Hans Jensen, Hvalvík
Gennem årene er der lykkedes mig ved en ihærdig indsats at få nogle få uvenner ? men det har været perspektivløst og uden format.
Nu har jeg ved skæbnens tilsigelse fået en unik chance for at få 1.1 milliard uvenner på en gang ? og denne gave må ikke forspildes.
Paven er død.
Ikke fordi paven interesserer mig specielt ? men uden at ville det, er man gennem medierne blevet stopfodret med hans sygdom og død, og det har været en usmagelig og menneskelig nedværdigende oplevelse at være vidne til.
Først stabler man ham op i vinduet i Peterskirken, kirurgisk og medicinsk oppumpet ? men ude af stand til at fremstamme andet end nogle lallende strubelyde. Synd og nedværdigende for paven og en anklage mod det system der gør en sådan nedværdigelse mulig.
Nu slæber man rundt med det yndelige formalinpræparerede lig i bedste Ayatollah Khomeini-stil og må så bare håbe, at man ikke mister liget på jorden, som det hændte i Iran. Det er et perverst skuespil. Det er åndelig nekrofili. Der er hinsides al anstændighed.
Paven var ? uanset andre kvalifikationer ? stokkonservativ, og har kategorisk holdt den katolske kvinde i et middelalderligt jerngreb.
Det må man trods respektere ham for.
Usømmelig omgang med lig
