Parter fritages for de forpligtelser, som påhviler dem ved andre traktater, AT INDGÅ DENNE TRAKTAT: AFSNIT 1 FÆLLES BESTEMMELSER Artikel 1 1. Ved denne traktat opretter DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER indbyrdes [...] De Høje Kontraherende Parter sig ved denne traktats ikrafttrædelse at notificere samtlige suveræne stater samt De Forenede nationer, at De Høje Kontraherende Parter ved indgåelsen af denne traktat har vedtaget [...] fastsætter ved afgørelse de nærmere retningslinjer for den i stk. 1 bestemte overdragelse og opfører disse i bilag til denne traktat. Artikel 10 1. Færøernes gæld til Kongeriget Danmark bliver afviklet ved modsvarende

interesse, vestens intellektuelle altid har vist denne østens perle udi det mentalhygiejniske. Nu ved jeg ikke, om den ypperste repræsentant for Syddannmarks intellektuelle, den yderst velopdragne og

ubestridelige stridbarhed, deres økonomiske uansvarlighed osv. osv. Men for mig er der noget betagende ved et lille folk, der har overlevet i århundreder ?på trods? af den ugæstmilde natur, og som oven i købet

myndighed. Her rører Eliasen ved et andet problem, som pengeinstitutterne har peget på. Jeg tror, alle kan forstå, at pengeinstitutterne føler sig usikre ved, at Landsbanken, som nu ved lov vil have udvidet sine [...] og det efterfølgende sammenbrud i 1992-93. Jeg har svært ved at tro, at Landsbanken ville have gjort nogen forskel i 80?erne. Og jeg har svært ved at indse, at de politiske myndigheder i deres virke var [...] Jeg vil helst tro, at denne formaning er overflødig! Men er det da i øvrigt ikke netop et kendetegn ved demokratiet, at borgerne har mulighed for at tage del i debatten? Og er det ikke sædvane i et demokrati

myndighed. Her rører Eliasen ved et andet problem, som pengeinstitutterne har peget på. Jeg tror, alle kan forstå, at pengeinstitutterne føler sig usikre ved, at Landsbanken, som nu ved lov vil have udvidet sine [...] og det efterfølgende sammenbrud i 1992-93. Jeg har svært ved at tro, at Landsbanken ville have gjort nogen forskel i 80?erne. Og jeg har svært ved at indse, at de politiske myndigheder i deres virke var [...] Jeg vil helst tro, at denne formaning er overflødig! Men er det da i øvrigt ikke netop et kendetegn ved demokratiet, at borgerne har mulighed for at tage del i debatten? Og er det ikke sædvane i et demokrati

annað. Lise Lyck, lektari á Handilsskúlanum í Keypmannahavn, skrivar í blaðnum Føringurin 25/6-1998: Ved Grundloven av 1953 blev den danske stat formelt en enkelstat, og den færøske hjemmestyrelov fra 1948 [...] fastslår i §82: »Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggende ordnes ved lov«.   Sambandsflokkarnir siga, at føroyingar hava fullan rætt yvir oljuni, sum kanska verður funnin

rigtige oplysninger. I Danmark. Det danske statsstyre er baseret på en forudsætning om, at regeringen ved sine ministre i udtalelser overfor folketinget giver rigtige og ikke vildledende oplysninger. Denne

kórtónleiki. Millum annað sleppa kórsangararnir undir hennara hondum at uppliva slíkar perlur sum ?Ved Rondane? og ?Våren? eftir norska tjóðarkomponistin fram um allar Edvard Grieg. Upprunaliga var ætlanin

. Ein verður um karnevals-eyðkenni í søgum Williams og ein um ?Grýlana?; um leiðarorðini í Tårnet ved verdens ende, um frásagnarviðurskifti í Laterna Magica. Av framløgum um Jørgen-Frantz verður ein við

svar til efterretning. Biskoppen kunne, som han tidligere har gjort, sætte præsterne ud af spillet ved at fratage dem muligheden for at sige »nej, tak«. Det var dog godt, at den lokale præst denne gang [...] At de 15 præster lidt nedladende reducerer de 4 præsters embeder til 2 kirker, skønt de er præster ved 12 kirker og 14 menigheder, og sætter den ene præst i parantes, må vække undren. En undskyldning til