Kære færinger
Vi har levet sammen i tykt og tyndt i Rigsfællesskabet gennem mange hundrede år. Jeres deltagelse i det danske samfund er værdifuldt og anerkendt af os alle. Mange færinger har valgt at bo og arbejde i Danmark. Vi skelner ikke mellem jer og andre danske statsborgere. I er en vigtig del af vort samfund og vort fællesskab. Præcis som det er tilfældet med de danskere, der bor og arbejder på Færøerne.
Rigsfællesskabet kan ikke gøres op i tal og paragraffer. Vores fællesskab bygger på gensidig respekt, samhørighed, solidaritet og retten til selvbestemmelse. Det er den fælles historie, de nære familiemæssige bånd og den stærke kulturelle samhørighed, der knytter os sammen.
Men spørgsmålet er, hvad der skal ske med vores fælles fremtid? Regeringen ser helst, at Færøernes fremtid bliver inden for Rigsfællesskabet. Regeringen har også peget på muligheden for at erstatte hjemmestyreloven med et nyt og udvidet selvstyre inden for Rigsfællesskabets rammer. Men Landsstyret, Lagtinget og det færøske folk bestemmer selv retningen. En retning, som vi selvfølgelig respekterer.
Færøernes Landsstyre har sat omdannelsen af Færøerne til en suveræn stat og dermed udtræden af Rigsfællesskabet på dagsordenen Regeringen og Landsstyret har nu i tre forhandlingsrunder drøftet etableringen af Færøerne som en suveræn stat på baggrund af Landsstyrets oplæg.
Det er regeringens opfattelse, at vi er nået et godt stykke vej med arbejdet. Der er enighed om mange af de væsentlige spørgsmål, der vil være en forudsætning for, at Landsstyrets målsætning om en suveræn stat kan føres ud i livet. Regeringen har positivt spillet med og er indstillet på at hjælpe Færøerne godt på vej.
Hvis vi i dag gør status over de færøsk/danske forhandlinger er billedet, at:
? En suveræn stat har sine egne statsborgere. Regeringen har derfor fremlagt forslag til, hvordan man ved oprettelsen af en færøsk stat kan finde en afgrænsning mellem et færøsk og dansk statsborgerskab. Landsstyret er enig i de principielle hovedlinier i regeringens løsningsforslag.
Regeringens standpunkt er, at fremtidige færøske statsborgere i Danmark skal ligestilles med andre nordiske statsborgere. Regeringen er indstillet på, at færinger, som har boet i Danmark i en længere årrække, vil kunne bevare deres hidtidige rettigheder, og dermed blive ligestillet med danske statsborgere.
? Landsstyret har ønsket, at der indgås samarbejdsaftaler med Danmark på en række områder. Det er regeringen indstillet på at forhandle om, hvordan det sker i praksis fra skibsinspektion, politiuddannelse, udenrigstjeneste m.v.
? Landsstyret har endvidere ønsket, at de monetære relationer mellem Danmark og Færøerne videreføres. Regeringen er indforstået, således at Færøerne kan indgå i en monetær union med Danmark. Vi skal nu forhandle de nærmere regler herfor.
? Landsstyret har ønsket en langvarig økonomisk overgangsordning. Regeringen har tilbudt en økonomisk overgangsordning på fire år, hvor de danske tilskud aftrappes.
***
Jeg vil gerne gøre lidt ud af spørgsmålet om den økonomiske overgangsordning, som viste sig at blive det centrale på mødet den 15. juni.
Jeg tror, at mange i deres stille sind måske godt kan forstå, at jeg som dansk statsminister har svært ved at overbevise den danske befolkning om at yde støtte til en suveræn stat i en periode på 15 år, hvis færingerne ikke længere ønsker at være en del af rigsfællesskabet. Pligter og økonomiske rettigheder må følges ad som i alle andre af livets sammenhænge.
Færøsk økonomi står i dag meget stærkt. Landskassens overskud ligger i størrelsesorden 600 millioner kroner i 1999 og forventes at blive tilsvarende stort i 2000. Skattetrykket er næsten 10 pct. lavere end i Danmark, og Landsstyrets formuebeholdning er ikke ubetydelig. Hertil kommer, at Færøerne samlet set har penge til gode (nettotilgodehavender) over for udlandet. Færøerne bør have alle forudsætninger for at skabe en sund, god og selvstændig økonomi.
Regeringen kan derfor ikke forpligte sig til over en længere årrække at yde et fast bidrag til levefoden på Færøerne, efter omdannelsen til den suveræne stat. Regeringen har aldrig givet Landsstyret en sådan garanti. En sådan garanti ville for mig at se også være i modstrid med selve ånden i det færøske ønske om en fuld suveræn stat og dermed fuldt ansvar for egen økonomi.
Derimod har jeg allerede under mit besøg på Færøerne i september 1998 gjort det klart, at det er regeringens principielle grundsynspunkt, at ethvert valg har sine konsekvenser. Og at et færøsk valg af suverænitet nødvendigvis må have konsekvenser på det økonomiske område. Dette kan ikke komme bag på hverken Landsstyret.
I respekt for den færøske befolkning, Landstyre og Lagting finder jeg det vigtigt fra starten at sige tingene ærligt og direkte, så der ikke senere i forhandlingerne opstår misforståelser eller tillidskrise. På samtlige af vores forhandlingsmøder har jeg understreget regeringens standpunkt:
Det er regeringens opfattelse, at en fireårig overgangsperiode ? kombineret med et fortsat samarbejde på en række områder, herunder en monetær union - vil sikre en velordnet og styret overgang til en selvstændig færøsk økonomi.
***
Kære færinger. Jeg vil slutte denne henvendelse til jer, som jeg begyndte den: Færøerne skal selv vælge den retning, der skal udgøre øernes fremtid. Jeg tror, at alle færinger ved, at der også er muligheder inden for rammerne af Rigsfællesskabet, men uanset hvordan vores veje vil forme sig, vil regeringen respektere det valg, der må og skal træffes af den færøske befolkning.
Med venlig hilsen
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen;vdu fingið í stuðuli í 11 ár við eini lagaligari rentu ella kanska ongari rentu, um tey fáa fría atgongd til framtíðar føroyskt oljuríkidømi. Hetta er einki annað enn ein hasarderað ella desperat handling frá landsstýrissins síðu, tí man vil hava eitt gjøgnumbrot í tí, sum eitur skiftistíðis. Men sum sagt, tað beit Nyrup ikki á. Og tí má man kunna staðfesta, at skiftistíðin er endaliga avgreidd.
-Støðan í løtuni er tann, sigur Jóannes Eidesgaard víðari, at samráðingarnar eru koyrdar fastar. Danska stjórnin fer ikki longur við skiftistíðini. Nú vil landsstýrið so til at samráðast aftur eftir summarfrítíðina. Men eg eri vísur í, at aftaná 4. og uppaftur fleiri umfør so fær man somu skiftistíð, fýra ár.
Landsstýrið má gera støðuna upp nú. Valskeiðið er farið at halla, og tað er bert eitt ár eftir. Tí má Føroya fólk nú vita, hvat landsstýrið ætlar, eftir at tað hevur koyrt fast í fullveldisætlanini.
