vældige Kapitæler, Stenflader af uhyre imponerende Størrelser, saa Straatage, Buer og Fremspring – ingen Arkitekt i Verden har ud­tænkt noget saa storstilet og grib­ende som denne tause Vælde, der faar Mennesket [...] der kan æde saa ustyrlig mange Sild uden at revne, og Tusinder og atter Tusinder af hvide Maager, hvis hvide Vinger breder sig som en Sky over os og tager af for Solbranden. Rede ved Rede saa langt Øjet [...] dernede i Skyggen som den vældige Domkirke, saa er Fjeld og Hav som en Torveplads, en Markedsplads af de allerlivligste med et evindeligt Skrig og Skraal, saa man bliver ganske ør i Hovedet. Se, højt deroppe

manøvrerede højt oppe i Luften. Saa lod han sig fire helt ned paa Strandbredden, og vi ilede til for at beundre Fangsten, alle staaende i en tæt Klynge omkring Ægdyngen, og saa skete det forfærdelige! Vi hørte [...] hørte vi, hvorledes én blev ramt af en nedstyrtende Sten. Efter at være kommet saa nogenlunde til Besindelse efter Chocket saa vi, at den ulykkelige var vores vært Ole Jacob Jensen. En Sten af Størrelse som [...] Mandenæve havde med voldsom Kraft ramt ham i Hovedet, og han døde paa Stedet. Ulykken rystede os alle saa voldsomt, at jeg hverken kan eller vil beskrive de følgende Timer. Jeg kan kun sige, at der er ingen

foryngedes og blev sunde, helt ukendelige, men Bonden fik den haardt tiltrængte Arbejdskraft. Nu er man saa human, at den Slags Forvisning er hørt op.” Speciel oplevelse Der er ikke nogen tvivl om, at Store

op. Og saa i Baaden under Øen, naar Vejret var godt – især om Sommeren, naar Smaafisken stod her i store Stimer, saa man fik Bid blot man kastede Angelen ud, eller om Høsten, naar Torsken var saa stor, [...] store Tyre, Køerne og de smaa Kalve, der gav meget Arbejde og megen glæde. Saa var det de store Faarehunde, der næsten var saa kloge som Mennesker. I Selskab med dem og Faarehyrden havde de mangen en a [...] tí mátti alt hetta gerast um eina leið. Av fjalli at giftast Man ser, at Vanskelighederne ikke er saa faa, især for de smaa øers vedkommende, hvor der maa tages hensyn til Vejr og Vind, Sø og Brænding

til at støtte Musikunderholdningerne. Mange vil huske hendes Messosopran. Om ikke nogen stor Stemme, saa ejede fru Evensen Evnen til at synge naturligt og med Varme. Hun ydede dog særlig Støtte i Kor­sangen

(Jesus) kom da i løn, og kom i hug, hvor mørkt det er i graven! Omstraal mig, saa jeg glemmer den, salv øjet paa din syge ven, saa jeg kan de Guds-haven! vinarliga Jústinus Leivsson Eidesgaard

blott” forekommer det mig, at den Mand, hvis Navn staar over disse Linjer, har Krav paa at nævnes, saa meget mere som han er kendt og afholdt videre om end det falder i de fleste Menigmænds Lod. Hans Gæstfrihed [...] henvendte sig til ham, er velkendt. Ualmindelig billig var han altid i sit Salg, men var Køberen fattig, saa Jacob i Lejnum aldrig paa sin egen Fordel. Handelsmand var han en Tid, men den Profession laa ikke

Dette var dengang for­nøjeligt lavet om, saa at Johs Olsen, som var den første Chauffør her paa Færøerne og uddannede sin Medejer Just S. til det samme, saa at han for det meste passede og kørte med Bilerne

bygger os en lille Bolig, der hvor Nattergalen sine Triller slaar, Triller slaar, og Maanen den smiler saa fortrolig…” Hesi orð prentaðu seg so fast í okkum, og mangan hava vit flent síðani at teimum. Máttu [...] at tala um allar teir gomlu klassikararnar – at sovorð­num infanum poesi, at “Maan­­en den smiler saa fortrolig…” Tað var so ringt, at vit ikki kundu ilsk­ast, einans flenna. Stakkals Viktor, at hann fann

en Klippe, der ragede op af Vandet. Heldigvis havde man observert Ulykken inde fra Land, og der kom saa en “Ottemandsfarer” ud og bjergede dem. Senere blev Jørgen gift og fik en seks, syv Sønner, og en af [...] længere Tur og gamle Jørgen var med, sang han altid en Salme, naar vi stødte fra Land. “I Jesu Navn saa farer vi”. Medens den blev sunget, sad Jørgen og de andre Roere med blottet Hoved. Det var saadan en