En gammel Bondekone, som aldrig har været uden for Færøerne før og aldrig har gaaet í Skole. Fru Maria Hammer fra Nolsø fortæller om sine mærkelige Oplevelser i København
En mærkelig Kvinde sad over for os i Gaar, en jævn færøsk Bondekone med et levende Ansigt, fuldt af spillende Lune af mynter Ironi, af ægte menneskelighed.
Hun har aldrig gaaet i Skole, hun her firs Aar gammel, og nu er hun for første Gang uden for Færøerne. Jeg spurgte Maria Hammer, hvordan hun var kommet ud paa den lange Rejse fra Nolsø til København. Hun svarede:
? Jeg har levet et langt og lykkeligt Liv sammen med andre Færinger paa vor lille Ø, Nolsø, uden for Thorshavn. Jeg er tilfreds med mit Liv, men jeg vilde ikke dø, før jeg havde set Danmark med mine egne Øjne.
? Men hvad sagde deres Mand?
? Det er jo nettop det, sagde Maria Hammer og lo, medens lystige Smilerynker trak sammen i det sunde, brune Ansigt; hver Gang, jeg kom til ham og sagde, jeg vilde rejse, slog han det hen med disse Ord:
? Aarrh, Sludder og Vrøvl.
Saa turde jeg jo ikke rejse. Men for tre Aar siden døde min Mand, og saa tog jeg Mod til mig, overlod Pasningen af mine Køer, Høns og Ænder til andre og rejste herned med Tjaldur. Jeg havde Billet til anden Klasse, men der var ikke Plads, saa rejste jeg paa første. Konerne hjemme paa Nolsø skulde blot ha? set mig.
? De taler udmærket dansk ? hvor har De lært det?
? Det har jeg lært mig selv. Jeg har aldrig gaaet i Skole. Da min Mor var Konfirmeret, blev Skolen nedlagt og den kom først igen, da min egen Datter var voksen. Saa jeg maate lære mig selv alt. Jeg har lært mig selv at læse og skrive Dansk gennem de danske Læger og andre Embedsmænd, jeg i Aarenes Løb er kommet i Forbindelse med. Det er ikke saa faa. Jeg er en Slags klog Kone paa Nolsø.
? Hvordan?
? Ja, jeg er da hverken tosset eller Kvaksalver. Min Mand var Odelsbonde, og medens han drev Bedriften, det var halvanden Mark Jord, var jeg Jordemoder og Apoteker for de 300 Sjæle paa Nolsø, jeg havde Udsalg fra Thorshavn Apotek. Jeg var nu ikke Jordemoder af Uddannelse. Alligevel ordnede jeg alene 12 Fødsler og bistod ved 160 andre. Bare man er rask paa Hænderne, saa gør det ikke saa meget, at man ikke har læst.
Jeg ka? ikke fordrage Pickles
? Hvad har De saa oplevet paa denne Rejse til Danmark?
? Jeg har faaet saa meget at spise, som jeg aldrig har smagt før. Om Bord paa Tjaldur fik jeg noget modbydeligt surt og bes noget, som jeg ikki ku? fordrage ? men man sagde, det var Pickles. Det ku? jeg ikke li?. Men Agurkesalaten! Jeg spiste saa meget andet dejligt, jeg aldrig havde smagt før.
Maria Hammer sad over for os uden et eneste graat Haar, hendes Haar er endnu kulsort som i de unge Dage, skønt hun er blevet 80 Aar gammel. Københavnske Venner tog imod hende ved Baaden, og da hun for første Gang i sit Liv saa en Sporvogn, spurgte hun kort:
? Hvad er det for en Tingest?
? Det er en Sporvogn ? Linje 10.
? Naa!
? Er der ikke noget hernede, som overrasker Dem? spurgte vi den gamle Bondekone.
? Jeg er ikke imponeret af noget. Jeg kan ikke forstaa, at de kalder Bispebjerg for er Bjerg. jeg har været paa det højeste Fjeld paa Færøerne, Slattarafjeld, og jeg var 880 Meter oppe over Havet, Det er et Bjerg. jeg var mellem 60 - 70, da jeg sammen med andre klavrede øverst op. Det var trættende. Solen skinnede, men aldrig har jeg drukket saa koldt Vand som af en Kilde langs med Stien op til Toppen. Allerøverst oppe var der ikke et grønt Straa. Der var saa klodt, saa koldt.
Ikke bange for de brølende løver
? Men var der ikke noget særligt, De gerne vilde se i Danmark?
Da smilte den 80 aarige undseligt og sagde:
? De ler vist ad mig, men jeg vilde saa gerne se en levende Elefant. Det har jeg ønsket hele mit Liv, siden jag var en lille Pige og saa et Billede af en Elefant i et dansk illustreret Blad. Inden jeg rejste, sagde alle til mig, at jeg vilde blive bange, naar Løverne brølede i Zoologisk Have. Men det var slet ikki uhyggeligt at høre dem brøle. Det gør de gale fyre da ogsaa derhjemme.
? Hvad syntes De saa om Elefanten?
? Den var dejlig. Og Flodhesten. Tænk, at der virkelig lever saadanne Dyr. Man gaar jo hjemme i Nolsø og tror, at det er Løgn altsammen.
? Har De kørt med vore Tog?
? Ikke endnyu, men jeg har kørt to Gange med Bil, og jeg sad hver Gang foran hos Chaufføren.
Den gamle Kone bliver bestyrtet
? De er stedse paa Farten?
? Jeg skal jo se mest muligt i disse fjorten Dage. Forleden Aften var vi i Cirkus ? aah, hvor jeg morede mig. Der var en lille Klovn, han lignede grangiveligt Skolelæreren hjemme i Nolsø. Jeg maatte holde mig for Munden, for at han ikke skulde tro, at jeg sad og grinede ham lige op i hans aabne Ansigt.
? Er der intet, som har overrasket Dem?
? Jo, jeg forstaar ikke, at Fiskehandlerne i København er saa frække, at de tager en Krone og halvfems Øre for to smaa Rødspætter, dem faar vi hjemme i Nolsø for 10 Øre i alt ? hvis vi da ikke smider dem væk. Vifaar fem store, dejlige Rødspætter for 50 Øre.
? Fiskerne tager dem jo ogsaa lige op af Havet og sælger dem fra Baaden...
? De maa langt bort for at fiske dem, op til Grønland eller Island. Der er ingen Fisk uden om Færøerne mere, dem har de engelske Trawlere taget...
? De har jo Inspektionsskibet Beskytteren til at beskytte Fangsten i de færøske Farvande?
? Fanden i Vold med Beskytteren. Naar han kommer til Stede, er Trawlerne altid for længst væk?
Københavnerne er go?e nok
? Hvad synes De saa om os?
? Jeg ka? godt li Københavnerne, men sikke Svæklinge, I er. Men ellers ka? jeg godt li? jer, ogsaa jeres Tyre ude paa Bellahøj. De saa saa milde ud i Øjnene, slet ikke gale og vilde som vore egne.
? Saa er De ikke Danskerhader?
? Ah, dette Danskæderi, det er noget dumt Vrøvl. Vi skal lære at forstaa hinanden, ikke at slaas. Vi maa lære at fatte, at ingen af os er enten-eller, men baade-og.
? Hvad synes De om Johannes Patursson, der helst vilde slagte os alle?
? Han er noget forskruet til Tider, men god nok til andre. Han skal lære at forstaa, at Københavnerner er flinke nok. Jeg synes ogsaa godt om Stauning ? med det Skæg. Det er næsten lige saa flot som min afdøde Mands.
Finn.
