tilberedes, uden at man er istand til at foretage det mindste Skridt til Tilveiebringelsen af denne saa høist nødvendige Artikel. (_) En sørgelig Stilhed hersker overalt, og de uhyggelige Omgivelser bringe [...] hann bert klaga til Amtið, men: "betænk at De ej faar en Næse af Amtet og naar De klager over Amtet saa maa De med det samme klage over Sundhedscollegiet som har givet Amtet Myndighed over mig og sat mig

ferð var hann ikki ov ungur. Hann legði alt annað frá sær og fór av­­stað sjálvboðin. “…jeg har nydt saa meget godt i Dan­mark, som det nu er paa Tide at vise mig tak­nemlig for, og jeg er derfor traadt i

Roet ind til Kongebroen. Vi kom saa stille i Land, det hele foregik saa roligt som muligt, og i Thorhavn sov man ogsaa paa nogle faa Mennersker nær. Det var derfor saa underligt at gaa ved Nattetide i [...] ved Damekaffen var saa heldig af Amtmanden at blive præsent­eret for Hds.Majestæt Dronning­en, men hvem jeg havde den Ære at konversere. Jeg blev saamænd i Præsentationsøjebliket saa befipp­et, at jeg nær [...] der ligeles i Thors­havn. Disse huse er smaa og lave, af sort tjæret træ og ligger saa tæt og er alle ens af Udseende, saa en fremmed tit løber vild i de snoede Gader. De første uger jeg boede paa Færøerne

ønsker Hr. Mortensen genvalgt, først fordi han er en dygtig Repræsentant for færøske Interesser, og saa fordi han er en paalidelig Støtte for Ministeriets Politik. Jeg ønsker naturligvis et Medlem til L

deres Tanker til de kære i Hjemmet, og de saa med glæde hen til den Tid, da de igen skulde sætte Sejl og vende Kursen hjemad. Men Herren havde talt deres Dage, saa de blev derude. I Farens Stund paakaldte [...] de fleste af Mandskabet Blaa Kord Med­lemmer, og Skibets Fører og flere andre var levende Kristne, saa da Herrens Ord: “Far ud paa Dybet lød til Dem, var deres Svar: “Paa dit Ord!” (Luk. 5,4), og de drog [...] hvor de aldrig mere skal skilles. Gud hjælpe os til altid at tage Jesus med, hvorhen vi end vandrer, saa skal intet skade vor Sjæl, thi Jesus er den eneste, som kan hjælpe os, naar vi skal gennem Dødens skygger

tilegnet sig et bymæssigt-utvunget Væsen, bragte altid et vist Vejr med sig, hvor hun kom paa besøg. Hun saa meget liberalt bohemeagtigt paa Tingene og var altid fuld af spids Ironi. De sidste 2-3 aar af hendes

knappliga setir prestur Heina ein álvarsaman spurning soleiðis heilt óvantað: -Sig mig Heine, tror de saa paa Jesus? Heini er eitt sindur ørkymlaður av hesum løgna spurningi. Hugsar við sær sjálvum, hvat er

hondskrift førd inn í dagbókina. Hon ljóðar so: Minder om Danmark Nu er jeg atter hjemme hvor Stilheden er saa stor, dog, jeg kan aldrig glemme Landet hvor Solen bor. Landet, hvor Solen skinner, har Skove med Fuglesang [...] her vil jeg Stilheden tage, indhyllet i Taagen graa, og mindes de glade Dage, da først jeg Sollandet saa. Men eydnan at koma til Føroyar hevur vart stutt. Longu 12. februar 1919 er hon deyð. Hildið verður

tyrer, men særlig ved sine Jagt- og Fisketure i det vidtstrakte Land. Der er faa, som har haft en saa indgaaende Kendskab til Syd­grøn­lands Folk og Natur som Rasmus Müller. Han var et udpræget Friluf

været med det Salt, som De saa meget har manglet. Vi kan jo desværre ikke holde Dem forsynet hverken med Tønder eller Salt, hvorfor De endelig om Efter­aaret maa rekvirere saa rige­ligt, at De er sikret [...] for Dem, at De har haft musikalsk Underholdning. Intet er saa vel­gørende for Sindet som det at høre god Musik. Det var jo kedeligt, at De saa­ledes skulde mangle Blikdaaser til Ryperne, thi det er jo [...] Aar, og i bekræftende Fald hvor mange. Det er mærkeligt, saa klart Børnene bevarer Dem i Erindringen, men det kommer nok af, at min Kone og jeg saa ofte i de lange Vinteraftener kommer at tale om Dem og