verður ríkisfelagsskapurin og ríkisrættarstøða Føroya, sum lýst í nýggju bókini hjá Spiermann ?Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning?. Ole Spiermann hevur skrivað mongd av greinum og bókum um viðurskifti
alskens grønne farver – fra jordbundet kromoxidgrønt til ellevildt permanentgrønt. Modspil til denne rige blå/grønne hovedstruktur udgøres af vandrette og lodrette engelskrøde strøg. Hist og her bryder afmålte
sluppu tá samanum kemur lutfallsliga væl burturúr alikreppuni. “Af skade bliver man klog, men sjældent rig” sigst, og er tað ein samanhangur millum hvussu stórur skaðin er og hvussu klókur man blívur, so blivu
udspilede af Cigarkasser og de indvendige proppede med Færøsk Kirketidende, som han uddelte rigelig, gik han og gav hver især et lille Klap paa Skulderen. Hvor det hjalp! At tænke sig at faa et venligt
ar – en svensk kærlighedserklæring” er eins frískligt og heitið, sum stavar frá sjónvarpsrøðini “Riget” hjá Lars von Trier, har tann svaki, svenski læknin, Stig Helmer heldur sínar ógloymandi, danskar
fyri alt ríkið. Tað stendur beinleiðis í grundlógini, at hon er galdandi fyri “alle dele af Danmarks Rige”. Tað vil siga, at føroyska stjórnarskipanarlógin má vera undir (og tí eisini í samsvari við) donsku
30 Millioner, heraf faa Tusinde Hvide. Forholdene i dette umaadelig Rige, som udmærker sig ved sin Frugtbarhed, tropiske Skønhed og rige Dyreverden er netop i disse dage belyst i et Skrift af den engelske
kone, var hun slet ikke færdig med København med dens teatre og opera, og det blev hun heller aldrig. Erindringen om dette festlige, borgerlige og undertiden også lidt bohemeagtige liv i Kongens by [...] afsted på vidtløftige rejser i det ukendte, eller hengiver sig manialsk til kunstneriske og andre snurrige sysler, eller på anden måde røber mere eller mindre ”tossede” karakteregenskaber. Martin var, kan
rættin hjá borgarum í Føroyum at taka seg saman í ein felagsskap, ið eitur ein komuna. “Danmarks Riges Grundlov” og løgtingslóg nr. 87 frá 17. mei 2000 um kommunur (kommunustýrislógin) gevur fólki henda
Men vit kunnu ikki hava lógir um málbrúk. Tað eigur at vera púra frítt at úttala seg (sí Danmarks Riges Grundlov §77). Síðani verður skotið upp at umskipa Málnevndina til “eitt málráð, har fleiri enn teir
