá Egil. Hon er rættuliga ofta og vitjar, og hon kemur ta tá longu leiðina úr Klaksvík. Hetta váttar enn einaferð eitt serligt samband og eina serliga umsorgan fyri hesum unga drongi, sum tey ikki eru í ætt við.

Anna Malena f. Hansen, sum hon skrivaðist, var ættað úr Lorvík, fødd um 1850. Hon er seinna kona tann eitt ár yngri Albert Matras. Hann róði út, men á vári 1911 slóð hann út av motorbátinum Jarnheysur.

Tey fingu fimm børn, og tey vóru:

Johannes f. 1884. Hann giftist við Thomasiu Johannu Andreu Daniellu Nicolinu Samuelsen. Hon var uppkallað eftir manningini á Stangarbátinum, sum øll, uttan pápi, hennara gekk burtur í 1907. Tey fingu 12 børn. Ein abbasonur er kendi listarmálurin Amaliel Norðoy.

Olevina f. 1886. Hon fór ung út at sigla sum kahúttsjomfrú og giftist í Ålborg. Haðani flutti hon fyrst til Canada og síðan til USA.

Tvey tey yngstu børnini Hans Erik Johan og Henrikka doyðu ung.

Triðja barnið í røðini var Anna Julina Malena f. 1890, og hon giftist við Sørin á Krákusteini. Tey fingu fimm børn:

Albert, uppkallaður eftir abbanum í Klaksvík, f. 1913, sum longu er umrøddur.

Charlotta f. 1915, uppkallað eftir ommuni í Dali í Havn. Hon vitjar eisini ofta Egil saman við foreldrunum. Charlotta var gift við Mads Winther Hentze av Sandi, og tey fingu børnini Andre f. 1936, Øssur f. 1938, Carolina f. 1940, Astrid f. 1941, Bodil f, 1944, Torfinn f. 1946, Svanhild f. 1950 og Nancy f. 1954.

Petur Hans f. 1919 var ógiftur.

Anna Malena, f. 1922, upkallað eftir ommuni í Klaksvík, sum vitjaði Egil, giftist við Herman Christiansen í Havn, har tey búsettust. Hon var ein av stovnarunum og fyrsti formaður í S&K felagnum. Tey fingu børnini Sørin f. 1947, Jens Christian f. 1949 og Birita f. 1951.

Thorstein f. 1925. Giftur við Óluvu f. Jacobsen úr Fuglafirði. Tey fingu døturnar Anna f. 1947 og Jacobina f. 1949.

21. Marts

Var kun oppe til Kl. 4, da jeg følte mig lidt sløj. Dog spadserede jeg to gange. Hilste paa lærer Kristoffersen, Breidal m.fl. Om Eftermiddagen havde jeg besøg af fru Sloan, hvilket jeg blev meget glad for. Vi sad og passiarede “í eina góða løtu” sammen.

Breidal og frú Sloan hava verið tveir sera ymiskir persónar. Breidal var kendur sum íslendskur fotografur sum drakk illa. Tað var hann, sum segði, tá ið onkur klagaði um myndirnar, at “man kan ikke lave smukke billeder af grimme skorte.”

Frú Sloan var Elspa, sum var gift við “gamla” William Sloan. Hon var systir Djóna i Geil, sum var pápi Onnu Ziska, Pól, Kristin og Petur Alberg í Geil, sum øll á sín hátt settu spor eftir seg. Elspa var annars roknað fyri at vera ein góður sjónleikari í ungum aldri, nakað sum tó ikki er ókent fyri tey í Geil. Ein ættarmaður er Eyðun Johannesen, sum er abbasonur Kristin.

24. Marts

Dr. Hansen halede tre Tænder ud paa mig, hvilket gik meget godt. Bedre end jeg havde ventet.

