tað segði mær hvørki eitt ella annað. Gamaní, Mezzoforte lurtaði eg fegin eftir. Men so var eisini slutt á tí kontuni.” Petur var væl og virðiliga vorðin tannáringur, áðrenn hann av álvara fekk oyruni upp
Min opførsel her i Folketingssalen ændrede ikke form af den grund. Ellers kan jeg tilføje her til slut, at det er nemlig denne holdning, som Venstres ordfører giver til kende, som absolut forstærker ønsket
galið við. Tá eg hoyri ungar kvinnur siga, at verða tær bukaðar bara eina einastu ferð, so er tað slutt, hugsi eg altíð: "Gævi satt, at tær meina tað". Men eg má viðganga, at eg inni við meg sjálva eisini
Mor er i, og det er de, som er i Komitéen, som sommetider plejer at være hos Fru Bech. Nu vil jeg slutte for denne Gang. En venlig hilsen fra din kære Broder G. Joensen Bazarur fyri eftirsitandi eftir sjólátnum [...] væk derfra, saa Du kan tro, der har været travlt. Da nu Klokken er saa meget bliver jeg nødt til at slutte. En Kærlig hilsen fra Din kære Broder. Guttorm R. Joensen i "Kristinesminde" Umrødda barsil var hjá
Svedsker, en Teskefuld Tyttebær, et bestemt Kvantum Franskbrød, og en Kop Havresuppe. Det kneb til slut med at faa alt puttet ned i “Mausen”. 8. Februar Kl. godt 9 kom Dr. Hansen, og siden begyndte “Komedien” [...] mig op i Sygdommen og gjort Fremtiden og Evigheden lys og til at lyde med Glædessang, ønsker jeg til slut: Gud give, at disse ord maatte komme en eller anden søgende Sjæl til gode. Thorshavn i April 1918
have paa lager efter forskrifterne. Den lugtede ilde. Men det allerbedste var, at da visitatsen var slut, erklærede visitator, at apotekets stand var over middel i sammenligning med danske apoteker. Hatten [...] Hoste og Opkastning. Om Aftenen læste Faster højt for mig. Endelig fik vi Telegram om, at Krigen var slut, altsaa Fred over det hele, som man jo havde ventet i den sidste Tid. 28. November Fastur hevði bjóðað
hos os.« »Nej, jeg længes saa meget efter Andreas. Der er ingen andre her i nærheden som jeg kan slutte mig til, og da De jo dog engang skal f lytte herfra, er jeg bange for, at jeg til den tid bliver
doyðu í 70-árunum. Tey áttu tveir synir. Annar doyði av sjúku áðrenn Ib. Tey søgdu altíð: ”Vores liv sluttede i 1945”. Annars var pápin at byrja við einki við uppá virksemið hjá soninum. Men sum frá leið
Trappen i den lille Baad, mens man staar og ser til, angst for at de skal tabe noget i Vandet. Til slut gaar man selv i Baadene og bliver Roet ind til Kongebroen. Vi kom saa stille i Land, det hele foregik
Trone over Hav og over Land. Han bereder nu en Plads udi Himmelens Hjem, for alle Guds Børn, kom og slut dig til dem! For evigt at bo i den gyldne Stad, tænk Ven paa de Stunder, vil du blive glad. Tænk paa
