Sea Shepherd og Veganerpartiet - hånd i hånd

Veganerpartiets leder og medstifter, Michael Monberg, er i øjeblikket her på Færøerne for at drøfte grindedrab. Han er flankeret af Sea Shepherd aktivister og dyreaktivister (Casper Hilt og Valentina Ripple, alias Valentina Crast) samt andre.

I en direkte  podcastdiskussion på Veganerpartiets FB-side indrømmer Michael Monberg, at partiet er blevet inviteret til Færøerne af Sea Shepherds leder, Paul Watson (ca 40 minutter inde i det vedhæftede link). Det kan næppe forstås anderledes end, at SS afholder udgifterne for opholdet her på øerne. Der er således en klar forbindelse mellem Veganerpartiet og Sea Shepherd.

I den direktesendte podcast indrømmer MM ligeledes, at Sea Shepherd UK deler Veganerpartiets opslag fra Færøerne. Men de er tilsyneladende fjernet eller i hvert godt skjult efter gårsdagens podcast. Hvordan skal det forstås? Veganerpartiets leder, MM, figurerer til gengæld på denne SS FB-side: https://www.facebook.com/seashepherddenmark/  hvor MM optræder på denne video: https://www.facebook.com/veganerpartiet/videos/2677022985892736/UzpfSTE3MjA2NjQyNjE1ODYyOTozNjE4NjAxMDI0ODM4NDY4/

Det er i sig selv ikke nogen ulovlig eller kriminel handling at alliere sig med andre organisationer. Vi lever i et frit land med skrive- og talefrihed.

Men det er på den anden side i mine øjne foruroligende, især for dansk politik og for demokratiet, at et politisk parti allierer sig med en økoterroristisk organisation, der i årtier har profileret sig med vold og særdeles kreative påstande om bl.a. grindedrab, der enten er usande eller taget ud af kontekst. Faren for aktiv eller passiv bestikkelse eller politisk prostituition er åbenbar for enhver.

Veganerpartiet holder stiftende generalforsamling i Københavns storkreds i morgen, søndag d. 30. august. Det bliver spændende at erfare, hvad der kommer ud af det!

https://www.facebook.com/michael.monberg.3/videos/10158753267649661/UzpfSTIxMDk5MjI0NTkwMjM3NzM6MzgyNjQyMzc4MDcwNjk1Nw/