John Rødgaard
-----
Lad mig prøve at ridse den situation op, som nu er blevet uhyggelig virkelighed.
Lad os starte med facts:
Vi har en lagmand, som løj for åben skærm dagen før valget.
Uskyldige mennesker blev af samme lagmand svinet til i fuld offentlighed.
Samme lagmand har gennemført en lovgivning, som gør tusinder af menneskers fremtid usikker. Der har været mennesker med meget mere forstand på tingene end Kaj Leo, der kaldte det uansvarligt. De havde kraftigt frarådet dette.
I følge Gallup støttes denne lovgivning af 22% på landsbasis.
Der er kun 22% af Sambandsflokkins vælgere, der støtter lovgivningen. De 60%, der er imod, må godt nok føle sig svigtet. Tænk sig at blive bedraget af sin egen formand!
Alle de sambandsfolk jeg har talt med, ville da også ændre deres stemme, hvis de kunne. Dette forklarer selvfølgelig, hvorfor Kaj Leo var nødt til at lyve!
Der er kun 18% af Miðflokkins vælgere, som støtter lovgivningen. 65% er imod.
Af Sjálvstýrisflokkins vælgere støtter kun ca. én ud af otte lovgivningen. Det er 12%. 83% er imod!
Alle disse tal var tilgængelige, inden loven blev vedtaget.
Når lagmanden gennemfører en lov, selv om han udmærket ved, at den helt overvældende del af landets befolkning er imod, forbryder han sig naturligvis mod det helt basale grundprincip for det repræsentative demokrati: De folkevalgtes beslutninger skal afspejle folkets ønsker.
Så Kaj Leo gjorde sig dermed skyldig i magtmisbrug!
Alt dette er facts. Selv om Kaj Leo har prøvet at benægte det.
Derudover har mange mennesker lagt mærke til, at lagmanden tilsyneladende ikke selv kan overskue situationen. Han har ofte været ude af stand til at argumentere sagligt. I stedet bliver han vrissen, flytter focus eller bagateliserer sagen. Tilsyneladende er processoren simpelthen for lille til at kunne klare den slags programmer.
Havde Kaj Leo opført sig på samme måde i Danmark, Norge eller Sverige, var han sikkert blevet tvunget til at gå af! At lyve på TV aftnen før et valg, for senere at kunne begå magtmisbrug, er en alvorlig forseelse. Mit gæt er, at der dér ville blive rejst krav om en rigsretssag.
Hos os er situationen helt anderledes! Kaj Leo går ikke af, og han udskriver ikke valg frivilligt. Det ville jo halvere Sambandsflokkin!
Vi skal heller ikke regne med et mistillidsvotum. Når nu stort set alle, der har valgt Miðflokkin og Sjávstýrisflokkin, er imod loven, var det vel nærmest en selvfølge, at disse to partier gik sammen med oppositionen om et mistidlidsvotum. Men Jenis, Bill og Kári har desværre samme foragt for deres bagland, som Kaj Leo har det!
Det naturlige ville også være, at den fjerde statsmagt, nyhedsformidlerne, virkelig gik Kaj Leo på klingen. Men det har simpelthen ikke været godt nok, hvad journalisterne har præsteret! Kom op på mærkerne. Der er nok at bore i! En interessant detalje er i øvrigt, at da debatten var kraftigst under “Mest viðmerkt” på Portalen, og entydigt gik landsstyret imod, forsvandt emneboksen. Sikkert nok helt bevidst. Gad vide hvem der stod bag det?
Vi står i dag i en helt unik situation. Jeg kan ikke huske ét eneste andet eksempel på, at en nordisk regeringsleder har løjet og bedraget, givet pokker i vælgerne og begået magtmisbrug i den grad.
Her åbenbares demokratiets svaghed desværre. Hvis en lagmand er så umoralsk, at han ikke længere følger de demokratiske spilleregler, kan det være svært at gøre noget ved det før næste valg. Og Kaj Leo er jo så klart uden for pædagogisk rækkevidde.
Så jeg vil opfordre fagforeningerne til at stå fast. Der kan ikke blive tale om en lønnedgang. Hvad landsstyret laver af skøre ting, kan vi ikke tage hensyn til. Det giver selvfølgelig en strejke om nogle måneder. Inden da burde vi igen samle underskrifter. Kan vi nå 15.000, har mere end 50% af vælgerne markeret deres utilfredshed.
Da Kaj Leo blev præsenteret for 5.000 underskrevne protester kaldte han det for “småting”, men faktisk er der jo i følge Gallup kun godt 6.000 mennesker i alt, som er for lovgivningen!
Det er umuligt for mig at forstå, hvorfor Kaj Leo gør det her. Han var en populær lagmand.
Nu vil han gå over i historien som den griske lagmand, der ofrede sit folk for ussel mammon. Mystisk og patetisk.
Derimod vil jeg gerne udtrykke min respekt for Jørgen Niclasen. Han spillede med åbne kort.
Og det er godt klaret at kunne styre landet med 1,4% af stemmerne og en marionetdukke!
