passaði sera væl til dagin, hvar millum annað stendur í triðja versið "Kom Livets Fyrste, før min Sag / mod Gravens mørke Hære / er du mig nær, skal Dødens Dag / en Palmesøndag være". Tað varð leitað og rikið
udtrykte det: “Uden humor havde jeg aldrig klaret ansvaret for de mange børn gemmem årene, i med- og modgang.”” Jólini vóru serlig Øll tey, sum hava verið á barnaheiminum, minnast jólini serliga væl. Mathilda
nage og pine os er, at vi nu er vidende om alt det der kunne og skulle være gjort, for at beskytte os mod denne sygdom. Noget andet som intet menneske kan forstå er, at man i 15 år, af egen fri vilje undlod
Tønder eller Salt, hvorfor De endelig om Efteraaret maa rekvirere saa rigeligt, at De er sikret mod Mangel. Herom vil Pakningsforvalteren udtale sig – det er ikke mangel paa god Vilje hos mig. Det
Fader var god og kærlig. Det var ogsaa imod din Broder Gudmund, som nu hviler ved Siden af Fader, og mod din Søster Sigrid, som opholder sig saa mange Mil herfra (í San Francisco í USA), men som er hos dig
men det andet, en Datter, endnu er i Live (gift med Købmand Clement Haraldsen) og plejer sin gamle Moder. Anna Danielsen er endnu fuldstændig aandsfrisk og er en forstandig og særdeles tiltalende Kone
ingen “retningsmand.” Sin Fødebygds Kirke skænkede han en pæn Lysekrone. Han havde sine meningers Mod, var elskværdig i alle Maader at være paa, og hans Udtalelelser, selv om de kunde være af en vis
er eitt brot: Thi natten kommer – Fyrigt hvirvler sneens dun i den sene dag, Sådan hvirvler dine år mod deres ende. ---- Da aner du her ved vejs ende hvor dine spor fyger til den evige begyndelsens ansigt
til en, jeg har i vinduet," og skulle vise ham den, men så opdagede hun det. Men hun var så godmodig og var aldrig vred på sine tre unge brodersønner. Apotekeren var den ældste af de tre, så kom Andreas
fjaraði burtur, hoyrdist millum flykrurnar: .... I tidens fylde, da Guds søn på jord sig fandt en moder skøn, lod uden synd sig føde, fornedrede sig til de små, så de kan ham til broder få, den himlens
