jeg ikke skyndte mig. Saa begyndte jeg at trække tøjet af, da jeg saa, at der ikke gaves nogen vej udenom, men da jeg saa var kommet saa vidt, at der kun var undertøjet tilbage, saa standsede jeg igen et [...] det vilde være lige saa godt at springe som at krybe i det. Jeg trak saa i en fart tøjet af. Da jeg stod splitternøgen foran dem, saa bad den ældre af dem mig om at følge med. Vi gik saa ind i et værelse [...] vej. Syge­plejersken kom saa igen med et stort haandklæde og begyndte at tørre hele kroppen. Saa pakkede hun mig ind i tæpper, og der maatte jeg saa ligge en halv times tid. Saa kom hun igen med en skjorte

for med Flora fyrstna i september. Daa hann naadde heim til Torshamn hadde sjuk­dommen teke honum saa strengt, at livsvoni var ikki stor. Siden hadde hann lage i hug feber til i gaar me fretter hans avferd

hvor man maatte vælge: Enten Tilskud til Vejbygning eller Opførelsen af et Sindssygehospital, og her Saa Lagtingets Repræsen­tanter sig med stor Betænke­lighed nødsaget til at vælge Tilskud til Vejbygning”

den Grund i den mørke Nat kommet saa nær Land, at Ulykken er sket. Under Bestræbelserne for muligvis at redde de andre, har Ottemandsfarerens Besætning ikke tænkt saa meget paa sin egen Sikkerhed. For [...] t ventende Hustruer, Børn og Forældre blev det en frygtelig Nat i Spænding og Uvished, men da det saa endelig blev klart, at alt Haab var ude, kendte Sorgen og Trøsteløsheden ingen Grænser. Omtrent halvdelen [...] halvdelen af Byens Mænd revet bort paa en eneste Nat! Sjældent er en færøsk Bygd bleven ramt saa haardt af Skæbenens tunge Haand. For Bygden Hestø med sine ca. 80 Indbyggere føles denne sørgelige Ulykke

udsatte Rorgængeren for at blive skyllet overbord. Endnu intet Land. Luften var saa tyk, at man kunde skære i den med Knive. Man saa ikke ud over Bovspyddet, havde kun Kompas og Kort at stole paa og samtidig [...] kom Skibet heldigt hertil. Er Fortjenesten end mindre en god Fisketurfangst havde givet, saa er Fornøjelsen saa meget desto større og den modige Kaptajn og hans Mandskab er Dagens Helte. --------------------- [...] ð var skrivað grein um “et skib med Segldugsbund” við viðmerkingini: “De bløde danske er nok ikke saa bløde alligevel.” Tá vóru føroyingar roknaðir at vera danir í Noregi. Betzy hevði ligið so leingi í

"Men dersom der en mangel paa Tiltro, da er min Skrivning forgjæves; dog førend I tager en anden Vej, saa er det mit Raad, at I vil overveje det. Jeg forlanger ingen Eftergivenhed, men ikkuns hvad jeg haaber

Legemes jordiske Hus nedbrydes, saa har vi en Bygning af Gud, et Hus som ikke er gjort med Hænder, evigt i Himlene.” Jeg tror sikkert, at han hørte paa mig, thi han laa og saa paa mig hele Tiden med klare [...] hava glemt, hvad han saa pænt lovede den foregaaende Dag. Men der er nu ikke noget at sige til. Andet kan man ikke vente af en dansk Læge. Det danske Blod lader sig ikke fornægte lige saa lidt som at stave [...] Tid og saa efter Passager­erne fra Botnia, der ankom hertil ved Middagstid fra København. Dagin eftir hevur hann krím. Jeg har rimeligvis forkølet mig i Gaar Formiddags, da jeg sad ved Vinduet og saa efter

hondskrift førd inn í dagbókina. Hon ljóðar so: Minder om Danmark Nu er jeg atter hjemme hvor Stilheden er saa stor, dog, jeg kan aldrig glemme Landet hvor Solen bor. Landet, hvor Solen skinner, har Skove med Fuglesang [...] her vil jeg Stilheden tage, indhyllet i Taagen graa, og mindes de glade Dage, da først jeg Sollandet saa. Men eydnan at koma til Føroyar hevur vart stutt. Longu 12. februar 1919 er hon deyð. Hildið verður

meget forbauset, thi jeg tænke ikke i Øjeblikket paa, at det var Consul Olsens Sølvbryllup. Men da jeg saa kiggede ud af Vinduet, kom jeg naturligvis straks til Klarhed, thi ovre hos “bróður” lyste det ud af [...] ned paa Apoteket. Det gik meget godt med at gaa op og ned af Trapperne. Jens Evensen var dernede, saa jeg fik en lille Passiar med ham. Om Eftermiddagen havde jeg Besøg af Johan í Grótinum. Vi spillede [...] ogsaa give min Onkel (frá mammuni) Postmester Andersen lidt Skyld derfor. Havde han ikke opført sig saa herskende overfor mig (hvilket han ingen Ret havde til) vilde det maaske være anderledes. Da jeg stadig

aldrig blev til Virkelig­hed. Saa sent som i Forfjor havde han trods Alderen og Sygdommen Tro paa, at denne Amerikatur skulde blive til Virkelighed med ham ved Roret. Saa stærk var Ole Svend­sen, skønt [...] efter at Sygdom og Alder havde gjort ham en gammel, kraftløs Mand levede han i denne Opgave og fik saa sent som i fjor genoptaget Udgravningen, desværre uden større synlige Resultater. Ferðin við Tusk I [...] skønt det gik mod det sidste. Trangen til at gøre Bedrifter var lige saa lev­ende hos ham alle Dage. Ikke blot i Thorshavn, hvis barn han var, men hos alle dem, der har haft lejlig­hed til at stifte Bekendt­skab