førum fyri minni enn byggiroknskapirnir vísa. Sum dømi kann eg siga, at í apríl 1886 lat hann byggja ”baad nr. 4”. Hesin bátur kostaði 103,60 krónur. Í september 1887 seldi hann bátin fyri 75 krónur og ”2

Manden endog efter at have fyldt 70 Aar, lige som hun har været og er endnu en ypper­lig Sygeplejerske baade i Lejnum og deromkring. Hendes rolige og fornuftige Optræden gør hende ogsaa særdeles velskikket dertil

i det nye Dronning Alex­andrines Hospital. Han havde i flere Aar været Montør og Fører af Doktor­baaden Røde Kors, en smuk og lydløsgaaende Motorbaad, men opgav den Stilling for at være Maskin­passer ved [...] Sivertsen anskaffede han sig det første Automobil her paa Færøerne. Med denne Lastautomobil kørte de baade Tørv fra Heden og Varer m.m. inde i Byen, og tillige havde de den Søn­dage og Sommeraftener til Lystfart

Roernes Tur. Der gættes og væddes, og Spændingen vokser. “Mercur” er forrest, dog stærkt trængt af en Baad fra Næs-Porker, der sikkert vilde have taget den, hvis ikke den havde haft dey Uheld, at en af Aa

1916 har forretningen faaet eneforhandling af Scopalpap, som er en ny opfindelse og bliver brugt baade til beklædning af huse indvendig, og til tagdækning. Det udmærker sig frem for alle tidligere kjendte

manøvrere Baade i de farlige Farvande. En Gang ved Juletid skulde min Datter Elisabeth og jeg til Thors­havn. Vor Baad blev sat i Vandet og bemandet med de 6-8Mænd, der plejede at ro vor Baad (de roede [...] Blæsten rigtig havde Magt, slog Bølgerne højt om Baaden. Blandt Roerne var der en stor Kryster, han blev bange og holdt op med at ro. Pludselig drejede Baaden rundt, det var meget uhyggeligt, men det var nu [...] Læge fra Thors­havn til Næs. En ung Mand, Jørgen, sejlede efter ham. Paa Tilbage­vejen, kæntrede Baaden og begge faldt i Vandet. Den 16-17 aarige Jørgen reddede Lægen og svømmede med ham hen til en Klippe

dertil. Motorbaaden var uforsvarligt overlæsset, men det gik heldigt paa Grund af det blikstille Vejr. Baaden kunde højst rumme 40 Personer, og vi var 71. Efter at man havde spist Frokost hos forskellige Personer

harpaahvilet en del færøske jordejendommes besiddere til at holde baade og visse af Færøernes indbyggere til at gøre tjeneste paa bemeldte baade". Amtmaðurin hevði í 1864 mælt til, at skipanin varð tikin av [...] annars tryggjaði. Sambært Norsku Lóg skuldi yvirvaldið seta ávísar menn "som baade til lands og til vands skal forskaffe den "som baade til lands og til vands skal forskaffe den rejsende fordringskab". Í oyggjalandi [...] holde store Fiskerbaade og andre af Færøernes Indbyggere Forpligtelse til at gøre Tjeneste paa disse Baade. Om dette Forhold haves der ingen Lovbestemmelser, naar undtages den ved Plakaten af 23. Marts 1813

Jonhard Eliasen ---- Baader-kreditturin í 1996 Í bløðunum á vári 1996 lesa vit yvirskrift til grein um sokallaða ‘Baader-málið’, at Jørgen Niclasen ikki vil kallast tjóvur. Í greinini verður hann endurgivin

vitja einkjuna. Hann skrivar: ..da vores Baad roede gennem Haraldssund, mød­te den en Ottemandsfarer, hvis Besætning paa afstand tog sig noget besynderlig ud. Da Baadene lagde sig til hinanden viste det afstikkende [...] afstikkende udseende sig at skyldes nogle Bredskyggede hatte, som samtlige mænd bar paa hovedet. I denne baad befandt fru Wesenberg sig. Vi udvekslede hjertelige hilsener, og fru Wesenberg fortalte os bevæget [...] imod hende. Men nu be­­høvede hun ikke længere at tage til Klaksvig for at faa Mennesker i tale. Baaden vendte tilbage til Viderejde med hende og vi efter i Kølvandet. Noget senere kom fru Wesenberg med