Orðið: Glæden

Mogens Thilsted Christensen, prestur, skrivar "Orðið" hesa vikuna:

For 14 dage siden var temaet i andagten »Det evige liv« og i sidste uge var temaet »Frels­en«. Denne uge kan vi pas­sende kalde temaet for "Glæden".
1. kor. 3, v16: »Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?«
Paulus ord om templet kommer helt på tværs af den menneskelige tanke om, hvad et tempel er. Før vor Herre Jesus Kristus kom til denne verden, var det en almindelig antagelse, at templet/synagogen var en bygning. Jøderne gik til templet for at ofre og for at bede og for at fejre samværet med Gud.
Men med Jesu komme skete noget fantastisk. Nu kom frelsen til mennesker, der ved troen på Jesus har fået løfter om evigt liv.
Templet, der nu er udskiftet fra at være en stenbygning til at være en hjertebygning af kød og blod, er blevet så nærværende, at det må betragtes som den fuldendte glæde.
Det troende menneske er templet for Helligånden. Helligånden er den tredje dimension af den treenige Gud.
Hvor er det glædeligt for kristenheden, at vi nu hele tiden har templet med overalt, hvor vi bevæger os.
"Mit hus skal kaldes et bedehus", siger Jesus et andet sted.
Den kristne har fået autoritet til at kunne bede i templet hvor som helst og når som helst, der ellers er mulighed for det.
Den kristne lærdom er at bede og arbejde. Hver ting må gøres til sin tid. Det ene udelukker ikke det andet.
Vi kristne er det kraftfulde salt, som verden ikke kan undvære.
Vi kan ikke skjule glæden, og det skal vi heller ikke gøre.
God og glædelig weekend.