Hun er rengøringskone på en af skolerne. Åhh, sagde hun og satte sig ned, jeg har så ondt i armene, at du bare ikke aner det, klarer knapt nok at vride en klud. Så var det min tur, og jeg gik ind til lægen og fortalte ham, at jeg havde ondt i ryggen. Tja, sagde han, det er slid, det må du nok finde dig i. Jeg kan selvfølgelig sygemelde dig i nogen dage og give dig en henvisning til fysioterapi.
Så spørger du måske, kære politiker, hvad det kommer dig ved. Hvad er det, jeg vil?
Du har fortalt mig, at det bekymrer dig, at der bliver stadig flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder til at tjene de penge, det koster at pleje dem. Du taler om at forlænge den tid, man er på arbejdsmarkedet, så pensionsalderen måske bliver 70 i stedet for som nu 67.
Det bekymrer mig, især fordi jeg ved, at mig og rengøringskonen ikke orker at blive på arbejdsmarkedet, til vi er 67, måske nærmere 60, og at vi i en tidlig alder kommer til at optage nogen af de dyre plejehjemspladser til en million stykket i oprettelse plus løn til plejepersonale.
Og så var det, jeg tænkte, kære politiker, om det måske ikke var en idé at få fysioterapeuterne ud på arbejdspladserne, så de kunne være med til at forebygge skaderne, så vi kunne bevare arbejskraften længere, og så rengøringskonen ikke havde så ondt, så du bare ikke aner det. Det ville måske spare nogen af de dyre plejehjemspladser på længere sigt og give os mere arbejdsglæde.
Vil du gøre noget ved det, kære politiker.
