Så det er der ikke meget at sige om. Men så var der noget andet at sige noget om: En sommernat 2005 stod Nephew på den kogende og sydende strand i Syðru Gøtu og spillede til G!Festival, mens horder af festende færinge skreg og hoppede, så det medbragte sprut klirrede i rygsækkene. Det var en følelsesmæssigt voldsomt lun oplevelse. For undertegnede føltes det særligt varmt, da jeg som en del af den yngste generation af Kvamm slægten lod følgende ord gjalde udover publikum, fjorden og Støðlafjall: Abbi mín var gøtumaður
Til sommer kommer Nephew så tilbage til G Festival, men denne gang kan jeg ikke kalde mig yngste generation af min slægt længere. For nu har slægten fået endnu et led, personificeret ved en ung dame ved navn Elinor Kvamm Ellerbæk.
Så mon ikke, det denne gang blir ekstra hjertevarmt og familiært, og mon ikke der atter blir lejlighed til at klirre med flaskerne, når Nephew kommer Igen & Igen &!
Rigtig godt nytår til Science Fiction & Familien & Venner & Veninder på Færøerne; vores andet hjem.
Kærligst
Simon Kvamm
PS: Nephew vil gerne hermed invitere Rasmus Rasmussen med på scenen og spille guitar i sangen "Superliga".