fjaraði burtur, hoyrdist millum flykrurnar: .... I tidens fylde, da Guds søn på jord sig fandt en moder skøn, lod uden synd sig føde, fornedrede sig til de små, så de kan ham til broder få, den himlens
mánakvøldið í Degi og Viku, at tað ráddi um at skipa Føroyar eftir norðurlendska vælferðarmodellinum, har vit í felag eru við til at lyfta samfelagsskyldurnar. Stóri spurningurin er
fremstilles på en måde, der må få læseren til at tro, at både bestyrelse og direktion handler mod bedre vidende. Jørn Astrup Hansen undlader dog behændigt at forklare sin egen rolle. Indledningsvis
en del af finansloven. Den enkelte lønmodtager kan ikke selv bestemme, om han vil tegne forsikring mod arbejdsløshed. Og – hvad der er yderligere bemærkelsesværdigt – forsikringspræmien er ikke bestemt [...] tilstrækkeligt, om man overlader til den enkelte lønmodtager selv at afgøre, om han ønsker at forsikre sig mod arbejdsløshed. En fritstilling af lønmodtagerne vil tvinge ALS til en mere markedskonform adfærd. Jørn
lyftið varð lovað á donskum:"Jeg lover på min Ære efter bedste Evne, at være tro mod Gud og mit Fædreland, at være hjælpsom mod alle Mennesker og holde Spejderloven". Til 50 ára haldið í 1978 varð ein nýggj
opvartning, et sådan stormløb, som vi er vidne til her i pinsen fra Vorherres side, er vanskeligt at stå i mod. At tro på en, der vil os det godt, er ikke vanskeligt. Man skal faktisk være meget standhaftig for
– I landsstyret vendte Jørgen Niclasen, der forekom styret af populistiske hensyn, sig stærkt imod et engagement i Eik Banki. Myndighederne i København skulle have et gok i nødden som tak for sidst
dansiorkestrið í Norðurlondum, har Johnny av summu verður fataður sum ein Personal Jesus, ið Depeche Mode syngja um. Filmurin bjóðar okkum inn í almennar medmenniskjansligar søgur um eydnuleysan kærleika
hjálpt til við hesi uppstilling. Onki ilt at siga um tað. Olofson er ein maður við “sine meningers mod”, og vit vita, hvat hann stendur fyri. Onki er galið í hesi uppstilling, og øll hava rætt at hava síni
ingen “retningsmand.” Sin Fødebygds Kirke skænkede han en pæn Lysekrone. Han havde sine meningers Mod, var elskværdig i alle Maader at være paa, og hans Udtalelelser, selv om de kunde være af en vis
