lsen, var en gave fra Hr. Arkitekt Tórgarð. Lagtinget og Amtmand Olrik anbefalede og ekspederede Sagen på en hurtig og velvillig Maade, og Rigsdagen statsanerkendte Sygehuset og bevilgede den lovhjemlede [...] Spreden Forhindres, har det været os muligt at hjælpe alle, der har ansøgt derom. Det har hovedsagelig været saadanne Ansøgere, der skulle paa Sanatorium og ikke har kunnet klare Udgifterne, som denne
passaði sera væl til dagin, hvar millum annað stendur í triðja versið "Kom Livets Fyrste, før min Sag / mod Gravens mørke Hære / er du mig nær, skal Dødens Dag / en Palmesøndag være". Tað varð leitað og
øll bondini við maskinuni. Amboðini at byggja við vóru eingi. Tað var bara ein sveittakista og ein sag, har var einki annað. Men tá ið teir høvdu bygt "Vón" í 9 mánaðir, var komið langt á veg. Fyrsta lánið
Besætning havde overvejet, om man ikke straks skulde forsøge at komme i Land paa Øen for at undersøge sagen og yde nødvendig Hjælp, men da Motorbaaden var svært lastet med Fisk, og man var ukendt med Landingsstedet
vi takke Redaktøren af Tingakrossur, som med sin utidige, uvidende og ukorrekte Fremstilling af Sager, hvilket ogsaa gælder Jordemodersagen, har søgt at fremkalde den største Uvilje blandt Befolkningen
kriminalitetens art angår ikke adskiller sig så forfærdelig meget fra Færøernes: - Det er samme typer af sager, men jeg oplever selvfølgelig meget mere hård og grov kriminalitet her. Så på dette område er det
kun tjene det ene formål, at tilsværte Danmark og de danskere, der ...var blevet involveret i denne sag." (145) Henda sending endaði við orðunum sum RM endurgevur soleiðis: "Var aftalen (um partabrævabýtið)
Tveir mans hava fingið treytaðan dóm eftir at hava flogið ólóligar lutir inn til ein fongslaðan man í Nyborg Fængsel við eini dronu. Tíðin tá flýggjan úr fongslinum byrjaði við eini føðingardagskøku,
Nú eftir Jól siti eg og lesi Færøernes land, meðan hina havi eg enn ikki fingið, eftir sum hon varð útseld beinavegin, helst man tað koma av at Føroya fólk, einans bleiv fóðrað við okkara egnu meining
bønder, der havde sat deres penge i forretningen. En af dem drog til Thorshavn for at få syn for sagen. Gamle Restorff tog venlig imod han i butikken og trak ham med op på kontoret. Da de på vejen passerede [...] bønder, der havde sat deres penge i forretningen. En af dem drog til Thorshavn for at få syn for sagen. Gamle Restorff tog venlig imod han i butikken og trak ham med op på kontoret. Da de på vejen passerede