deres Tanker til de kære i Hjemmet, og de saa med glæde hen til den Tid, da de igen skulde sætte Sejl og vende Kursen hjemad. Men Herren havde talt deres Dage, saa de blev derude. I Farens Stund paakaldte [...] de fleste af Mandskabet Blaa Kord Medlemmer, og Skibets Fører og flere andre var levende Kristne, saa da Herrens Ord: “Far ud paa Dybet lød til Dem, var deres Svar: “Paa dit Ord!” (Luk. 5,4), og de drog [...] hvor de aldrig mere skal skilles. Gud hjælpe os til altid at tage Jesus med, hvorhen vi end vandrer, saa skal intet skade vor Sjæl, thi Jesus er den eneste, som kan hjælpe os, naar vi skal gennem Dødens skygger
rejste Smedemester Harald Joensen, Midvaag, med Motorbaaden. Vi haaber, det gode Vejr vil holde sig, saa “Louise” kan faa en fin Rejse”. Tann 5. juli telegraferar loðsurin til Dimmalætting: Motorbaad Louise
Tabet af en Fader, en Broder, en Søn, hvem de i det gamle Aar saa for sidste Gang. For vore Øer blev 1920 jo mest af alt Ulykkernes Aar; saa frygtelige som vel ingensinde før har de ramt den Stand, vore [...] men hele det færøske Folk skal mindes dem i Taknemlighed og Beundring, thi de døde for deres Land saa godt som nogen Soldat paa den blodvædede Slagmark. Havet er vor store Krigergrav. Skaðagrindin í Sandvík
faa at vide, hvorledes det er gaaet, saa vil jeg forklare dig det. En Søndagaften var jeg blevet lidt beruset, da jeg kom hjem til min Kjæreste, og hun skammede mig saa ud, at jeg lovede aldrig at smage
det i Forvejen saa uhyggeligt store Tal paa Ulykker i løbet af 1924 blevet forøget med Motorbaad Sjóriddarins Forlis og otte Driftige og dygtige Sømænd har faaet den samme vaade Grav som saa mange Færinger [...] Eftermiddagen brød saa pludseligt og med stor Voldsomhed Uvejret løs, og Vaagbaadene, der havde fisket vestenfor Suderøen, begyndte øjeblikkeligt Sejladsen hjemefter men mødte, saa snart de havde passeret [...] vestenfor Suderøen, men næste dags Eftersøgninger tog hurtigt al Kraft ud af dette Haab, og Onsdagen kom saa Bekræftelsen paa de onde Anelser, idet Baadens Agterstævn blev fundet som Vraggods ved Vigerbirge.
Sømænd som i Vaar udgik og Hvilen sin i Havet fik i Søens Gang i Bølgens Skød, der nyder de sin Søvn saa sød. I mangt et Hjem nu Sorgen er, der savnes borte Venner kær, de stakkels Børn som lider Nød, de
senere.” ”Egentlig havde jeg ikki lyst til noget undtagen Læsning, som det ogsa gik mig godt med – saa godt at jeg ….” Umleið 19 ára gamal mælti Finsen, amtmaður, SFS at fara á læraraskúla. Hann mintist
det saa skulde bli, At Havet tog jer i gemme. O Brødre kære to har jeg har mist, Fra spæde Aar vi vokste sammen, Men snart i Verden jeg sidder trist Men samles atter med Gammen. I Havet fik I saa kold
Hann er so eisini komin til ilnar við Kristin í Geil og skrivar m.a. í Dimmalætting: “For at tale saa tydeligt, at hr. Isaksen ikke kan finde nogen Ondskabsfuld Forklaring paa mine Ord, skal jeg fortælle [...] Skolen skal afholde danske Eksamier, ligesom det ogsaa i Fjor vedtog oprettelse af en Realklasse, saafremt Statskassen vilde betale hele beløbet til den nye Lærer. Denne har jo været den uden Tvivl u [...] foretage en nødvendig Rejse for at studere nogle matematiske Kildeskrifter. Døden kom inden han naaende saa vidt. Hr. Michelsen var en god Kollega i dette Ords fulde Betydning. Han optraadte altid aabent og
bygger os en lille Bolig, der hvor Nattergalen sine Triller slaar, Triller slaar, og Maanen den smiler saa fortrolig…” Hesi orð prentaðu seg so fast í okkum, og mangan hava vit flent síðani at teimum. Máttu [...] at tala um allar teir gomlu klassikararnar – at sovorðnum infanum poesi, at “Maanen den smiler saa fortrolig…” Tað var so ringt, at vit ikki kundu ilskast, einans flenna. Stakkals Viktor, at hann fann