26. Marts

Í gjár hoyrdist róp sum sjáldsom eru nú um stund: Grindaboð. Ein stór grind lá út fyri Kirkjubø og deyðspøk var hon. Tíverri eydnaðist ikki at gera enda á henni. Hon streyk til havs.

31. Marts

Egil hevði fingið trekt tenn dagin fyri, og nú hevur hann so nógva pínu í tannkjøtinum. “Laa og læste hele dagen i Det nye Testamente og En Pilgrims Vandring. Skrev et lille Brev til Martin i Sumba.” Nú merktist, at Egil er við at gerast andaligur.

Vitjan av Malenu í Grótinum.

10. april

Da det var Abbas fødselsdag, havde jeg af den grund mange besøgende. Dagin eftir hevur hann vitjan av Rikku, dóttir Ludda Kjelnæs, ið ungur fór til Klaks­víkar at arbeiða hjá Faktorinum.

Den 20. April

Da jeg havde høj Feber blev jeg liggende hele Dagen. Sendte følgende Artikel ind til Redaktionen af Naade og Sandhed:

Frelsen i Kristus

Thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal vorde Frelst

Rom 10,13

Naar man taler med Mennesker om Frelsen i Kristus, bliver de ofte mere eller mindre misfornøjede, ja, mange bliver endog vrede. Det mener de er ikke noget man skal tale om; jeg har hørt mange Mennesker udtale sig saaledes: “Vi har ikke lov til at sige, at vi er frelste, thi det er ikke noget, som vi kan vide Besked om.” Gaar man nærmere ind paa disse mennesker, vil man snart opdage, at de ikke har megen Kendskab til den hellige Skrift, og de er gerne saadanne, der aldrig gør brug af deres Bibel. Læser, er du af samme Mening og tror, at “vi” ikke kan vide Besked om Frelsen, da er du fejl underrettet. Du er paa en forkert Vej, thi de som er frelste ved det, om end andre ikke ved Besked herom. Lad os imidlertid se, hvad Guds Ord siger og lærer desangaaende. Jeg skal nævne nogen Skriftsteder, der viser os klart og tydeligt, at den som tror paa Kristus, er frelst. Jeg maa derfor bede Læseren om nøje at overtænke følgende skrifsteder:

“Thi saa har Gud elsket Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have evigt Liv; thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden for at dømme Verden, men for at Verden skulde blive frelst med Ham. (Joh. 3.16-18.)

“Og det skal ske, hver den, som paakalder Herrens Navn, skal blive frelst.” Ap.G. 4,12.

“Dersom du med din Mund bekender, at Jesus er Herre og i dit Hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, da skal du være frelst. (Rom. 10,8-10.)

Saaledes kunde der nævnes en hel del andre Skriftsteder, der viser os klart og tydeligt, at den der tror paa Jesus, er frelst.

Læser, hvis du ikke endnu har modtaget Vorherre Jesus som din personlige Frelser, da gør det nu. Ven, opsæt det ikke, men gør det nu, og du vil blive evig lykkelig fra samme stund af. Af sidstnævnte Skriftsted kan vi jo ogsaa se, at vi bør bekende Jesus som vor Herre. Er du en troende, saa skam dig aldrig ved at tale med andre om Jesus; husk Jesu egne alvorlige ord til os Mennesker:

“Thi dem som skammer sig med Mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ham skal ogsaa Menneskesønnen skamme sig ved, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle. (Markus 8,38).

Da disse Sandheder har bragt mig Livets største Glæde, baaret mig op i Sygdommen og gjort Fremtiden og Evigheden lys og til at lyde med Glædessang, ønsker jeg til slut: Gud give, at disse ord maatte komme en eller anden søgende Sjæl til gode.

Thorshavn i April 1918.

Egil Djurhuus

Komandi partur:

Í komandi parti nærkast endanum á hesi søgu. Abbin, Faktorin, andast. Egil skal enn eina ferð fara niður at fáa sær heilsubót, men hann doyr áðrenn.